Tekst efter A:
Wi Albrecht van gods gnaden. der Denen. vnd der Wende konyngh vnd wi Albrecht der seluen gnade hertoge to. Mekelenborch. greue to Zwerin. to Stargarde vnd to Rostock here. vnd wi Hinrik vnd Magnus. der seluen gnade hertogen to Mekelenborch bekennen vnd betugen. dat wene di edele heren. Hinrik eder Clawes eder Alef greuen to Holsten vnd to Stormern eder erer een. leiden eder veiligen laten in dessem krige/ dar wi vns nů ane mit en ander vorbunden hebben to samende to blieuen. als vm dat konynghrike to Dennemarken. to eder van to ridende. di ere boden eder ere brife bi sik hebbet/ dat leide schole wi vnd di vse stede holden. ♦ Were ok dat greue Hinrik eder greue Clawes eder greue Alef vorbenůmet eder erer een ierghent vordingheden in der viande lande. dar wi eder vser een eder vse houetlude nicht mede weren in di heruard di dinghnisse schole wi stede holden. ♦ War wi ouere eder vser een vp dem velde sin vnd vordinghen in der viande lande. dar di vorbenůmeden Holsten heren eder erer een eder erer houetlude mede sin in di heruard. der dinghnisse schole wi mechtich sin. ♦ Doch so scholen si mit vns vpboren di dinghnisse. na mantael der lude. ♦ Vnd desse br{ie}f. schal al den andern brifen. di vns desse vorbenůmeden Holsten heren geuen hebben. vnd di wi en weder geuen hebben. nenen schaden don men si scholen alle bi erer fuller kraft vnd macht blieuen ♦ Al desse vorbenůmeden stucke. lo{ue}e wi konyng Albrecht. vnd wi hertogen vorbenůmede vor vs vnd vor vse eruen den vorbenůmeden Holsten heren. Hinrike Clawese vnd Alefe vnd eren eruen mit ener samenden hant in gantzen truwen stede vnd vaste to holdende ane iengerleie argelist vnd weder rede. vnd hebben to tughe vse ingesegele hengen laten to dessen brife/ ♦ Geuen vnd gescreuen to Gnewesmoln na gods bord drittein hundert iar dar na in dem ses vnd souenstigsten iare in dem dage sunte Agneten der heiligen iuncfrowen.
Vi Albrecht, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og vi Albrecht, af den samme nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, og herre i Stargard og Rostock, og vi Henrik og Magnus, af den samme nåde hertuger af Mecklenburg, erkender og bevidner, at hvem de ædle herrer Henrik eller Klaus eller Adolf, grever af Holsten og Stormarn, eller en af dem lader gelejde eller give lejde i denne krig, i hvilken vi nu har forpligtet os over for hinanden til at forblive sammen, nemlig således at de, som har deres sendebud eller deres breve hos sig, kan ride til og fra kongeriget Danmark, det lejde skal vi og vore folk stadig overholde. Hvis fornævnte grev Henrik eller grev Klaus eller grev Adolf eller en af dem pålægger brandskat et eller andet sted i fjendernes land, hvor vi eller en af os eller vore høvedsmænd ikke er med på krigstogtet, den brandskat skal vi stadig overholde. Hvor vi på den anden side eller en af os er i felten og pålægger brandskat i fjendernes land, hvor de fornævnte holstenske herrer eller en af dem eller deres høvedsmænd er med på krigstogtet, den brandskat har vi myndighed over. Dog skal de sammen med os oppebære brandskatten efter mandtal på de (deltagende) folk. Og dette brev skal ikke volde nogen skade på alle de andre breve, som disse fornævnte holstenske herrer har givet os, og som vi til gengæld har givet dem, men de skal alle forblive ved deres fulde kraft og gyldighed. Alle disse fornævnte artikler lover vi kong Albrecht og vi fornævnte hertuger for os og for vore arvinger med samlet hånd i fuld troskab at overholde stadigt og fast uden nogen argelist eller indsigelse over for de fornævnte herrer Henrik, Klaus og Adolf og deres arvinger, og vi har til vidnesbyrd ladet vore segl hænge under dette brev. Givet og skrevet i Grevesmühlen år 1376 efter Guds fødsel på den hellige jomfru sankt Agnetes dag.