1376

1376. [e.] 24. juni. Stralsund 51

Reces af hansedagen i Stralsund.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 100r – B: tabt – Ba: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 119. Udtog omfattende §§ 1-3 i rækkefølgen 1, 3, 2 – Bb: Ibid. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 122. Udtog som Ba. Ba og Bb ikke forefundet i arkivet.

Tryk: Hanserec. II 131 nr. 120; Poelman, Oostzeehandel I 105 nr. 423 – Reg. Dan. nr. *2932; Mekl. UB. XIX 52 nr. 10861; D. Kausche, Putbusser Regesten 116 nr. 422. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 51; DRB. IV:1 nr. 51 (i oversættelse).

Af en til Lübeck indgivet tabsopgørelse, trykt Lüb. UB. III 731 nr. 675 (under 1368-69); Hanserec. III 72 nr. 83, fremgår det, at Bertold Nienborgs kogge, cf. ndf. i <9>, blev opbrændt i Konghelle (Konegallen).

Udtog efter Aa, varr. fra Ba og Bb ifølge Hanserec.:

Anno domini m^occc^olxxvi in festo natiuitatis sancti Iohannis baptiste nuncii consulares ciuitatum maritimarum congregati in Stralessundis de Lubek domini Iacobus Plescowe Symon Zwerting Hermannus de Osenbrugghe et Hermannus Langhe de Rostok Hartwicus de Wismaria Hinricus notarius eorum de Gripeswalt domini Arnoldus Lange et Hinricus Schuppelingberch de Elbinghe dominus Iohannes Volmesteen. de Thorun dominus Fredericus Wasselrode de Campen dominus Euerhardus Bose de Zuthphania dominus Thidericus de Walle de Stralessunt domini Hermannus de Rode Bertramus Wulflam Iohannes Wreen Ludolfus de Kulpen et Iohannes Rughe pertractauerunt hec negocia infrascripta

<1> To den ersten is ouer een ghedreghen alse vmme de slote uppe Schone an desser wys dat enen del del der stede dunket nutte wesen dat me de slote inneme vnde een del van den anderen dunket nutte wesen dat her Henning de slote inne beholde ofte men dat so vaste mit eme maken vnde bewaren konde dat de stede vnde kopman by erem rechte vnde vrigheit bliuen vnde ere eghenen vøghede dar to settende vnde hir up sint de sendeboden ouer toghen een gud middel dar an to ramende.

<2> Vortmer is des een ghedreghen dat een iewelik man de to Schone wil vnde de dat vormach schal sin harnasch mit sik dar voren vnde scholen horsam vnde vnderdanich wesen eren vogheden oft des not sy dat een iewelik by dem anderen bliue mit ghantzer vullen macht ♦ Vnde dat harnesch scholen de voghede der stede beseen vnde we des nicht en heft de schal dat wedden vnde beteren

<3> Vortmer sint se des to rade worden dat uppe deme lande to Schone vnde in dem Schonschen markede neen kopman van dem anderen ienighe penninghe nemen schal ofte en darf an dessem herueste neghest tokomende behaluen Lubesche Hamborgher Wismarschen Rostokse Sundesche Gripeswoldesche Lunebørgher vnde Soltwedelsche vnde desse penninghe schølen ghan van ambeghinde des Schoneschen markedes wente uppe dat leste also dat se nemant vorzechen schal. ♦ Men gholt olde grote scholen ghan alse se oldinghes hebben ghedan ♦ Vnde brachte ienich man andre penninghe uppe dat lant to Schone dat is beualen der stede vøgheden to riclitene ♦ Vnde ghude Stetinesche penninghe mach een nemen van van den anderen wy se wil

<4> Vortmer scholen ne<ne> strantvoghede ienighen grønen hering køpen to ienighes kopmannes hant ofte behuf vnde neen kopman schal gronen hering kopen van den strantvogheden

<5> Vortmer scholen de Denschen voghede nicht mer wen enen dach hebben to soltende to des koninghes behuf also dat oldinghes heft ghewesen

<6-8> .....

