© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varianter efter Ab, Bb, Ca samt efter Ba ifølge Hanserec.:
Anno domini mocccolxx quinto in festo natiuitatis sancti Iohannis baptiste consules ciuitatum maritimarum congregati in Lubeke de Hamborch domini Bertrammus Horborch. Heyno Hoyeri et Heyno Ybingh de Rostok Arnoldus Kropelin et Gherwinus Wilde de Stralessundis Bertrammus Wulflam Iohannes Rughe et Thidericus Crudener de Wismaria Thidericus de Rampe Hinricus Wessels et Gotschalcus Witte de Stetin Henningus Westfal et Marquardus Vorrad de Gripeswaldis Hinricus Schuppelingberch de Lyuonia de Righa Iohannes Durekoop de Tarbato dominus Iohannes Vinke de Reualia Albertus de Verden de Pruscia de Elbingo Hartwicus Beteke de Thorun Godekinus de Allen de Campen Goswinus Ludekensson de Sirixe Hugho de Lokken de Zutphania Thidericus de Walle de Lubeke Iohannes Partzeual Symon Swerting Bertramus Vorrad Iacobus Plescowe Hartmanus Pepersak Seghebodo Crispin et Hermannus de Osenbrugge negocia pertractauerunt infrascripta
<1> To dem ersten hebben se ghesproken vmme des koninges werf de dar biddet dat men em sines vader erue wedder gheue alse de slote vnde den tollen uppe Schone ♦ Des hebben de stede also up eenghedreghen dat se by den sloten vnde by dem tollen blyuen willen vnde willen de holden laten van dem tollen int ghemeyne alse se wente her to ghedan hebben vnde willen se laten holden hern Henninge van Putbusch ofte se dat mit eme vortbringhen konnen ♦ Is des nicht so willen se prouen vmme enen anderen ghuden man deme se de slote beuelen de se van erer aller weghen truuieliken beware ♦ Dit stucke hebben de van Prussen allene nicht ghevulbordet wente se segheden dat se sik mit den sloten to holdende nicht bewerren enwolden men se wolden bliuen by erem andele des tollen ♦ Dar wedder segheden de stede ghemenliken dat se sik holden willen an de breue de de vamme Colme hebben uth ghesant van der stede weghen in Prutzen ♦ Do segheden de vorbenomeden sendeboden van Prussen dat se de breue nicht beiawordet en hebben ♦ Dar wedder segheden de stede menliken dat se by den breuen io bliuen willen vnde sik ok holden willen an dat werf dat der van Prussen voghed mit ener credencien warf uppe Schone vnde vorme rade to dem Sunde dar se en den tollen leten upvolghen
Ca:
Vnde sin des enes ghewordin dat dy van Lubeke vnde ere parthie sullen nv to desme negesten herweste enen boden vp Schoney <senden> vnde de van Prutzen vnde ere parthie enen dy den tollen dar to samende vpboren ♦ Vnde wes dy slote kosten tho holdinde dat schal man van dem tollen to voren afnemen ♦ Wes dar danne ouerbliuet dat sullen sy vnder sik like delen vpme lande ♦ Dit hebben dy van Prusen allene nicht ghevulbort man dy anderen stede willen dar vaste by bliuen/ ♦ Willen dy van Prusen den tollen mede vpboren/ ze sullin ok dy slote/ mede holdin
Aa:
<2> Vortmer sind se des to rade worden dat se enen boden willen senden to dem koninghe van Denemarken de dar daghe to samende thee twischen eme vnde den steden hir af desse side der zee oft it scheen moghe edder in Denemarken oft he hir ouer nicht enwille vmme to vorantwordende sodane werf vnde begheringhe alse he van den steden eschende is alse vmme sin vaderlike erue eme wedder to gheuende alse vorscreuen steit vnde ok vmme to handelende mit deme køninghe vmme mengherleie ghebrek des copmannes vnde vmme den schaden de den copluden an schipbrokighem ghude vnde in anderen stucken ghescheen is ♦ Des schal een iewelik stad van der Wendeschen siden enen radman to den daghen senden vnde de Liflandeschen stede hebben den anderen steden ere macht beuolen
<3> De werue de de vorbenomeden boden weruen schølen sint desse ♦ Tho dem ersten schullen se den koning (etc. = nr. 480).
<4> Super premisso igitur negocio uidelicet ad contrahendum cum rege Dacie premissum placitorum terminum misse sunt ei litere sub hac forma Glorioso et illustri principi ac domino domino Waldemaro (etc. = nr. 479).
