Karl den fjerde, ved Guds nådige o.s.v. konge af Böhmen.

Ærværdige, hengivne, elskede o.s.v. Ud fra den levende interesse, hvormed vi i vor højhed beskæftiger os med Danmarks riges gavn og tarv, opfordrer og formaner vi Eder alle indtrængende til, at I med gode argumenter, som gør indtryk, vil og skal tilskynde den høje fyrste, Eders herre, kongen af Danmark, vor kære broder, til, at han for at frembringe afkommets kærkomne frugt skal lade sig vi til en ægtefælle; når denne livsfrugt i hans levetid er for hånden, kan hans riges indbyggere være fortrøstningsfulde, og han kan desforuden lade denne blive kronet til konge af Danmark, for at der ikke skal opstå uenighed og krigeriske forviklinger i riget, hvis han, hvilket forhåbentligt ikke sker, skulde afgå ved døden uden arvinger, og for at heller ikke de fornævnte indbyggere i riget skal blive plaget af store trængsler. Givet i Prenzlau den 13. maj i vore kongedømmers 28. år, men i kejserdømmets 20. år.