Tekst efter Aa med varr. efter Ab1a og Ac.
Wy Hinrik van godes gnaden hertoghe van Sleszwiik bekennen openbare in dessem breue dat wy vnde vse eruen mit willen vnde beraden mode na rade vnde na anwisinge vnser truwen radgeuere ghunnet hebben vnde ghunnen vnde opgelaten hebben mit vnser vulkomenen macht dat slot to Gottorpe mit allen landen manschop kerkleen sloten kopsteden vesten Vresen de dar to liggen vnde mit aller tobehoringe dat hete wo id hete vnde also vry alse id vnse olderen ye vrigest hat hebben vnde alse id gantzlikest vnde in aller mate vrigest to vnser losinge steit to losende deme hochgebornen vorsten vnde heren her Woldemar koninge der Denen Wenden vnde Gothen vnseme leuen gnedigen vnde naturliken erffheren/ synen eruen vnde synen nakomelingen/ ♦ Ok wille wi vnde vorbinden vns dar to vnsen vorbenomden heren koning Woldemar synen eruen vnde nakomelingen der losinge des vorscreuen slotes Gottorp der lande vnde der lude de dar to behoren alse dat vorscreuen steit to tostande to warende vnde to ghunnende vor aller gestliken vnde werliken wold wor he syne eruen edder syne nakomelinge dat esschende vnde behouende sint/ ♦ Vortmer eft dat godes wille were dat de vorbenomde koning Woldemar dat vorscreuene slot Gottorp inlosede edder kreghe mit syner tobehoringe alse dar vorscreuen is so ghunne wi vnde willen dat de vorbenomde koning alle teringe koste penninge buw pantgut koftgut dat he in deme hertichdom geloset koft vnde to pande nomen heft vnde allen reddeliken schaden op dat vorbenomde slot Gottorp vnde syne tobehoringe schal slan/ also dat wi edder vnse eruen dat nicht van em sin eruen edder nakomelingen losen edder bringen scholen an ienigherhande mate/ er wi de vorbenomde teringe koste penninge buw vnde allen schaden den de vorbenomde vnse here koning Woldemar gedan vnde genomen heft vnde noch duth vmme des hertichdomes willen to Sleszwik <goldet hebben>/ also/ dat wi em dat alle vorbenomde gelden vnde weddergheuen scholen gar vnde gantzliken vnde ok dar to de gansen summen des geldes dar vor he dat vorbenomde slot to Gottorp mit syner tobehoringe ingeloset hefty er wi edder vnse eruen van em synen eruen edder nakomelingen dat wedder esschen edder wedder hebben willen/y ♦ Were ok dat wi dat land to Langeland wedder hebben wolden so schole wi edder vnse eruen van em synen eruen edder nakomelingen dat also hoghe losen alse wi edder vse olderen id ie hoghest vorpandet hebben/ ♦ Were ok dat he wat van buwe edder van kosten dar an kerede sedder der tyd dat id in syne were komen ist vnde ok de gud de he koft vnde loset heft in deme suluen lande/ dat schole wi en gar vnde gantzliken gelden vnde weddergheuen mit dem houetstole/ ♦ Alle desse vorscreuen artikele zake vnde stucke loue wi hertoghe Hinric vorbenomet vor vns vnde vor vnse erffnamen deme hochgebornen vorsten koning Woldemar synen erfnamen vnde nakomelingen in truwen sunder arghelist edder hulperede/ stede vast vnde vntobroken to holdende/ ♦ Tughe alle desser dinge sint alle desse bisschope vnde riddere de hir na gescreuen s[t]at alse vnse gestlike vader her Nicles ertzebiscop to Lunden/ her Erik biscop to Odenzee her Iens biscop to Ripen/ her Iacob biscop to Wiborgh/ her Olaff biscop to Arhus her Nicles biscop to Roschilde/ vnde her Swen biscop to Wendesusel/ Vortmer her Henning van Puddebusch de oldere/ her Peter Grub/ her Kersten Kule her Iacob Olefsøn/ her lens Anderssøn des rikes droste her Euert Molteke kamermester/ vnde her Kersten Wendelbo/ riddere/ ♦ Des to orkunde vnde to merer sekerheit hebbe wi hertogh Hinric vorbenomet vnse ingesegel mit eren ingeseghlen der vorscreuen heren biscope vnde riddere/ mit witschap henget vor dessen breff\ de gheuen vnde screuen is to Nuborgh na godes bort drütteynhündert iar dar na in dem veervndesouendechsten iare an sente Iohannes dagh baptisten to middensomere/
