© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varianter efter Ab samt efter Ba ifølge Hanserec.:
Anno domini mocccolxxiiii in festo pentecosten consules ciuitatum maritimarum Lubeke congregati de Rostok domini Arnoldus Kropelin Gherwinus Wylde et Euerhardus Hollogher de Stralessundis domini Iohannes Wreen Ludolfus de Kulpen et Thidericus Crudener de Wismaria domini Hermannus Kropelin Hinricus Wessel et Petrus Strømekendorp de Stetin dominus Henningus Westfal de Gripeswalde domini Arnoldus Langhe et Hinricus Schuppelingberch de Pruscia de Thorun dominus Iohannes Westerrode de Elbingho dominus Radeke Vrowendorpe de Lubeke domini Symon Swerting Hartmannus Peperzak Iacobus Plescowe Iohannes Pertzeual Seghebodo Crispin et Hermannus Osenbrugghe tandem eciam superuenerunt Hamburgenses uidelicet Hinricus Hoyeri et Bertrammus Horborch decreuerunt et terminauerunt facta infrascripta.
<1> To dem ersten qwam her Henning van Putbusch dar vnde bat van des koninghes weghen van Denemarken dat de stede deme køninghe wedder gheuen wolden sin vederlik erue alse de slote uppe deme lande to Schone ♦ Deme wart aldus gheantwørdet dat men dar nu nicht to antworden konde wente de van Campen vnde de van der Zuderzee vnde ok etlike andere stede de dit mede anroret hir nicht ieghenwardich weren.
<2> Vortmer sprak de sulue her Henning vmme de koste de he hadde uppe deme hus to Falsterbode eer der tid dat he dat van vns annamede to holdende ♦ Ok eschede he enen sostendel des tollen to Schone van dem iare mocccolxxiii dat de koning upnam vnde eme nicht en wart ♦ Ok wart mit eme ghehandelt vmme de slote to Schone to holdende alse he se wente her to gheholden heft ♦ Vmme alle desse stucke is een dach ghenomen to dem Sunde achte daghe vor sunte Iacobes daghe dat dar malk schal sinen willen segghen ♦ Ok heft her Henning ghesecht konde he to dem daghe nicht komen dat it em echtnot beneme were it denne der stede wille so wolde he de slote gherne vort holden wente to sunte Michelis daghe
<3> Vortmer wente de ordinancie to Colne ghemaket to sunte Iacobes daghe neghest komende uth geit dat malk darumme spreke in sinem rade oft men de icht vorlenghen wille
<4> Vortmer schal malk spreken in sinem rade wo men it holden schulle mit den de to Schone solteden na dem bode de van nenem bode nicht en wusten oft de ok broke hebben scholen edder wo se sik entledighen scholen
<5> Vortmer vmme den tollen to Schone ward up eenghedreghen dat aldermalk schal komen mit vuller macht to dem neghesten daghe to dem Sunde dat men dar de rekenschop vullenkomen ende
<6-10> .....
9 moccco lxxiiii] millesimo trecentesimo septuagesimo quarto Ba.
10 Lubeke congregati] congregati in Lubeck Ba
— Rostok] Rozstok Ab
— Kropelin] Cropelyn Ab, Ba.
11 Wylde] Wilde Ab, Ba
— Hollogher] Holøgher Ab
— domini] Ba, mgl. Aa og Ab.
12 Wreen] Voreen Ba
— Kulpen] Culpen Ba
— domini] Ba, mgl. Aa og Ab.
13 Kropelin] Cropelyn Ab, Ba
— Wessel] Wesseli Ab, Wessels Ba
— Strømekendorp] Strømkendorp Ab, Stromkendorp Ba
— Stetin] Stetyn Ab, Stettyn Ba.
14 dominus] Ba, mgl. Aa og Ab
— Henningus] Hennynghus Ab, Ba
— Westfal] Westfali Ab, Wistphael Ba
— Gripeswalde] Gripezwold Ba
— domini] Ba, mgl. Aa og Ab.
15 Schuppelingberch] Schupplenbergh Ab, Schupplenberg Ba
— de Pruscia] de Prvcia Ab, mgl. Ba.
15 og 16 dominus] Ba, mgl. Aa og Ab.
15 Westerrode] Westerr{ov}de Ab.
16 Elbingho] Elbinge Ab, Elbinghe Ba
— Vrowendorpe] Vruendorp Ba
— domini] Ba, mgl. Aa og Ab
— Swerting] Swertyng Ab, Svertynk Ba.
17 Peperzak] Pepersak Ab
— Pertzeual] Perseual Ab, Persevael Ba
— Seghebodo] Seghebode Ab, Zeghebodo Ba
— Crispin] Crispyn Ab, Ba.