<9> Vortmer was Bertold Nienborch van Lubeke vor den steden vnde claghede alse he ok vele dan heft vmme sinen cogghen de em ghebrant wart an Norweghen vnde her Euerd Bose van Campen de claghede vmme den cogghen de to horede Heynen van dem Ende dese blef vor Helsingborg van der stede weghene ♦ Dar segghen de stede aldus to dat em dunket moghelik wesen dat men em dar wat vmme do na redelicheit also wan de coste dar men nu mede begrepen is gheleghert vnde vorghan sint ♦ Dit hebben de vamme Sunde vnde vamme Gripeswolde ghetoghen an eren rat

<10> Vortmer is ouer een ghedreghen alse vmme dat ghelt dat de boden to herueste vortereden uppe Schone vnde dat men nu vorteren schal vnde dat her Henning van Putbusch hebben schal dat schal men nemen van dem ersten tolnen de nu neghest tokumpt uppe Schone vnde van allen dat dar vallen mach uppe Schone ♦ Wes dar ouer wert dat schal men keren an de vredecogghen ♦ Wes darane enbrikt to den vredecogghen dat schal men uppe rente nemen wor me mach ♦ Vnde des hebben de van Lubeke vnde de vamme Sunde twedusent mark Lubesch ghenomen uppe rente.

I det Herrens år 1376 på sankt Hans dag forsamledes rådsudsendingene fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Simon Swerting, Herman v. Osenbrugge og Herman Lange, fra Rostock Hartvig, fra Wismar Henrik, deres notar, fra Greifswald de herrer Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Elbing herr Johan Volmesten, fra Thorn herr Frederik Wasselrode, fra Kampen herr Evert Bose, fra Zutphen herr Didrik van Walle, fra Stralsund de herrer Herman v. Rode, Bertram Wulflam, Johan Wren, Ludolf v. Kulpe og Johan Ruge og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<17> For det første er man blevet enige, nemlig om borgene i Skåne, på den måde, at en del af stæderne anser det for at være nyttigt, at man overtager borgene, og en anden del anser det for at være nyttigt, at herr Henning beholder borgene i sin varetægt, hvis man kunde aftale det så fast med ham og garantere det, at stæderne og købmanden forbliver ved deres ret og frihed, og at de kan indsætte deres egne fogeder der, og i det øjemed er sendebudene draget over for at opnå et godt kompromis.

<2> Endvidere er man blevet enige om, at enhver mand, der vil til Skåne, og som formår det, skal føre sit harnisk med sig derhen, og de skal være lydige og underdanige over for deres fogeder, hvis det er nødvendigt, at enhver skal forblive sammen med den anden med hel fuld myndighed. Og det harnisk skal stædernes fogeder bese, og den, der ikke har det, han skal betale mulkt og bøde.

<3> Endvidere er de kommet overens om, at i landet Skåne og på det Skånemarkedet skal eller må ingen købmand modtage nogen penge af den anden i dette førstkommende efterår, undtagen lybske, hamburgske, wismarske, rostockske, stralsundske, greifswaldske, lüneburgske og salzwedelske, og disse penge skal have gyldighed fra begyndelsen af Skånemarkedet indtil slutningen, således at ingen skal afvise dem. Men guld (og) gamle groter skal have gyldighed, ligesom de har haft det fra gammel tid. Og hvis nogen mand bringer andre penge til landet Skåne, det er overladt til stædernes fogeder at træffe afgørelse om. Og gode stettinske penge må den ene modtage af den anden, hvem der vil.

<4> Fremdeles skal ingen strandfogeder købe nogen grøn sild til nogen købmands hånd eller brug, og ingen købmand må købe grøn sild af strandfogederne.

<5> Fremdeles skal de danske fogeder ikke have mere end een dag til at salte til kongens brug, således som det har været fra gammel tid.

<6-8> .....

<9> Fremdeles var Bertold Nienborg fra Lübeck til stede for stæderne og klagede, således som han også ofte har gjort det, angående sin kogge, som blev brændt for ham i Norge, og herr Evert Bose fra Kampen, han klagede angående den kogge, der tilhørte Heine van dem Ende, og som blev liggende foran Helsingborg for stædernes skyld. Dertil siger stæderne således, at de mener, at det er passende, at man skal give dem noget derfor efter rimelighed, nemlig når de omkostninger, som man nu er i begreb med, er betalt og udlignet. Dette har de fra Stralsund og fra Greifswald henvist til deres råd.

<10> Fremdeles er man kommet overens, nemlig om de penge, som udsendingene forbrugte i efteråret i Skåne, og om dem, som man nu skal forbruge, og om dem, som herr Henning Podebusk skal have, dem skal man tage af den første told, der nu først kommer ind i Skåne, og af alt det, der nu kan falde (af indtægter) i Skåne. Hvad der bliver til overs, det skal man anvende på »fredekoggerne«. Hvad der mangler deri til »fredekoggerne«, det skal man tage på rente, hvor man kan. Og derfor har de fra Lübeck og de fra Stralsund taget 2000 mark lybsk på rente.