13 Sleszwiik] Sleswyk Ab1a, Sleswich Ac.
14 eruen] er7ue}n Ac, rettet fra emen.
15 na] mgl. Ab1a, Ac
— radgeuere] rat Ab1a, raatgheuere Ac.
17 manschop] manschap Ab1a, Ac
— kerkleen] kerklern Ab1a, borklen med rettelse i bor Ac
— kopsteden] k{oe}psteden Ac.
18 tobehoringe] toberhoringe Ac.
20 og 36 Woldemar] Woldemer Ab1a.
22 vorbinden] Aa, Ac, vorbenomeden Ab1a.
23 Woldemar] Woldemare Ac, Woldemere Ab1a.
25 warende] Aa, Ac, wartende Ab1a.
28 Gottorp] Aa, Ac, Gottorpe Ab1a.
29 alse] also Ac.
30 buw] baw Ab1a, b{ue}w Ac
— koftgut] kofft gud Ab1a, koft gůd Ac.
31 nomen] Aa, Ac, ghenommen Ab1a.
34 bringen] Aa, Ac, bruughen Ab1a.
35 buw] Aa, Ac, vulborde Ab1a.
37 Sleszwik] Sleswig Ab1a, Sleswich Ac
— <goldet hebben>] dette el. lign. udtryk mgl. Aa, Ab1a, Ac.
39 Gottorp] Gottorpe Ab1a, Ac.
41 edder] edder dat Ac.
42 Langeland] Langland Ab1a, Langheland med e tilf. o.l. Ac.
44 wat] mgl. Ab1a.
46 gud] ghud Ac
— loset] Ab1a, Ac, losz Aa.
47 gelden] Aa, Ac, holden Ab1a.
48 Hinric] Hinrik Ab1a, Ac.
49 hochgebornen] Aa, Ab1a, hoghebornen Ac.
50 truwen] tr{uv}wen Ac.
52 s[t]at] stat Ab1a, staat Ac
— Nicles] Niclas Ab1a
— ertzebiscop] ercebiscop Ab1a, erchebiscop Ac.
53 Erik] Eric Ac
— Odenzee] Othense Ab1a, Othinse Ac.
54 Wiborgh] Wibergh Ab1a
— Nicles] Nikles Ab1a
— Roschilde] Roschild Ab1a, Roskild Ac.
55 Puddebusch] Puddebusk Ac, bunden Puddebusk Ab1a
— oldere] aldere Ac.
56 Peter Grub] Petir Grubbe Ac
— Kersten] Cristern Ac
— Anderssøn] Andersson Ab1a, Andirson Ac.
57 Euert] Euerd Ab1a, Ewert Ac
— kamermester] camemester Ac
— Kersten] Cristern Ac.
58 Hinric] Hinrick Ab1a.
61 Nuborgh] Nynborgh Ab1a, Nyborgh Ac
— drütteynhündert] drutteyn hundert Ab1a, dritteyn hundert Ac.
61-62 veervndesouendechsten] ver vnnd seuendighesten Ab1a, ver vnde seuentegesten Ac.
