Tekst efter A:
Wy Albrecht van gots gnaden hertoge to Mekelenborg greue to
Zwerin/ to Stargarde vnd to Rostok herre/ vnd wi Hinrik van den suluen gnaden
hertoge to Mekelenborg/ vnd wi Vicke Moltike van Diuisze/ Iohan Moltike van
Tøtendorp/ Claws Alkun/ Iohan van Plessen/ riddere/ Henneke Molteke van Strelitz/
Reymer Barnekow vnd Hinrik Barnekow hern Rauens sone knapen/ bekennen vnd betugen
openbare in dessem iegenwerdigen breue/ dat desse nagescreuen degedinge/ twischen
dem hochgebornen vorsten vnd herren/ hern Albrechte hertogen Hinriks sone to
Mekelenborg vp de enen siden/ vnd deme hochgeborn vorsten vnd herren/ hern Oleue
koning Haquins sone to Norwegen/ vnd vrowen Margreten koninginnen to Norwegen
siner můder/ vnd deme rike to Dennemarken/ vnd den gantzen menen Denen vnd allen
inwoneren des rikes to Dennemarken vp de anderen siden/ gedegedinget vnd
endrachtichliken begrepen sint/ also/ dat de vorbenomede Oleff/ vnd sin můder
vrowe Margarete to Norwegen koninginne/ scolen by allen eren rechten bliuen. also
beschedeliken dat de vorbenomede Albrecht hertogen Hinriks sone to Mekelenborg in
alle syme rechte vnd in al syme erue/ an landen/ an sloten vnd an luden/ vnd wes
eme angestoruen mach wesen vnd is/ an deme koningrike to Dennemarken vnuorsůmet
bliuen scal. also/ als eme to rechte vůnden wert/ van den hochgeborn forsten vnd
herren/ hern Frederike marcgreuen to Miszen/ ♦ Vnd were/ dat he des nicht to sik
nemen wolde/ so scal men dat vort sůken an den borcgreuen to Nůrenberg/ were dat
he des nicht to sik nemen wolde. so scal men dat vort sůken an den koning to
Frankriken/ were dat he des nicht to sik nemen wolde/ so scal men dat vort sůken
an den koning to Vngeren/ ♦ Were dat auer also \ dat desse vorbenomeden vorsten/
dat recht to entschedende nicht to sik nemen wolden/ eddir dat se vorstoruen
weren/ so scolen des rykes rat to Dennemarken/ de dar to gesand werden/ mit des
hochgeborn vorsten vnd herren/ hern Albrechtes to Mekelenborg vorbenomet rade. de
dar to gesand werden endrachtichliken to samene by æren vnd by truwen ane argelist
enen herren kesen/ de dat recht spreke vnd entschede/ als vorscreuen is/ dar vmbe
se vtgesand sint/ ♦ Vnd als vrů. als denne dit vorbenomede recht gesproken is/ so
scolen des rikes raat to
Dennemarken/ de dar to gesand sint/
mit vnseme vorbenomeden hertogen Albrechtes to Mekelenborges rade/ de dar to
gesand sint/ to samene ane vortoch to Dennemarken riden eddir mit schepen varen/
als se irst møgen/ ane argelist/ vnd wenne se Dennemarken dat land denne irst
růren/ so scolen de erbarn lude/ her Woldemar biscop to Odense/ her Euerd Molteke/
her Marquard Grøper/ her Iøns Niclæson. riddere Bosse Pariis/ vnd Peter Beyere
knapen/
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre i Stargard og Rostock, og vi Henrik, af den samme nåde hertug af Mecklenburg, og vi Fikke Moltke af Divitz, Johan Moltke af Teutenwinkel, Nicolaus Alkun, Johan v. Plessen, riddere, Henneke Moltke af Strelitz, Reimar Barnekow og Henrik Barnekow, herr Ravens sønner, væbnere, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at disse efterskrevne aftaler er blevet aftalt og endrægtigt fastsat mellem den højbårne fyrste og herre herr Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn på den ene side og den højbårne fyrste og herre herr Oluf, kong Håkon af Norges søn, og fru Margrete, dronning af Norge, hans moder, og Danmarks rige og alle forenede danske og alle indbyggere i Danmarks rige på den anden side, således at den fornævnte Oluf og hans moder fru Margrete, dronning af Norge, skal forblive ved alle deres rettigheder på den betingelse, at den fornævnte Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, skal forblive ukrænket ved al sin ret og ved al sin arv af lande, borge og folk og ved det, der ved dødsfald kan være og er tilfaldet ham af kongeriget Danmark, således som det bliver afgjort for ham som ret af den højbårne fyrste og herre, herr Frederik, markgreve af Meissen. Og hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode borggreven af Nurnberg om det; hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Frankrig om det; hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Ungarn om det. Men hvis disse fornævnte fyrster ikke vil påtage sig at træffe afgørelse om det rette, eller de måtte være afgået ved døden, så skal rigets råd i Danmark, de der bliver sendt