Tekst efter Aa:
Wir Karl, vonn gots gnnaden Romischer keyser, zu allen zeitenn merer des reichs vnnd kunig zu Beheim, vnd wir Wentzlaw, vonn gots gnaden kunig zu Beheim, marggraue zu Brandenburgk vnnd hertzog in Schlesien, vnnd wir Sigmundt vnnd Iohans, gebrudere, marggrauen zu Brandenburg, des ehgenanten vnnsers hern des kaisers sone, bekennen vnnd thun kundt offentlich mit diesem brieue allen den, die in sehend oder horend lesen, dasz wir mit wolbedachtem mute vnnd rechter wissen deme hochgebornen Albrechten, hertzogen zu Meckelnburgk, vnnd seinen erben, vnsern lieben oheimen, gelobt habenn vnnd geloben mit kraft diss brieues in gutenn trewenn an allerlei argelist, dasz wir den obgenanten hertzogen Albrecht von Meckelnburgk, seinen erben vnnd auch seiner sone erben vnnd mit namen hertzog Heinrichs vonn Megkelnburg sone getreulichenn behulffenn sein sollen vnnd wollen zu erkriegen vnnd zu erwerben das kunigreich zu Dennemarcken, das sie das in geruiglich gewere gewinnen vnnd behalten, so wir beste mugen, ane alles geferde. ♦ Were auch denn egenanten vnsern oheimen vnd seine erben vnnd seiner sone erben mit namen hertzog Heinrichs sone von Megkelnburgk durch des kunigreichs willen van Dennemarcken hinderte, schedigte vnnd angriffe, wider dieselbenn sollen vnd wollen wir in behulffen sein vnnd die wider als vnser feinde schedigenn vnnd angreiffen. ♦ Desgleich sollen vnsz auch der egenant vnnser oheim, seine vnnd seiner sone erben wider dieselben behulfen sein vnnd die als ire feinde schedigen vnnd angreiffenn ane argelist. ♦ Auch soll dieser brief vnschedlich sein allenn andern brieuen, die wir vormals am beider seite an einander geben haben, wann sie sollenn gleichwoll bei iren krefften bleiben. ♦ Mit vrkundt dises brieues vorsiegelt mit vnnsern anhangenden insiegeln. ♦ Gebenn zu der Weiden nach Christus geburte dreyzehenhundert iare darnach in dem sechs vnnd siebenzigsten iare an sanct Philips vnd Iacobs tage der heiligen zwelfbotten vnnser keyser Karls reiche in dem dreissigsten vnd des keyserthumbs in dem zwei vnd zweintzigsten iare vnd vnnsers kunigk Wentzlaus vorgenanter kunigreichs im dreyzehenden iare.
De mandato domini imperatoris Nicolaus Camericensis prepositus.
Vi Karl, af Guds nåde romersk kejser, til alle tider øger af riget og konge af Böhmen, og vi Wenceslav, af Guds nåde konge af Böhmen, markgreve af Brandenburg og hertug af Schlesien, og vi Sigismund og Johan, brødre, markgrever af Brandenburg, den fornævnte vor herre kejserens sønner, erkender og kundgør åbent med dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at vi med velberåd hu og ret vidende har lovet og med dette brev lover den højbårne Albrecht, hertug af Mecklenburg, og hans arvinger, vore kære onkler, på vor tro uden al argelist, at vi, så godt vi kan, uden al svig trofast skal og vil være den ovennævnte hertug Albrecht af Mecklenburg, hans arvinger og ligeledes hans sønners arvinger og navnlig hertug Henrik af Mecklenburgs søn behjælpelige med at opnå og erhverve kongeriget Danmark, således at de vinder og beholder det i uforstyrret besiddelse. Hvis nogen hindrer, skader og angriber vor fornævnte onkel og hans arvinger og hans sønners arvinger, navnlig hertug Henrik af Mecklenburgs søn for kongeriget Danmarks skyld, skal og vil vi være dem behjælpelige mod disse og ligeledes skade og angribe dem som vore fjender. På samme måde skal også vor fornævnte onkel, hans og hans sønners arvinger være os behjælpelige mod disse og skade og angribe dem som deres fjender uden argelist. Desuden skal dette brev ikke være til skade for alle andre breve, som vi tidligere på begge sider har givet hinanden, men de skal ligefuldt forblive ved deres magt. Med vidnesbyrd i dette brev, som er beseglet med vore vedhængende segl. Givet i Weiden år 1376 efter Kristi fødsel på de hellige apostle sankt Filip og Jakobs dag i vort, kejsers Karls, 30. regeringsår og i vort kejserdømmes 22. år og i vort, fornævnte kong Wenceslavs, kongedømmes 13. år. Efter befaling af herr kejseren, Nicolaus, provst i Kemberg.