<5> Ok worden hern Henninghe van Putbusche breue ghesant dat he werue ymme de vorscreuene daghe mit deme køninghe to holdende uppe Schone vnde dat he nene voghede ensette uppe Schone ieghen dessen heruest it en sy bi rade vnde vulborde der voghede de van den steden dar ghesant werden uppe dat de kopman nicht vorunrechtet enwerde.
<6> Des schal een iewelik sin ghebrek vnde wes he to klaghende heft den sendeboden de to den daghen theen antwerden ofte schicken dar se darumme handelinghe hebben
<7-9> .....
<10> Vortmer scholen de stede in der Wendeschen siiden van erem dele des tollen uppe Schone gheuen Henning Witten. cc mark Lubscher penninghe dat is de dorde penning van sinem cogghen de vor Helsingborch ghebrand wart in dem ersten orloghe des ghelikes schal men gheuen Vredelande vnde Cunrowe vamme Gripeswolde den derden penning van erem schepe
<11-13> .....
<14> Vortmer schal een iewelik voghet uppe Schone kundighen den sinen dat malk sinen haring also in de thunnen solte dat he vor beiden bødemen vnde midden like gud sy vnde dat he nenen pyphering noch schalbak noch houetlosen hering en solte mank deme guden heringhe vnde dat malk den hering schal legghen vnde nicht mit mulden in de thunnen størten ♦ In welker stad sodane gud ghevunden wert dar schal men dat richten like valschen ♦ Vorkofte ok iemand hering de ghesolten were vnder der wendeschen siiden vor Schoneschen hering dat schal men ok richten in der suluen wise
<15-19> .....
<20> Vortmer schal een iewelik stad kundeghen van der louene in der bursprake dit dat hirna ghescreuen steit vnde schal dat beuelen den vogheden de uppe Schone theen dat se dat dar ok kundighen vnde beden van der stede weghene vaste to holdende ♦ Wente vele slachtinge in Norweghen (etc. = Hanserec. II nr. 91)
<21-23> .....
<24> Vortmer hebben de stede des up eenghedreghen dat nemant schal uppe Schone hering vorkopen eer he den hering ghesolden heft by teyn lodige marken
<25> .....
11 quinto] v Ca
— in] mgl. Ab
— festo] profesto Bb
— sancti] beati Ab
— Iohannis] mgl. Bb.
12 consules indtil Lubeke] Lubeke congregati etcetera Ab.
13 Horborch] Horborg Ba, Horborgh Bb
— Hoyeri] Hoyer Ba, Høyer Bb
— Ybingh] Yllik Ba, Ibing Ca
— Rostok] Rozstok Bb.
14 Kropelin] Cropelin Ba, Ca, Crøpelyn Bb
— Wilde] Wilden Ca
— Bertrammus] domini Bertrammus Bb
— Wulflam] Wulplam Ba.
15 Wismaria] Wismaria domini Bb
— Rampe] Rampen Ba-b.
16 Wessels] Wesseli Ba, Wescels Ca
— Gotschalcus] Godschalcus Ba, Godscalcus Bb, Ca
— Stetin] Stetyn Ba, Stetyn domini Bb
— Henningus] Hennynghus Ba-b
— Westfal] Wistphal Ba, Westual Ca.
17 Vorrad] Vorraad Bb, Vorrat Ca
— Gripeswaldis] Gripeswold dominus Bb
— Schuppelingberch] Schupplenberg Ba, Schupplenbergh Bb, Schufflenberg Ca.
18 Righa] Riga Ba, Ca, Rygha dominus Bb
— Durekoop] D{uv}rkop Ba, Důrkoop Bb, Durecop Ca
— Vinke] Ba, Ca, Vincke Bb, Winke Aa
— Reualia] Reualia dominus Bb.
19 Elbingo] Elbingho Ba, Elbingo dominus Bb.
20 Godekinus] Godfridus Ba, Ghodekinus Bb, Godkinus Ca
— Campen] Campen dominus Bb
— Goswinus] Godswinus Ba
— Sirixe] Syrixee Ba, Zyrixee dominus Bb, Zirxee Ca
— Hugho] Hugo Ba, Ca.
21 Lokken] Lochem Ba-b, Locken Ca
— Zutphania] Sutphania Ba, Zutphania dominus Bb, Zutfania Ca
— Walle] Valle Ba
— Lubeke] Lubeke domini Bb
— Partzeual] Perseual Ba-b
— Symon] Simon Ca.
22 Swerting] Suertynk Ba, Swertyng Bb
— Bertramus] Bertrammus Ba-b
— Vorrad] Vorrath Bb, Vorrat Ca
— Plescowe] Plescow Ba, Ca
— Hartmanus] Hartmannus Ba-b
— Pepersak] Peperzak Ba
— Seghebodo] Seghebode Ba, Zegebode de Ca.
