forrige næste

Tekst efter A:

Wi Albrecht van godes gnaden der Denen vnd der Wende koningh. vnd wi Albrecht der seluen gnade hertoghe to Mekelnborch. greue to Swerin to Stargharde vnd to Rostok here vnd wi Hinric. vnd Magnus der seluen gnade hertoghen to Mekelenborch. bekennen vnd bitůghen in dessem breue. dat wi vnd vnse eruen. vns hebben vorbunden vnd vorbinden. mit craft desses breues. to den edeln heren. Hinrike. vnd Clawese. vnd Aleue. greuen to Holsten vnd to Stormeren vnd to eren eruen. in desser wiis als hir na gescreuen steit. <1> dat wi en trůuweliken scolen vnd willen helpen dat im dat ghantze hertochrike to Iůtlande werde sunder vortoch. mit aller vriheit. vnde mit aller rechticheit. vnd mit Alsen. vnd mit Langhelande. vnd mit allen ølanden. vnd mit alle siner tobeh{oo}ringhe. also als dat ie hertoghe vriest vnd al ghehat heft. ♦ Ok scal wi vnd willen. desse vorbenomeden Holsten heren. vnd ere eruen trůweliken beholden bi dessem gantzen hertochrike to Iůtlande vnd mit alle siner tobehoringhe it ligge wor it ligge ieghen alle de ghene de se eder ere eruen dar ane hinderen eder biwerren. ♦ <2> Vortmer so en scole wi eder vnse eruen. vns nymmer daghen. sonen. eder vreden. mit alle den ghenen de desse voregenomeden Holsten heren. eder ere eruen. hinderen eder biwerren in dessem vorebenomeden hertochrike vnd in erer herschop. vnd in den sloten. vnd landen. de wi en geset vnd bebreuet hebben. ♦ <3> Vortmer so en scole wi vns ok nicht daghen. sonen. eder vreden. mit alle den ghenen. de desser vorebenomeden Holsten heren viende nv sin. eder noch werden moghen in dem rike to Denemarken. vnd in Důtschen landen. de van desses krighes weghen nv ieghen im sint eder de dar noch an komen moghen. ane wi en don dat bi desser vorebenomeden Holsten heren willen vnd vulbort. ♦ <4> Were ok dat ienich gut in Denemarken were. dar desse vorebenomeden Holsten heren. eder ere man. recht to hebben. van erues weghen eder van breue weghen. dar scole wi vnd willen se dar bi laten vnd trůweliken bi beholden. ♦ Vnd alle de breue de wi dessen vorebenomeden Holsten heren gegheuen hebben vnd de se vns wedder gegheuen hebben. de scolen bi erer vullen macht bliuen vnd desse bref scal den breuen nicht to schaden komen. ♦ Alle desse vorescreuenen stůcke loue wi koningh Albrecht voregenomd vnd wi Albrecht vnd Hinrik vnd Magnus vorebenomd hertoghen to Mekelenborch. vor vns. vnde vor vnse eruen. vnd vor vns vnde mit vns. vnse leuen manne vnd vnse medelouere. de hir na screuen stat. alse. Rauen van Barnekow. Hinrik van Bůlow. Vicke Moltike. Luder Lůtzow. Otto van Deuitze. Detlef van Tzůle. Gosscalk van Tzůlow. Iohan van Plesse. Heydenrik van Bibow Iohan Knoop Tiderik Sukow. Hinrik Moltike. Clawes Smeker. Werner Axsekow. Hinrik Parow. vnd Gosscalk van Barnekow riddere. Hartwich Kůle. Helmold van Plesse. Hennynghus Haluerstad Hennyngh Stralendorp. Olrik van Pentze Borchard Lůtzow vnd Gherd Neghendanke knapen. den vorebenomeden Holsten heren. Hinrike. Clawese. vnd Aleue. vnd eren eruen. vnd to erer truwen hant. den erbaren lůden de hir na screuen stat. alse. Keigen vnd Breiden broderen geheten Rantzow. Ludere van dem Lembeke. Gosscalke Wiltberghen. Detleue Stampe. Hinrike Brocdorpen vnd Borcherde van Ytzehuden ridderen. Siuerde Dozenroden. Ywane Crummedike. Wlue Rixtorpe. Erike Crummedike. Hartwighe Porsfelde. Marquarde Dozenrode. Clawese Růnnowen. Henneken van Tynen. Wlue Poggewische. Marquerde Lasbeken. Hinrike van Siggem. P{oo}le Partzowe. Vulrade van Asschenberghe. Hinrik Blok. Ywan Walstorp vnd Tideken H{oo}ken knapen. mit ener sameden hant in guden trůwen stede vnd vast to holdende sunder ienigherleie arghelist hůlperede eder wedderrede vnd hebben to ener groteren biwisinghe vnd bekantnisse vnse ingeseghele mit vnser vorebenomder medelouerer ingeseghelen ghehenghet laten to dessem breue. de gegheuen vnd screuen is to Gneuesmoln. na godes bort dritteynhundert iar in dem ses vnd seuentighesten iare in sůnte Agneten daghe der heilighen iuncvrowen.