dertil, sammen med den højbårne fyrste og herre, fornævnte herr Albrecht af Mecklenburgs råd, de der bliver sendt dertil, endrægtigt i fællig på ære og tro uden argelist vælge en herre, der kan afsige og fælde en endelige afgørelse om det rette, således som det står skrevet foran, af hvilken grund de er udsendt. Og så snart denne fornævnte retskendelse da er afsagt, så skal rigets råd i Danmark, de der er sendt dertil, sammen med vort, fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburgs råd, de der er sendt dertil, i fællig uden opsættelse ride eller sejle med skib til Danmark, så hurtigt de kan, uden argelist, og så snart de betræder landet Danmark, så skal de hæderlige mænd, herr Valdemar, biskop af Odense, herr Evert Moltke, herr Markvard Groper, herr Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, fra den dag af inden det første fjerdingår være behjælpelige med, at hvad der med rette er tilkendt den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, af kongeriget Danmark, således som det er skrevet foran, sker ham fyldest. Hvis der ikke inden denne fornævnte tid sker ham fyldest, så skal de fornævnte herrer, nemlig herr Valdemar, biskop af Odense, herr Evert Moltke, herr Markvard Groper, herr Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, være den forskrevne Albrecht, hertug Henriks søn, behjælpelige med liv, med gods og med al deres magt og med alt det, som de sidder inde med, bortset fra Nyborg, på deres gode tro uden nogen argelist, indtil det, der er afgjort og tilkendt ham som det rette, er sket og fuldbyrdet for ham. Fremdeles skal Danskerne og alle indbyggerne i Danmarks rige for blive ved deres frie valg og ved al deres ret og ved alle deres rettigheder, som de har haft og har fra kongen; desuden skal det valg, som Danskerne har foretaget, ikke komme den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, kong Valdemars datterbarn, til nogen skade eller ulempe ud over, at den fornævnte Oluf skal forblive ved sin stilling, hvortil han er valgt. Fremdeles hvad der dér er tilkendt og afgjort for den samme Albrecht, hertug Henriks søn, som hans ret, det skal han og vi fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg og hertug Henrik af Mecklenburg og vore arvinger og efterkommere lade os nøje med og skal og vil aldrig i fremtiden rejse krav derom, således at det kan ske ham fyldest, som med rette er tilkendt og afgjort for ham. Hvis fremdeles denne fornævnte Albrecht, kong Valdemars datterbarn, dør uden arvinger, hvad Gud forbyde, da skal der ske det, som ret er, med det, der da med rette er tilkendt og afgjort for ham. Hvis man fremdeles, når dette er afgjort med rette, vil have og sætte de riddere eller de væbnere, der har borgene i varetægt, fra borgene, så må man ikke afsætte dem, uden at man giver dem så meget for deres skade, som det er rimeligt og passende. Fremdeles medtager vi fornævnte hertug Albrecht og hertug Henrik, hertuger af Mecklenburg, alle vore hjælpere i denne fredsslutning og fred, nemlig vor nådige herre kejseren og hans sønner, nemlig den romerske konge og markgreverne af Brandenburg. Desuden skal greverne af Holsten selv stille sikkerhed for fredsslutningen og freden. Desuden skal vor søn kong Albrecht af Sverige selv stille sikkerhed for freden. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver enkelt for sig lover vi fornævnte Albrecht og Henrik, hertuger af Mecklenburg, og vi Fikke Moltke af Divitz, Johan Moltke af Teutenwinkel, Nicolaus Alkun, Johan v. Plessen, riddere, Henneke Moltke af Strelitz, Reimar Barnekow og Henrik Barnekow, herr Ravens sønner, væbnere, på vor gode tro at overholde stadigt og fast uden nogen argelist over for den fornævnte herr Valdemar, biskop af Odense, herr Evert Moltke, herr Markvard Groper, herr Jens Nielsen, riddere, Erik Nielsen af Hørsholm, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, og til vidnesbyrd herom har vi alle ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i København år 1376 efter Guds fødsel på den hellige apostel og evangelist sankt Matthæus' dag.
I Roskildegårds reg. (omkr. 1570) f. 42v, i mrg. Paa tysk, findes følgende registratur med fejlagtigt år 1300: Wdi en afflang eske findis en fordragt emellom konning Olluff drotning Margrette och hertug Albrett aff Mechelborg. 1300 (!), trykt ÆA. III 354 O 26. Den repræsenterer muligvis en koncept til en nu tabt B-udfærdigelse.