forrige næste

Tekst efter Aa:

Dilecto filio Wo<l>d<e>maro electo Ottoniensi salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Apostolatus officium quamquam insufficientibus meritis nobis ex alto commissum quo ecclesiarum omnium regimini presidemus utiliter exequi coadiuuante domini cupientes soliciti corde reddimur et solertes ut cum de ipsarum regiminibus agitur committendis tales eis in pastores preficere studeamus qui commissum sibi gregem dominicum sciant non solum doctrina uerbi sed exemplo boni operis informare commissasque sibi ecclesias in statu pacifico et tranquillo uelint et ualeant duce domino salubriter regere et f<e>liciter gubernare ♦ Dudum siquidem bone memorie Erico episcopo Ottoniensi regimini Ottoniensis ecclesie presidente nos cupientes eidem ecclesie cum eam uacare contingeret per operacionis nostre ministerium utilem et ydoneam presidere personam prouisionem eiusdem ecclesie ordinacioni et disposicioni nostre ea uice duximus specialiter reseruandam decernendo extunc irritum et inane si secus super hiis per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari ♦ Postmodum uero prefata ecclesia per obitum eiusdem Erici episcopi qui extra Romanam curiam diem clausit extremum pastoris solacio destituta dilecti filii capitulum dicte ecclesie reseruacionis et decreti predictorum ut asseritur ignari te archidiaconum Dyminensem in ecclesia Caminensi in presbiteratus ordine constitutum in episcopum Ottoniensem licet de facto concorditer elegerunt tuque reseruacionis et decreti predictorum similiter inscius electioni huiusmodi illius tibi presentato decreto eciam de facto consensisti et demum reseruacione et decreto predictis ad tuam deductis notitiam huiusmodi electionis negocium proponi fecisti in consistorio coram nobis ♦ Nos igitur huiusmodi electionem et quecunque inde secuta utpote post et contra reseruacionem et decretum predicta de facto ut premittitur attemptata reputantes prout erat irrita et inania et ad prouisionem ipsius ecclesie Ottoniensis celerem et felicem de qua nullus preter nos hac uice se intromittere potuit neque potest reseruacione et decreto obsistentibus supradictis ne ecclesia ipsa longe uacacionis exponeretur incommodis paternis et solicitis studiis intendentes post deliberacionem quam super hiis. cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te cui de litterarum sciencia uite mundicia honestate morum spiritualium prouidencia et temporalium circumspectione et aliis uirtutum meritis apud nos fidedigna testimonia perhibetur direximus oculos nostre mentis ♦ Quibus omnibus necnon dictorum capituli te eligencium concordi uoluntate debita meditacione pensatis de persona tua nobis et dictis fratribus ob dictorum tuorum exigenciam meritorum accepta eidem Ottoniensi ecclesie de ipsorum fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in episcopum et pastorem curam et administracionem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes quod eadem ecclesia per tue circumspectionis industriam et prouidenciam circumspectam sub tuo felici regimine dextera domini tibi assistente propicia salubriter et prospere dirigetur ac grata in eisdem spiritualibus et temporalibus suscipiet incrementa ♦ Iugum igitur domini tuis impositum humeris prompta deuocione suscipiens curam et administracionem predictas sic exercere studeas solicite fideliter et prudenter quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam tuque preter eterne retribucionis premium beniuolentie nostre graciam exinde uberius consequi merearis ♦ Datum Auinione xi kalendas nouembris anno quinto.

6 Wo<l>d<e>maro] Wodmaro Aa.

6-7 salutem (et apostolicam benedictionem)] salutem etcetera Aa.

13 f<e>liciter] filiciter Aa.

44: cf. Jac. 4,6 el. 1. Pet. 5,5: humilibus autem dat gratiam.