Vi Henrik, af Guds nåde hertug af Slesvig, erkender åbent med dette brev, at vi og vore arvinger af vor fri vilje og med velberåd hu, efter vore tro rådgiveres råd og vejledning har undt og under og har opladt med vor magtfuldkommenhed borgen Gottorp med alle landområder, mænd, kirkelen, borge, købstæder, befæstninger, de friser, der ligger dertil, og med alt tilbehør, det hedde, hvad det hedde kan, og det lige så frit, som vore forfædre til nogen tid har haft det, og så uindskrænket og på alle måder så frit, som det står til os at indløse det ifølge vor ret til indløsning, til den højbårne fyrste og herre herr Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, vor kære nådige og fødte arveherre, hans arvinger og efterkommere. Ligeledes vil og forpligter vi os til at sikre, værne og hjemle vor fornævnte herre kong Valdemar, hans arvinger og efterkommere indløsningsretten til den førskrevne borg Gottorp med landområder og de folk, der dertil hører, som det står skrevet foran, mod påkrav fra al gejstlig og verdslig magt, hvor han, hans arvinger eller hans efterkommere forlanger og behøver det. Fremdeles om det er Guds vilje, at den fornævnte kong Valdemar skulde indløse eller skulde bemægtige sig den førskrevne borg Gottorp med dens tilbehør, således som det er opregnet foran, så tilsteder vi og er det vor vilje, at den fornævnte konge skal lægge alle udgifter til fortæring og omkostninger, alle udlæg i penge, til bygninger, til pantegods og til købegods, som han i hertug dømmet har indløst, købt og taget i pant, og al påviselig skade til (pantesummen for) den fornævnte borg Gottorp og dens tilbehør, således at vi eller vore arvinger ikke på nogen måde skal indløse eller overtage den fra ham, hans arvinger eller efterkommere, førend vi har godtgjort de fornævnte udgifter til fortæring og omkostninger, i penge og til byggeri og al den skade, som den fornævnte vor herre kong Valdemar har haft og udstået og endnu har for hertugdømmet Slesvigs skyld, således at vi helt og holdent skal godtgøre og erstatte ham alt det fornævnte og hertil også hele pengebeløbet, for hvilket han har indløst den fornævnte borg Gottorp med dens tilbehør, førend vi eller vore arvinger vil forlange eller have den tilbage fra ham, hans arvinger eller efterkommere. Sker det også, at vi vil have øen Langeland tilbage, så skal vi eller vore arvinger indløse det fra ham, hans arvinger eller efterkommere for så stort et beløb, som vi eller vore forfædre på noget tidspunkt har pantsat det. Sker det også, at han efter den tid, da Langeland er kommet i hans besiddelse, og ligeledes på det gods, som han har købt og indløst i samme land, skulde komme til at bruge penge til byggeri og til omkostninger, skal vi helt og holdent godtgøre og erstatte ham dette sammen med hovedstolen. Alle disse forskrevne artikler, anliggender og punkter lover vi fornævnte hertug Henrik for os og for vore arvinger på vor tro at overholde varigt, fast og ubrudt over for den højbårne fyrste kong Valdemar, hans arvinger og efterkommere uden argelist eller udflugter. Vidner om alt dette er alle de biskopper og riddere, der står nævnt herefter, nemlig vor gejstlige fader herr Niels, ærkebiskop af Lund, herr Erik, biskop af Odense, herr Jens, biskop af Ribe, herr Jakob, biskop af Viborg, herr Oluf, biskop af Århus, herr Niels, biskop af Roskilde, og herr Svend, biskop af Vendsyssel, fremdeles herr Henning Podebusk den ældre, herr Peder Grubbe, herr Kristian Kule, herr Jakob Olufsen, herr Jens Andersen, rigets drost, herr Evert Moltke, kammermester, og herr Kristian Vendelbo, ridder. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for dette har vi fornævnte hertug Henrik med vort vidende hængt vort segl sammen med segl tilhørende de forskrevne herrer biskopper og riddere under dette brev, der er givet og skrevet i Nyborg i år 1374 efter Guds byrd på sankt Johannes Døberens dag ved midsommer.