forrige næste

Trykt efter Dipl. Svec.:

Wir Wentzla, vonn gots genaden kunig zu Behem, marggraue zu Branndenburgk vnnd hertzog in Schlesien, vnd wir Sigismundus vnnd Iohanns gebrůder, von gots gnadenn marggrauen zu Brandenburgh, bekennen fur vnns, vnnser erben vnnd nachkomen, marggrauen zu Brandenburgk, vnnd thun kundt offentlichenn mit diesem brieue allen den, die in sehend oder horendt lesen, dass wir dem durchleuchtigen furstenn hern Albrechten, kunigen zu Schwedenn, vnserm lieben oheim vnnd seinen erben, das sye bei dem k{oe}nigreiche zu Schweden bleiben, vnnd auch hertzogen Albrechten dem iungern, kunig Woldemars vonn Dennemarcken tochtersonn, dartzu das er bei dem kunigreiche zu Dennemarcken bleibe, ab derselbe kunig Woldemar sturbe vnnd nicht ehliche erben mannes geschlechte hinder ime liesse, mit worten vnd wercken getrewlichenn als ein freund dem andern raten vnnd helffen sollen vnnd wollen, so wir beste mugenn, one alles geferde. ♦ Mit vrkunden diss briefes vorsiegelt mit vnserm anhangendem ingesiegeln, der geben ist zu <G>ubin nach Cristes geburte dreitzehenhundert iar darnach im vier vnd siebentzigsten iare ann der heyligenn dreyfaltigkeit tage vnsers des v<or>ge<nanten> kunig Wentzlas kunigreichs in dem eilfftenn iare.

24 <G>ubin] Eubin Aa, Gubyn i Fabricius' registratur.

26 v<or>ge<nanten>] vngern Aa.

Vi Wenceslav, af Guds nåde konge af Böhmen, markgreve af Brandenburg og hertug af Schlesien, og vi Sigismund og Johan, brødre, af Guds nåde markgrever af Brandenburg, erkender for os, vore arvinger og efterkommere, markgrever af Brandenburg, og kundgør åbent med dette brev for alle dem, der ser eller hører det læse, at vi i ord og gerning troligen som den ene ven over for den anden, uden al svig, skal og vil, så godt vi kan, bistå og hjælpe den høje fyrste herr Albrecht, konge af Sverige, vor kære onkel, og hans arvinger til, at de skal forblive ved kongeriget Sverige, og ligeledes hertug Albrecht den yngre, kong Valdemar af Danmarks dattersøn, til, at han skal forblive ved kongeriget Danmark, hvis den samme kong Valdemar afgår ved døden og ikke efterlader sig retmæssige arvinger af mandskøn. Med vidnesbyrd i dette brev, der er beseglet med vort hængende segl, og som er givet i Guben i år 1374 efter Kristi fødsel på den hellige trefoldigheds dag i vor fornævnte kong Wenceslavs 11. regeringsår som konge.