Vi Albrecht, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og vi Albrecht, af den samme nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre i Stargard og Rostock, og vi Henrik og Magnus, af den samme nåde hertuger af Mecklenburg, erkender og bevidner med dette brev, at vi og vore arvinger i kraft af dette brev har forpligtet os og forpligter os over for de ædle herrer Henrik og Klaus og Adolf, grever af Holsten og Stormarn, og deres arvinger på den måde, som det står skrevet herefter, <1> at vi i troskab skal og vil hjælpe dem til, at hele hertugdømmet Jylland uden opsættelse skal tilfalde dem med al frihed og med al rettighed og med Als og Langeland og med alle øer og med alt dets tilbehør, som nogen hertug nogensinde i frieste omfang og fuldstændigt har haft det. Endvidere skal og vil vi for disse fornævnte holstenske herrer og deres arvinger trofast fastholde besiddelsen af hele dette hertugdømme Jylland og det med alt dets tilbehør, det ligge, hvor det ligger, mod alle dem, der hindrer eller anfægter dem eller deres arvinger desangående. <2> Fremdeles skal vi eller vore arvinger aldrig forlige os, udsone os eller slutte fred med alle dem, der hindrer eller anfægter disse fornævnte holstenske herrer eller deres arvinger med hensyn til dette fornævnte hertugdømme og deres herskabsområde og med hensyn til de borge og lande, som vi har pantsat til dem og givet dem brev på. <3> Fremdeles skal vi heller ikke forlige os, udsone os eller slutte fred med alle dem, der nu er eller fremtidig kan blive disse fornævnte holstenske herrers fjender i Danmarks rige og i Tyskland, som på grund af denne krig nu er imod dem eller som fremtidig kan komme dertil, medmindre vi gør det med disse fornævnte holstenske herrers vilje og samtykke. <4> Hvis der er noget gods i Danmark, som disse fornævnte holstenske herrer eller deres mænd har ret til i medfør af arv eller breve, det skal og vil vi lade dem forblive ved og trofast fastholde dem derved. Og alle de breve, som vi har givet disse fornævnte holstenske herrer, og som de har givet os til gengæld, de skal forblive ved deres fulde gyldighed, og dette brev skal ikke komme de breve til skade. Alle disse forskrevne artikler lover vi fornævnte kong Albrecht og vi fornævnte Albrecht og Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, for os og vore arvinger og for os og med os vore kære mænd og vore medlovere, der står skrevet herefter, nemlig Raven v. Barnekow, Henrik v. Bülow, Fikke Moltke, Lyder Lützow, Otto v. Dewitz, Detlev v. Züle, Godskalk v. Zülow, Johan v. Plessen, Hedenrik v. Bibow, Johan Knop, Didrik Sukow, Henrik Moltke, Nicolaus Smeger, Werner Axekow, Henrik Parow og Godskalk v. Barnekow, riddere, Hartvig Kule, Helmold v. Plessen, Henning Halberstadt, Henning Stralendorp, Ulrik v. Pentz, Burchard Lützow og Gerhard Negendanke, væbnere, med samlet hånd på vor tro at overholde stadigt og fast uden nogen argelist, udflugt eller indsigelse over for de fornævnte holstenske herrer Henrik, Klaus og Adolf og deres arvinger og til deres tro hånd over for de hæderlige mænd, der står skrevet herefter, nemlig Kaie og Breyde, brødre, kaldet Rantzau, Lyder Limbæk, Godskalk Wildberch, Detlev Stamp, Henrik Brockdorf og Burchard v. Itzehude, riddere, Sivert Dosenrode, Ivan Krummedige, Wulf Rixtorp, Erik Krummedige, Hartvig Porsfeld, Markvard Dosenrode, Klaus Rønnow, Henneke v. Thienen, Wulf Pogwisch, Markvard Lasbek, Henrik v. Siggen, Pole Partzow, Volrad v. Ascheberg, Henrik Blok, Ivan Walstorp og Tideke Høken, væbnere, og vi har til større bevislighed og erkendelse ladet vore segl sammen med vore fornævnte medloveres segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i Grevesmuhlen år 1376 efter Guds fødsel på den hellige jomfru sankt Agnetes dag.