Til vore ærværdige brødre (Niels), ærkebiskop af Lund, og hans lydbiskopper hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er for nylig kommet os for øre, at en slet uvane har vokset sig fast i Danmarks rige, (nemlig) at folk i det nævnte rige – også gejstlige – holder sig til marked og torv på søn- og helligdage og ikke, som de skal, sørger for at begive sig i kirke, men ikke skyr sig for at strejfe om på gader og stræder og begå mened og andre uhyrligheder, hvorfor gudsdyrkelsen formindskes, og der gives gode mennesker et dårligt eksempel. Da sådant derfor på ingen måde bør tolereres, pålægger vi Eder, brødre, ved apostolisk brev som vor befaling, at hver eneste af Eder med apostolisk myndighed aldeles udrydder denne uvane i Eders stæder og stifter og efter forudskikket påmindelse – såle des som det er kanonisk – med kirkens straf under tilsidesættelse af appel tvinger disse folk til at søge kirkerne, således som de skal; og hvis nogen sætter sig op imod det fornævnte, skal I tøjle dem på vor myndighed under udelukkelse af en tilsvarende appel, uanset om disse eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling. Givet i Villeneuve, Avignon stift, den 2. september i vort femte pontifikatsår.