© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec.:
<1> In deme iare uns heren 13<75> in sunte Micheles daghe do weren to Valsterbode boden ghesant van den steden, van Lubeke her Iacob Plescowe, van Rostok her Iohan Nachtraven, vanme Sunde her Iohan Rughe, van der Wysmer her Peter Stromekendorp, de mid her Iohan Langhen unde mid alle den anderen vøgheden, de dar weren uppe Scone van den steden, den dat sulve werf mede bevolen was to Lubeke to sunte Iohannes daghe, alze dat recessus ane hevet, over een ghedreghen hebben mid her Hennynghe van Pudbusche umme de slote van Helsinghenborg, Elenboghen, Sconůre unde Valsterbude, alzo dat her Hennyng de vorbenomeden slote holden unde bowaren scal wente to sunte Iacobes <dach> in aller wis, alze sin bref ynne heft, den he us dar up bezeghelt heved, de to deme Sunde licht under deme rade, des de utscrift des sulven breves hir na screven steit van worde to worde ♦ Witlik si alle den ienen de dessen bref seen unde horen lezen dat wy her Hennyng van Pudbusch (etc. = nr. 524).
<2> Vortmer so heft Clawes Scernyn, de voghet is to Helsinghemborg, unde Tetze Scernyn, de voghet is to Sconøre, unde Curd Unrow, de voghet is to Valsterbode, de hebbet uns dat ghelovet mid hande unde mid munde, dat se alle desse stucke mit ten sloten holden willen, alze desse vorscrevene bref ynne heft.
<3> Hir na toghen de boden, alze her Iacob Plescow, her Iohan Langhe, her Iohan Nachraven, her Iohan Rughe, her Peter Stromkendorp, her Hinrik Scuplenberg unde her Gosswyn Ludekenson, de voghet van Campen, deme alle de anderen stede ute der Zuderzee ere macht bevolen hadden, mid hern Hennynghe van Pudbusche to deme konynghe to Gorge unde ere werf dar worven, alze dat en mede daen was van den steden. ♦ Unde dat leste, dat en vor en antwerde wart, dat was dyt, dat de <arche>byscop van Lunden unde de byscop van Roschilde unde her Hennyng van Pudbusche, her Olef Bornson, her Peter Grubbe, her Evert Molteke, her Anders Iacobesson, her Tuve Galle unde Rycmannus van der Lanken, de brachten dat vor en antwerde, dat se leyder hadden enen cranken heren, de alzo crank unde unmechtich were, dat he noch umme slote, noch umme land, noch umme nyn erdesgued nenerleye deghedinghe pleghen conde. ♦ Weret dat em god hulpe, dat he to reke worde, so wolde he gherne holden, alze de deghedinghe tusschen ene unde us ynne hadden. ♦ Wered ok, dat he storve, so segghen se us, dat van des rykes weghene, dat se uns holden wolden alle de deghedynghe, de ze uns boseghelt hadden, alze bedderve lude, dar scolde wy nicht ane twyvelen. ♦ Dar mede schedede wy van denne.
<4> Do wy do wedder over quemen to Helsinghenborgh, do volghede us her Hennyng van Pudbusch unde seghede uns, dat de konyng em unde den anderen, de hir vorscreven sint, bovolen hadde to uns to wervende, dat wy werven wolden to unsen steden, dat se wol deden, yft he se yerghene mede moyed hadde, dat se em dat dor god vorgheven, unde hadde en bovolen, wered, dat he storve, dat se wedder gheven scolden dat want, dat uppe deme Schaghen ghebleven was. ♦ Ok hadde he en bovolen uns to segghende, hulpe em god, dat he levede wente to sunte Iohannes daghe, so queme des rykes rad tosamende, dar wolde he uns de breve boseghelen.
<5> Vortmer, do wy lest schededen van den byscopen unde van her Hennynghe unde van dessen vorbonomeden, do segheden se uns wol, dat se vruchteden, ghinghe ere here af, dat id ovele stan wolde in deme rike, dat wy dat w<o>rven to hus, yfte des not were, wo wy by en doen wolden, wente se gherne ere dyng na uzeme rade holden wolden. ♦ Hir scal malk umme spreken yn syneme rade wente to deme neghesten daghe.
<6> Vortmer so gheve wy hern Hennynghe ene utscrift unses werves unde alle unser claghe, de wy do wůsten, unde segheden eme, wat uns mer van claghe to wetende worde, dar wolde wy unvorsumet ane wezen. ♦ Dat werf unde claghe wolde he bringhen vor des rykes rad unde sceppen uns dar van en antworde.
<7> Vortmer were wy to Kopenhavene in alle godes hilghen daghe. ♦ Dar quemen vele coplude, de scipbrokich worden weren. ♦ De clagheden, dat en ere gud ghenomen were, unde beden uns umme breve, de wy en gheven to des rikes rade. .
<8> Vortmer wente deme copmanne uppe Scone iarlyng syn gued van den roveren ghenomen is unde in mengherleie stucke vorunrechtet is, so scal malk in sineme rade dar umme spreken, dat men dat alzo borichte, dat id nicht mer en sche.
<9> Vortmer, wered alzo, dat zik Denemarken nicht en satede over wynter, so were dar vare ane, dat id over somer ovele stan wolde uppe der see. ♦ Dar spreke malk umme in sineme rade, wo men dar best by do.
<10> Vortmer is dar over een ghedreghen, dat de stede, alze Lubeke unde Rostok, Sund unde Wysmer unde Grypeswold, enen dach holden scolen to der Wysmer nacht na twelften.
