Tekst efter A ifølge Lüb. UB., varr. efter a1-3:
In godes namen amen ♦ Wy
I Guds navn, amen. Vi Oluf, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, sender alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, evig hilsen med Gud.
Det skal være vitterligt for alle dem, der lever nu og kommer til i fremtiden, at vi efter råd og endrægtigt samtykke af vore og vort rige Danmarks rådgivere og mænd samtykker i, bekræfter, bestyrker og stadfæster alle de aftaler, som de hæderlige herrer, biskopper, riddere og væbnere, på vor kære herre og vor bedstefader kong Valdemars vegne - hvem Gud være nådig har forhandlet, aftalt og fuldbyrdet angående tolden i Skanør, Falsterbo, Malmø og Helsingborg og angående varetagelsen af de fornævnte borge, nemlig herr Henning Podebusk, der nu er vor og vort rige Danmarks drost og dengang var høvedsmand i fornævnte Danmarks rige, og som vor bedstefader kong Valdemar selv havde sat dertil, Niels, ærkebiskop af Lund, Erik, biskop af Odense, Niels, biskop af Roskilde, Johan Tirbach, høvedsmand på Vordingborg, Fikke Moltke, høvedsmand på Nebbe, Jakob Olufsen, Bent Byg, høvedsmand på Holbæk, Otze van Bydelsbak af Jungshoved, Jakob Nielsen, høvedsmand på Søborg og Gurre, Rud, høvedsmand på Korsør, Henrik Jensen, Jensike Paris, riddere på Sjælland, Jens Pele, høvedsmand på Kalø i Jylland, Heine Kabolt, Henning Køtelberg, riddere, høvedsmænd på Ørkild, Henneke Moltke, væbner, høvedsmand på Nyborg, Jens Absalonsen, ridder, Henning Meinerstorp, ridder, høvedsmand på Tranekær på Langeland, Kristian Kule, ridder, høvedsmand på Ålholm på Lolland, Konrad Moltke, høvedsmand på Varberg i Halland, Henrik van der Osten, ridder og høvedsmand på Vesborg på Samsø, Uffe Basse, ridder, Rikman van der Lancken, Peder Eskilsen, høvedsmand på Laholm, Tyge Puder, høvedsmand på Öresten, Peder Nielsen, høvedsmand på Lindholm, Torkil Nielsen, høvedsmand på Åhus, Peder Absalonsen af Björnholm, Bosse Paris og Peder Falk, væbnere, på den ene side og stæderne, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Stargard, Köln, Hamburg og Bremen, i Preussen: Kulm, Thorn, Elbing, Königsberg, Danzig, Braunsberg og alle de andre stæder, der ligger i Preussen, i Livland: Riga, Dorpat, Reval, Pernau og de andre stæder, der ligger i Livland, og ved Zuidersøen: Kampen, Deventer, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Groningen, Zierikzee, Briel, Middelburg, Arnemuiden, Harderwijk, Zutphen, Elburg, Stavern, Dordrecht og Amsterdam, desforuden de andre stæder, der sammen med dem er indbefattet i deres sammenslutning og forbund og hører under deres ret, på den anden side, (nemlig) alle de aftaler og traktater, som vore fornævnte kære tro mænd har aftalt, og som vor forskrevne bedstefader kong Valdemar har beseglet og bekræftet med sit segl, hvori kronen står, de samme aftaler og traktater (lover) vi at overholde i troskab og fast på enhver måde, som de breve indeholder, der er beseglet for dem af vor fornævnte bedstefader og af bisperne, ridderne og væbnerne, dog alene undtaget valgartiklen angående kongen af Danmark og artiklen angående borgen i Varberg. Vidner til disse punkter, som har været til stede herved, det er vore kære tro mænd, herr Henning Podebusk, vor og vort rige Danmarks drost, Niels, ærkebiskop af Lund, Niels, biskop af Roskilde, vor og vort riges kansler, Jens, biskop af Ribe, Oluf, biskop af Århus, Jakob, biskop af Viborg, herr Evert Moltke, vor og vort riges marsk, herr Tue Galen, herr Anders Jakobsen, herr Holger Gregersen, herr Torben Pedersen, Henrik Josefsen af Lindholm, herr Jakob Olufsen, høvedsmand på Kalundborg, herr Oluf Bjørnsen, høvedsmand på Gurre, herr Peder Grubbe, Konrad Moltke, høvedsmand på Vordingborg, Erik Nielsen, høvedsmand på Søborg og Skanderborg, herr Bent Byg, herr Fikke Moltke af Kyse, Klaus Holst, hø vedsmand på Korsør, Degenhard Buggenhagen, høvedsmand på Ravnsborg, Henning Schacht, høvedsmand på Ålholm, Rikman van der Lancken, herr Jens Andersen, høvedsmand på Kalø, herr Niels Eriksen, herr Niels Esgesen, Jens Mus, høvedsmand på Bygholm, rådgivere og mænd, og vi har til vidnesbyrd, erkendelse og ydermere sikkerhed med fuld vilje og vidende ladet vort store segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i Korsør på Sjælland år 1376 efter Guds fødsel dagen efter Vor Frues himmelfartsdag.