23 de] mgl. Ba-b
— Osenbrugge] Ozenbrugghe Ba, Ozenbrůgge Bb, Ozinbrugghe Ca
— negocia pertractauerunt] pertractauerunt hec negocia Ba-b.
25 men] mgl. Ba.
27 by dem] Bb, Ca, bi deme Ba, mgl. Aa
— holden laten] laten holden Ba-b.
28 wente] bette Ba-b, wenthe Ca
— holden] Ba-b, mgl. Aa, Ca.
29 Henninge] Hennynghe Ba-b, Henning Ca
— Putbusch] Pudbusk Ba, Ca, Pudbuzk Bb
— dat] id Ba-b
— konnen] moghen Bb.
30 prouen] pruuen Ba, Ca, prøuen Bb.
31 truuieliken] truwelken Ba-b, truweliken Ca
— Prussen] Ba-b, Prutzen Ca
— allene] mgl. Ba-b.
33 enwolden] wolden Ba-b.
34 ghemenliken] meenliken Ba-b, Ca
— holden willen] willen holden Ba-b
— vamme] van deme Ba-b, von dem Ca.
35 Colme] Kolme Bb, Culmen Ca
— hebben uth ghesant] {uv}thghezand hebben Ba, vte ghesant hebben Bb
— Prutzen] Prucen Ba-b, Prusen Ca.
36 og 38 Prussen] Prucen Ba—b, Prusen Ca.
39 vnde vorme] vor vor deme Bb.
39-40 dar se en indtil vpvolghen] mgl. Ba-b.
45 <senden>] dette el. lign. ord mgl. Ca, rettet Hanserec.
47 tollen] herefter overstreget to voren afnemen Ca.
58. willen senden] senden willen Ba-b.
59 dar] se Ba, se enen Bb.
61 vorantwordende] vorantwernde Ba, verantwardende Bb
— sodane] alzodane Ba, alsodane Bb.
62 eschende] eschen Ca
— vaderlike] vaderlik Ca, vederke Ba.
63 vmme] mgl. Ba.
— handelende] handelde Ba.
65 copluden an] copluden scheen is in Ba
— ghescheen is] mgl. Ba.
67 Liflandeschen] Lyphlandeschen Ba
— macht] macht hir ane Bb.
74 worden] sund Ba
— Henninghe] Hennynghe Ba, Henning Ca
— Putbusche] Pudbusk Ba, Ca.
78 enwerde] worde Ba, werde Ca.
83 in] van Ba, von Ca.
84 Lubscher penninghe] mgl. Ba.
85 dorde penning] derde phenning Ca
— Helsingborch] Helzinghenborg Ba, Helsingburg Ca.
86 Cunrowe] Conrow Ba, Cunrowen Ca.
87 van erem schepe] eneme iewelken der vorbenomeden van eren kogghen unde schepen Ba.
89 Vortmer] Item Ca
— uppe Schone kundighen] kundighen vp Scone Ca.
90 also] mgl. Ca.
91 like] allike Ab
— noch] vnde Ca
— schalbak] Aa, Ab, scalbach med I knebet ind foran b Ca, schawak Ba.
93 mulden] molden Ba, Ca
— in de thunnen størten] instorten Ba.
98 Vortmer] Item Ca.
101 holdende] holden Ca.
104 Vortmer] Item Ca.
I det Herrens år 1375 på sankt Hans dag forsamledes rådmændene fra søstæderne i Lübeck, fra Hamburg de herrer Bertram Horborg, Heine Hoyers og Heine Ybing, fra Rostock Arnold Kröpelin og Gerwin Wilde, fra Stralsund Bertram Wulflam, Johan Ruge og Didrik Krudener, fra Wismar Didrik v. Rampen, Henrik Wessels og Godskalk Witte, fra Stettin Henning Westfal og Markvard Vorrad, fra Greifswald Henrik Schuppelenberg, fra Livland: fra Riga Johan Durekop, fra Dorpat herr Johan Vinke, fra Reval Albrecht v. Verden, fra Preussen: fra Elbing Hartvig Beteke, fra Thorn Godeke v. Allen, fra Kampen Goswin Luutginssen, fra Zierikzee Hugo van Lochen, fra Zutphen Didrik van Walle, fra Lübeck Johan Pertzeval, Simon Swerting, Bertram Vorrad, Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Segebod Crispin og Herman v. Osenbrugge og gennemdrøftede nedenforanførte sager.