9 13<75>] 1300 Aa.
18 <dach>] mgl. Aa.
25 heft] herefter spatium på ½ side Aa.
32 <arche>byscop] byscop Aa.
54 wCoyrven] werven Aa.
75 twelften] twelfteen Aa.
14: nr. 482.
<1> I det Herrens år 1375 på sankt Mikkelsdag. Da var der sendt udsendinge til Falsterbo fra stæderne: fra Lübeck herr Jakob Pleskow, fra Rostock herr Johan Nachtraven, fra Stralsund herr Johan Ruge, fra Wismar herr Peter Strömekendorp, hvilke sammen med herr Johan Lange og alle de andre fogeder, der var i Skåne fra stæderne, hvem dette hverv var betroet i Lübeck på sankt Hans dag, sådan som der står i begyndelsen af recessen, angående borgene Helsingborg, Malmø, Skanør og Falsterbo er kommet overens med herr Henning Podebusk på den måde, at herr Henning skal holde og have de fornævnte borge i varetægt indtil sankt Jakobs dag, således som hans derom beseglede brev indeholder, som han har givet os, og som findes hos rådet i Stralsund; en afskrift fra ord til andet af samme brev følger herefter: Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at vi herr Henning Podebusk (o.s.v. = nr. 524).
<2> Fremdeles har Klaus Zernin, der er foged i Helsingborg, og Tetze Zernin, der er foged i Skanør, og Konrad Unrow, der er foged i Falsterbo, med hånd og mund lovet os, at de vil overholde alle disse punkter angående borgene, som dette førskrevne brev indeholder.
<3> Herefter drog udsendingene, nemlig herr Jakob Pleskow, herr Johan Lange, herr Johan Nachtraven, herr Johan Ruge, herr Peter Strömekendorp, herr Henrik Schuppelenberg og herr Goswin Luutginssen, fogeden fra Kampen, hvem alle de andre stæder fra Zuidersøen havde givet fuldmagt, sammen med herr Henning Podebusk til kongen på Gurre og udførte deres hverv sammesteds, som det var overdraget dem af stæderne. Og det, der til sidst blev givet dem til svar, det var dette: ærkebiskoppen af Lund og biskoppen af Roskilde og herr Henning Podebusk, herr Oluf Bjørnsen, herr Peder Grubbe, herr Evert Moltke, herr Anders Jakobsen, herr Tue Galen og Rikman van der Lancken fremførte som svar dette, at de desværre havde en syg herre, der var så syg og kraftesløs, at han ikke kunde holde møder hverken om borge eller om land eller om noget jordisk gods. Om Gud hjalp ham til at blive rask, så vilde han gerne overholde det, som aftalerne mellem dem og os indeholdt. Og hvis han døde, så tilsiger de os dette på rigets vegne: at de som retskafne mænd vilde overholde alle de aftaler i forholdet til os, som de havde givet os beseglet, det skulde vi ikke tvivle om. Med den besked gik vi derfra.
<4> Da vi igen kom over til Helsingborg, da fulgte her Henning Podebusk med os og sagde til os, at kongen havde befalet ham og de andre, der er nævnt her foran, at anmode os om, at vi vilde viderebringe et budskab til vore stæder, gående ud på, at de vilde gøre vel i, om de, hvis han havde voldt dem fortrædeligheder i noget, tilgav ham det for Guds skyld, og han havde befalet dem, at hvis han døde, skulde de tilbagegive det klæde, der var blevet på Skagen. Ligeledes havde han befalet dem at sige os, at om han med Guds hjælp levede til sankt Hans dag, så trådte rigets råd sammen, så vilde han besegle brevene for os.
<5> Fremdeles da vi sidst tog afsked med biskopperne og med herr Henning og med disse fornævnte herrer, da sagde de rent ud til os, at de var bange for, at hvis deres herre døde, det da vilde komme til at stå ilde til i riget, og at vi skulde drøfte det hjemme hos os, hvordan vi, hvis det var nødvendigt, vilde stille os til dem, eftersom de gerne vilde afpasse deres forhold efter vort råd. Herom skal enhver føre drøftelser i sit råd inden næste hansedag.
<6> Endvidere gav vi herr Henning en afskrift af vor ansøgning og af alle vore klager, som vi da havde kendskab til, og sagde til ham, at hvad vi ydermere fik nys om angående klager, det vilde vi ikke undlade at fremføre. Denne ansøgning og klage vilde han forelægge rigets råd og skaffe os svar herpå.
<7> Fremdeles var vi i København på Allehelgens dag. Derhen kom mange købmænd, der havde lidt skibbrud. De klagede over, at deres gods var frataget dem, og bad os om breve, som vi gav dem til rigets råd.
<8> Fremdeles eftersom købmanden i Skåne i år af røverne har fået fraranet deres gods og på mange felter er forurettet, så skal enhver overveje i sit råd desangående, så man ordner det således, at det ikke sker mere.
<9> Fremdeles om det sker så, at Danmark ikke forblev i ro til vinter, vilde der være fare for, at det til sommer vilde stå dårligt til på havet. Desangående skal enhver drøfte i sit råd, hvordan man så bedst forholder sig.
<10> Fremdeles er man blevet enige om, at stæderne, nemlig Lübeck og Rostock, Stralsund og Wismar og Greifswald, skal holde et hansemøde i Wismar 14 dage efter helligtrekonger.