Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Efter at have set Dine skrivelser, der os kærkomment er overrakt af vor elskede søn den velbyrdige mand Jens Rud, junker, Din udsending, har vi med taknemligt sind taget imod de rideheste og den jagtfalk, som samme udsending ærefuldt har foræret os på Dine vegne; og omend disse kostbare gaver har voldt den modtagende glæde, træder Din gavmilde hengivenhed, høje konge, dog endnu stærkere frem efter vor beskuelse af dem, og vi takker des stærkere Dig, samme høje konge, jo mere vi betragter gaven som ud sprunget af et kongeligt sinds renhed. Ydermere, højtelskede søn, vil vi hos os med omtanke anvende det hemmelige signet – som Du har tilstillet os efter indre overvejelser – når det drejer sig om forhold, som i fremtiden ligger os brændende på sinde, idet vi vil tilskrive Dig, høje konge, under dette signet, påtrykt brevet. Og vi betror Dig et andet, under hvis lukke Du kan meddele os alt, hvad der måtte angå Dig selv, idet vi beder Dig om ikke at vurdere det efter dets værdi, men af det slutte, hvilke kærlige og faderlige følelser vi nærer for Dig. Endvidere da den oprigtige kærlighed, som Du vides at nære til vor forgænger pave Urban 5.s minde – salig ihukommelse – er blevet fremhævet over for os, sender vi Dig, høje konge, herfor mangfoldige taksigelser, idet vi i vore bønner anbefaler Dig, fromme konge, såre stærkt til Herren. Derfor er det vor vilje, at vi, hvis hans kanonisering skulde finde sted i vor og Din tid, vil lade Dig få underretning herom forud for andre, hvilket utvivlsomt viser, at vi er knyttet til Din person og riget, og at vi uafladeligt vil stræbe efter at være Dig til behag, så vidt vi retfærdigvis kan, såvel hvad angår provisioner, som med hensyn til andre tildelinger. Angående det, at nogle prælater i Dit rige hidindtil har begået adskilligt, der har forvoldt Dig tab og også skabt Dig vanskeligheder, således som fornævnte udsending har fremført for os, smerter dette jo os bittert, omend vi ingenlunde bør skride ind mod dem, uden at de er blevet hørt, eftersom vi over for alle er forpligtet til, at retfærdighedens vægtskål er i ligevægt. Men angående det fra Din side udbedte, har vi givet i opdrag, at der skal iværksættes en undersøgelse, og efter at parterne er blevet stævnet, er det vor vilje, at der skal vederfares dem en sådan retfærdighed, så Du, høje konge, derefter med rette kan føle Dig stillet tilfreds, således som det ved vort apostoliske brevN, som fornævnte udsending overbringer Dig, vil stå Dig klart. Thi ligesom Du aflægger løfte om ivrigt at ville medvirke ved det, der er os til behag, således vil vi, hvad angår Dine ønsker indeslutte Dig, som er en såre sand kristen fyrste og den romerske kirkes særlige søn, i vor nådige gunst og kærlighed. Men angående dette og adskilligt andet har vi fuldt ud gjort vor indstilling klar over for Din fornævnte udsending, at viderebringe mundtligt til Dig, høje konge. Givet ved Villeneuve, Avignon stift, den 23. august i vort femte pontifikatsår.