<1> For det første har de drøftet anmodningen fra kongen, der beder om, at man tilbagegiver ham hans faders arv, nemlig borgene og tolden i Skåne. Desangående er stæderne blevet enige om, at de vil holde fast ved borgene og ved tolden og vil lade omkostningerne herved afholde af den fælles told, som de hidtil har gjort; og de vil lade herr Henning Podebusk holde borgene, hvis de kan bringe det i stand med ham. Hvis ikke, så vil de lede efter en anden god mand, som de kan betro borgene til, og som på alles vegne skal vogte dem troligt. Dette punkt har alene de fra Preussen ikke samtykket i, eftersom de sagde, at de ikke vilde have noget med at holde borgene at gøre, men vilde holde fast ved deres andel af tolden. Dertil svarede hansestæder ne, at de vil henholde sig til de breve, som de fra Kulm har udstedt på stæderne i Preussens vegne. Da sagde de fornævnte udsendinge fra Preussen, at de ikke har godkendt brevene. Hertil svarede hansestæderne, at de afgjort vilde holde fast ved brevene, og at de også vil henholde sig til det budskab, som var indeholdt i det akkreditiv, som fogeden for dem fra Preussen foreviste i Skåne og for rådet i Stralsund, hvorhen de lod sig toldafgifterne bringe.
Og de er kommet overens om, at de fra Lübeck og deres parti nu til efteråret skal sende en udsending til Skåne, og de fra Preussen og deres parti ligeledes én, der dér tilsammen skal opkræve tolden. Og hvad borgene koster at holde, det skal man forud udtage af tolden. Hvad der da bliver til overs, det skal de fordele ligeligt mellem sig i landet. Dette har alene de fra Preussen ikke samtykket i, men de andre stæder vil holde fast derved. Vil de fra Preussen være med til at opkræve tolden, skal de også være med til at holde borgene.
<2> Fremdeles har de besluttet, at de vil sende en udsending til kongen af Danmark, der, hvis det lader sig gøre, skal aftale et møde mellem ham og stæderne her på denne side havet eller i Danmark, hvis han ikke vil komme herover, for at han kan redegøre for den anmodning og det krav, som han har stillet til stæderne, nemlig om tilbagegivelse af hans fædrene arv, således som det står skrevet foran, og også for at de kan forhandle med kongen om mangeartede misligheder, købmanden har udstået, og om den skade, som er tilføjet handelsfolk med hensyn til skibbrudent gods og i andre forhold. Derfor skal enhver stad fra den vendiske side sende en rådmand til mødet, og de livlandske stæder har givet de andre stæder fuldmagt.
<3> De hverv, som de fornævnte udsendinge skal udrette, er disse. For det første skal de bede kongen (o.s.v. = nr. 480).
<4> Angående fornævnte hverv, nemlig at aftale denne dag for forhandlinger med kongen af Danmark, blev der derfor sendt ham et brev af dette indhold: Hans hengivne rådmænd i søstæderne samt i Preussen (o.s.v. = nr. 479).
<5> Ligeledes blev der sendt breve til herr Henning Podebusk om, at han skulde virke for afholdelse af det forberørte møde i Skåne med kongen, og at han i dette efterår ikke indsætter nogle fogeder i Skåne, medmindre det sker med råd og samtykke af de fogeder, der af stæderne bliver indsat dér, på det at købmanden ikke vederfares uret.
<6> Desangående skal enhver overgive eller tilstille de sendebud, der tager til mødet, sin besværing og hvad han klager over, så de kan føre forhandlinger herom.
<7-9> ...
<10> Fremdeles skal de vendiske stæder give Henning Witte 200 mark lybske penge af deres andel af tolden i Skåne, det er hver tredie penning i hans kogge, der blev brændt foran Helsingborg i den første krig. Deslige skal man give Vredeland og Konerow fra Greifswald hver tredie penning i deres skib.
<11-13> ...
<14> Fremdeles skal enhver foged i Skåne meddele sine borgere, at enhver skal nedsalte sin sild i tønderne, så den i begge bunde og på midten er af lige god kvalitet, og at han ikke nedsalter nogen beskadiget, dårlig eller hovedløs sild imellem den gode sild; og enhver skal nedlægge silden og ikke skovle den i tønderne, I en hvilken som helst stad, hvor man påtræffer en sådan vare, dér skal man pådømme den som falsk vare. Ligeledes hvis nogen sælger sild, der er nedsaltet på den vendiske side af havet, for skånsk sild, skal man også pådømme det på samme måde.
<15-19> ...
<20> Fremdeles skal enhver stad fra rådhusomgangen som bursprog forkynde det, som herefter står nedskrevet, og skal pålægge fogederne, der drager til Skåne, at de også forkynder det dér og på stædernes vegne befaler, at det fast overholdes dér. Eftersom der foregår mange slagsmål i Norge (o.s.v. = Hanserec. II nr. 91).
<21-23> ...
<24> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at ingen skal sælge silden i Skåne, førend han har saltet silden, under straf af ti lødige mark.
<25> ...