18 Osenbrugghe] Osenbrugge Ab.
18-20 tandem eciam indtil infrascripta] Aa, tandem superuenerunt Hamburgenses Ab, de Hamborg domini Heyno Hoyer et Bertrammus Horborg pertractabant negocia infrascripta Ba.
21 Henning] Hennyngh Ab, Hennynk Ba
— Putbusch] Pudbutzk Ab, Pudbusk Ba.
24 dar nu nicht to] nu dar to nicht Ba.
25 Campen] Kampen Ab
— de] Ba, mgl. Aa og Ab
— Zuderzee] Zudersee Ab, Suderzee Ba
— ok] mgl. Ba
— de dit] den dit Ab, de id Ba.
26 anroret] andrept Ab, anrored] Ba
— hir nicht ieghenwardich] nicht dar Ba.
27 Henning] Hennyng Ab, Hennynk Ba.
28 Falsterbode] Valsterbode Ab, Valsterbøde Ba.
29 van dem iare mocccolxxiii] van deme dre unde seventeghesten iare Ba.
30 en] Ba, mgl. Aa og Ab
— ghehandelt] handelt Ba.
31 to Schone to holdende] vord to holdende to Schone Ba
— gheholden] holden Ba.
33 Henning] Hennyngh Ab, Hennynk Ba
— ghesecht] segt Ab.
34 echtnot] nod Ba
— were it] weret Ab.
35 vort] vord Ab, vordan Ba
— wente] bette Ba
— sunte] deme neghesten sunte Ba.
36 to] de to Ba
— Colne] Kolne Ab
— ghemaket] ghemaked ward Ba.
37 neghest] neghest tu Ba
— de icht] gycht Ba.
40 de to] de uppe deme lande to Ba
— nenem] deme Ba
— wusten] Ba, wůsten Ab, wisten rettet fra wisteden ved underprikning Aa.
41 scholen] Ba, mgl. Aa og Ab.
42 to] vppe Ab.
43 aldermalk] allermalk Ab, malk Ba.
44 dat men indtil ende] dat me denne gantzliken ende de rekenscop Ba
— vullenkomen] vullenkomelken Ba.
I det Herrens år 1374 på pinsedag forsamledes søstædernes rådmænd i Lübeck, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin, Gerwin Wilde og Everhard Holloger, fra Stralsund de herrer Johan Wren, Ludolf v. Kulpe og Didrik Krudener, fra Wismar de herrer Herman Kröpelin, Henrik Wessels og Peter Strömekendorp, fra Stettin herr Henning Westfal, fra Greifswald de herrer Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Preussen: fra Thorn herr Johan Westerrode, fra Elbing herr Radike Vrowendorp, fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Hartman Pepersak, Jakob Pleskow, Johan Pertzeval, Segebod Crispin og Herman Osenbrugge, – omsider kom de fra Hamburg ligeledes til, nemlig Henrik Hoyers og Bertram Horborg, – og traf bestemmelse om og afsluttede nedenforanførte handlinger.
<1> For det første kom herr Henning Podebusk sammestedshen og bad på kongen af Danmarks vegne om, at stæderne vilde tilbagegive kongen hans fædrene arv, nemlig borgene i landet Skåne. Ham blev det svaret således, at man ikke nu kunde svare derpå, eftersom de fra Kampen og de fra Zuidersøen og også nogle andre stæder, som det også vedrører, ikke var til stede.
<2> Fremdeles talte samme herr Henning om de udgifter, som han havde på huset Falsterbo før den tid, hvor han modtog det for at holde det af os. Ligeledes krævede han en sjettedel af tolden i Skåne for året 1373, som kongen oppebar, og som ikke var tilgået ham. Ligeledes blev der forhandlet med ham om at holde borgene i Skåne, således som han indtil har holdt dem. Angående alle disse punkter er der fastsat et møde i Stralsund til ugedagen før sankt Jakobs dag, og enhver skal dér fremsætte sin beslutning. Ligeledes har herr Henning sagt, at hvis han ikke kunde komme til mødet, fordi lovligt forfald hindrede ham, så vilde han, hvis det da var stædernes ønske, gerne holde borgene fremover til sankt Mikkels dag.
<3> Fremdeles eftersom den traktat, der blev indgået i Köln, udløber førstkommende sankt Jakobs dag, skal enhver drøfte i sit råd, om man måtte ville forlænge den.
<4> Fremdeles skal enhver drøfte i sit råd, hvordan man skal forholde sig med dem, der nedsaltede sild i Skåne efter forbudet, og som ikke havde kendskab til noget forbud, om også de skal have bøde, eller hvordan de skal fri sig.
<5> Fremdeles angående tolden i Skåne blev man enig, at enhver skal komme med fuldmagt til næste møde i Stralsund, så man helt kan afslutte regnskabet.
<6-10> ...