Til vor elskede søn Valdemar, udvalgt biskop af Odense, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da vi med Herrens bistand ønsker på gavnlig måde at udøve det apostolatembede, der fra det høje er betroet os – omend vore fortjenester ikke er fyldestgørende – og i kraft af hvilket vi forestår styret af alle kirker, lægger vi os af hjertet efter med omhu og kløgt at sørge for, når det drejer sig om at beskikke ledelsen af disse kirker, at indsætte sådanne i spidsen for dem som hyrder, som kan belære den dem betroede Herrens hjord ikke alene ved or dets læresætninger, men også ved den gode gernings eksempel, og som under Herrens førelse vil og heldbringende kan lede og lykkeligt styre de dem betroede kirker til fredfyldte og rolige tilstande. Da Erik, biskop af Odense, salig ihukommelse – i sin tid forestod styret af kirken i Odense, og da vi i kraft af vort embede ønskede at sætte en nyttig og egnet person i spidsen for samme kirke, når den måtte blive ledig, lod vi den gang provisionen af samme kirke reservere for vor rådighed og bestemmelse, idet vi fra da af erklærede det for ugyldigt og magtesløst, om nogen, ligegyldigt med hvilken myndighed, med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da fornævnte kirke senere ved samme biskop Eriks død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, var berøvet sin hyrdes trøst, valgte vore elskede sønner i kapitlet ved nævnte kirke, der, som det forsikres, var uvidende om fornævnte reservation og bestemmelse, endrægtigt Dig, ærkedegn af præstegrad i Demmin under kirken i Kammin, til biskop af Odense – skønt kun de facto – og Du, der på samme måde var uvidende om førnævnte reservation og bestemmelse samtykkede ligeledes de facto i dette valg, efter at beslutningen herom var forelagt Dig; og da fornævnte reservation og bestemmelse sluttelig blev bragt til Din kundskab, lod Du sagen om dette valg blive forelagt i konsistorium i vor nærværelse. Da vi altså anså valget og alt, hvad der fulgte derefter, der jo som fornævnt de facto var foretaget efter og i modstrid med den fornævnte reservation og bestemmelse, for ugyldigt og magtesløst, således som det også var, og da vi med faderlig og omsorgsfuld iver tænkte på en hurtig og lykkebringende provision af denne kirke i Odense, som ingen uden os denne gang kunde eller kan befatte sig med, eftersom ovennævnte reservation og bestemmelse lagde sig hindrende i vejen, har vi, for at denne kirke ikke skulle udsættes for en lang vakances ubehageligheder, efter en omhyggelig overvejelse, som vi har haft med vore brødre herom, sluttelig rettet vort blik mod Dig, om hvem der over for os fremføres troværdige vidnesbyrd om boglig viden, renfærdigt levned, gode sæder, fremsyn i det åndelige og omsigtsfuldhed i det timelige og andre fortjenstfulde dyder. Efter med tilbørlig eftertanke at have overvejet alt dette samt den endrægtige vilje hos nævnte kapitel, der valgte Dig, giver vi på disse vore brødres råd med apostolisk myndighed Dig personlig, der er godkendt af os og nævnte brødre som følge af Dine nævnte fortjenester, provision på samme kirke i Odense og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde og overdrager med Gud, som uddeler nådesbevisninger og skænker belønninger, Dig fuldt ud omsorgen for og styrelsen af denne kirke såvel i det åndelige som i det timelige i tillid til, at samme kirke ved Din virksomme omsorg og omsigtsfulde fremsynethed under Dit lykkebringende styre, når Guds nådige hånd bistår Dig, bliver ledet frelsebringende og lykkeligt, og at den opnår kærkomne fordele i de åndelige og timelige ting. Idet Du altså med redebon hengivenhed påtager Dig det Herrens åg, der er lagt på Dine skuldre, skal Du beflitte Dig på omsorgsfuldt, trofast og klogt at udøve fornævnte omsorg og ledelse, så denne kirke kan fryde sig over at være overdraget en vis leder og en heldbringende leder, og så Du ud over lønnen i det evige ydermere herved kan gøre Dig fortjent til vor nådige velvilje. Givet i Avignon den 22. oktober i vort femte pontifikatsår.