© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy. Albert van godes gnaden. hertoghe to Mekelenborch. greue to Sweryn to Stargarde vnde to Rozstok here. bekennen vor vs vnde vor vse eruen vnde betůghen openbar an dessem breue dat wy hebben to vsem dynste laden in dat Densche ørlech ieghen de cronen to Denemarken vse leuen trůwen. Vicken Molteken to dem Strytfelde rydder vnde synes broder kyndere her Iohan Molteken dem god gnade. in desser wys. dat wy vnde vse eruen stan en vnde eren rechten eruen. vnde eren vrůnden alle den iennen de se in vsen dynst voren vor allen scaden. den se nemen møghen. vte eren husen vnde dar wedder in. ♦ Vnde welkerleye scaden. verlust. køste. vnde therynghe. se dar af nemen edder dar vp dreghen dewyle see in vsem dynste syn vnde desse krych waret. den se vs redeliken rekenen vnde bewysen moghen. dar wille wy see vnde ere eruen vnde ere vrůnde scadelos af nemen. vnde setten en dar vore to bewarynghe vnde to eneme pande. hus. stad vnde land to Gnogen. myd der ghůlde de dar to hord dat wy en eer verbreuet hebben vor sůnderech ghelt dar scolen se vp rekenen ift se scaden nemen dat god vorbede verlust køste vnde therynghe. de se in vsem dynste don des se vs redeliken rekenen vnde bewysen møghen als vorescreuen is. ♦ Vortmer de yrste bref den se vppe Gnogen hebben als de vtwyset by syk. vnde desse bref als de na vtwyset de scolen beyde by erer gantzen macht blyuen. vnde ienne scal dessem to nenerleye scaden komen noch desse ieneme. ♦ Vortmer wy vnde vse eruen willen edder enscolen de Molteken vnde ere eruen nicht van Gnogen setten. vnde scolen en dat land nicht aflosen wy enbereden en an eneme summen vnde to ener tyd. beyde dat ghelt dar en Gnogen vore steyt na des breues vtwysinghe. vnde dar to scaden. verlust køste vnde therynghe. des se dar vp dreghen vnde nemen als vorescreuen is. ♦ Vortmer weret dat se vromen nemen an vanghenen edder ere vrůnde. de scolen se bescatten na vsem rade. vnde scolen dat to helpe hebben. eren schaden. verlust. koste vnde therynghe mede to legherende. ♦ Were dar wes ouer dat scal vse vnde vser eruen wesen. ♦ Dit loue wy vor vs vnde vor vse eruen den vorbenomeden Molteken an guden truwen stede vnde vast to holende vnde eren rechten eruen. To tůghe desser dyngh is vse ingheseghel vor dessen bref ghehenghet de gheuen vnde screuen is to Rozstok na godes bord drůtteynhundert iar an deme ses vnde seuentyghesten iare in sůnte Iacobus daghe des hilghen apostels. ♦ Hir hebben ouer wesen vse leuen trůwen. her Vicke Molteke to Dyuitze Iohan Molteke to Thotendorp ryddere. her Albert Conowe vse kentzeler vnde meer gude lude de trůwe werdych syn \
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre i Stargard og Rostock, erkender for os og for vore arvinger og bevidner åbent med dette brev, at vi til vor tjeneste i den danske krig mod Danmarks krone har indkaldt vore kære tro mænd Fikke Moltke af Strietfeld, ridder, og hans broder - hvem Gud være nådig - herr Johan Moltkes børn på den måde, at vi og vore arvinger indestår dem og deres rette arvinger og deres venner, alle dem, som de fører med til vor tjeneste, for al skade, som de kan lide på vejen ud fra deres borge og tilbage igen. Og hvad skade, tab, udgift og fortæring de får deraf eller bærer derved, så længe de er i vor tjeneste og denne krig varer, og som de retmæssigt kan gøre os rede for og bevise, for det vil vi holde dem og deres arvinger og deres venner skadesløse, og som sikkerhed og som pant herfor pantsætter vi dem huset, staden og landet Gnoien med den indtægt, der hører dertil, hvilket vi tidligere har givet dem brev på for en særskilt pengesum. Heroverfor skal de opregne, hvad de får af skade, hvad Gud forbyde, tab, udgift og fortæring, som de pådrager sig i vor tjeneste, og som de retmæssigt kan gøre os rede for og bevise, således som det er skrevet foran. Fremdeles det første brev, som de har på Gnoien, således som det selv viser, og dette brev, således som det nedenfor viser, de skal begge forblive ved deres fulde gyldighed, og det førstnævnte skal ikke være til skade for dette, ej heller dette for det førstnævnte. Fremdeles vil eller skal vi og vore arvinger ikke sætte Moltkerne og deres arvinger fra Gnoien og skal ikke indløse landet fra dem, medmindre vi med een sum og på samme tid betaler dem både de penge, for hvilke Gnoien står i pant til dem efter brevets vidnesbyrd, og dertil skade, tab, udgift og fortæring, som de bærer og får derved, således som det er skrevet foran. Hvis fremdeles de eller deres venner har fordel af fanger, dem skal de afkræve løsepenge efter vort råd og skal have det til hjælp til at udligne deres skade, tab, udgift og fortæring med. Hvis der bliver noget til overs, skal det tilhøre os og vore arvinger. Dette lover vi for os og for vore arvinger på vor tro at overholde stadigt og fast over for de fornævnte Moltker og deres rette arvinger. Til vidnesbyrd om disse punkter er vort segl hængt under dette brev, som er givet og skrevet i Rostock år 1376 efter Guds fødsel på den hellige apostel sankt Jakobs dag. Vidner hertil var vore kære tro mænd, herr Fikke Moltke af Divitz, Johan Moltke af Teutenwinkel, riddere, herr Albrecht Konow, vor kansler, og flere gode troværdige mænd.