Niels, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til alle, hvem dette brev når, hilsen og al mulig lykke med Gud.

Vor embedspligt og vore uafladelige overvejelser driver os til, at vi - såvidt det forundes os af Gud – i overensstemmelse med det os betroede forvaltningsembede med stedse vågen omsorg og iver har vor opmærksomhed rettet mod de specielt regelbundne mænds og de til Gud viede fromme stiftelsers tarv, ved hvis fremgang vi ubetinget selv har fremgang. Derfor skænker vi med vort elskede Lundekapitels samtykke af inderlig oprigtig hengivenhed for de regelbundne mænd, herrerne abbed Mikkel og hans menige konvent i Sorø, Roskilde stift, og idet vi velvilligt imødekommer deres ydmyge begæring om, at gudstjenesten på nævnte sted i Sorø må blive kraftigt forøget, kirken i Tvååker i vort stift Lund med agre, enge, græsgange, skove og alle dens andre tilliggender, hvortil den uindskrænkede patronatsret tilkommer den nævnte abbed og det menige konvent, da den lovligt står ledig efter frivilligt afkald af herr Bent, vor Lundekannik og fordum samme kirkes præst, til de samme herrer abbedens og det menige konvents bord i Sorø, og vi henlægger den med dette brev for altid til de sammes fri rådighed, dog således at de ved samme skal holde en velegnet residerende vikar, regelbunden eller verdslig, som af den til enhver tid værende abbed i Sorø med vor dispensation skal modtage sjælesørgerembedet, og i lighed med andre præster i vort stift årligt skal gøre os og vore efterfølgere fyldest med hensyn til cathedraticum og subsidium. Til tydeligt vidnesbyrd om alt dette og til evig erindring om sagen har vi ladet vort segl hænge under dette brev tillige med vort elskede Lundekapitels segl. Givet og handlet i det Herrens år 1375 den sidste dag i september måned.