Tekst efter A:
Wi Woldemar van godes gnaden. bisschop to Odensee. Euard Molteke Marquard Groper.
Ions Niclaeson riddere. Bosse Parys vnd Peter Beyer
knapen.
Vi Valdemar, af Guds nåde biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at disse efterskrevne aftaler er blevet aftalt og endrægtigt fastsat mellem den høje fyrste, herr Oluf, konge af Danmark, og den høje fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, hans moder, og Danmarks rige og alle forenede Danske og alle indbyggerne i Danmarks rige på den ene side og herr Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, på den anden side, således at den fornævnte høje fyrste, herr Oluf, konge af Danmark, og hans moder fru Margrete, dronning af Norge, skal forblive ved alle deres rettigheder på den betingelse, at den fornævnte Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, skal forblive ukrænket ved al sin ret og ved al sin arv af lande, borge og folk og ved det, der ved dødsfald kan være og er tilfaldet ham af kongeriget Danmark, således som det bliver afgjort for ham som ret af den højbårne fyrste og herre, herr Frederik, markgreve af Meissen. Og hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode borggreven af Nürnberg om det. Hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Frankrig om det. Hvis han ikke vil påtage sig det, så skal man videre anmode kongen af Ungarn om det. Men hvis disse fornævnte fyrster ikke vil påtage sig at træffe afgørelse om det rette, eller de måtte være afgået ved døden, så skal rigets råd i Danmark, de der bliver sendt dertil, sammen med herr Albrecht, hertug af Mecklenburgs råd, de der bliver sendt dertil, endrægtigt i fællig på ære og tro uden argelist vælge en herre, der kan afsige og fælde en endelig afgørelse om det rette, således som det står skrevet foran, af hvilken grund de er udsendt. Og så snart denne fornævnte retskendelse da er afsagt, så skal rigets råd i Danmark, de der er sendt dertil, sammen med fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburgs råd, de der er sendt dertil, i fællig uden opsættelse ride eller sejle med skib til Danmark, så hurtigt de kan, uden argelist, og så snart de betræder landet Danmark, så skal vi Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, fra den dag af inden det første fjerdingår være behjælpelige med, at hvad der med rette er tilkendt den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, af kongeriget Danmark, således som det er skrevet foran, sker ham fyldest. Hvis der ikke inden denne fornævnte tid sker ham fyldest, så skal vi fornævnte Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, være den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, behjælpelige med liv, med gods, med al vor magt og med alt det, som vi sidder inde med, bortset fra Nyborg, på vor gode tro uden nogen argelist, indtil det, der er afgjort og tilkendt ham som det rette, er sket og fuldbyrdet for ham. Fremdeles skal Danskerne og alle indbyggerne i Danmarks rige forblive ved deres frie valg og ved al deres ret og ved alle deres privilegier, som de har haft og har fra kongerne; desuden skal det valg, som Danskerne har foretaget, ikke komme den fornævnte Albrecht, hertug Henriks søn, kong Valdemars datterbarn, til nogen skade eller ulempe ud over, at kong Oluf skal forblive ved sin stilling, hvortil han er valgt. Fremdeles hvad der dér er tilkendt og afgjort for den samme Albrecht, hertug Henriks søn, som hans ret, det skal han og hans bedstefader, hertug Albrecht af Mecklenburg, og hans fader, hertug Henrik af Mecklenburg, og deres arvinger og efterkommere lade sig nøje med og skal og vil aldrig i fremtiden rejse krav derom, således at det kan ske ham fyldest, som med rette er tilkendt og afgjort for ham. Hvis fremdeles hertug Albrecht, kong Valdemars datterbarn, dør uden arvinger, da skal der ske det, som ret er, med det, der da med rette er tilkendt ham. Hvis man fremdeles, når dette er afgjort med rette, vil have og sætte de riddere eller de væbnere, der har borgene i varetægt, fra borgene, så må man ikke afsætte dem, uden at man giver dem så meget for deres skade, som det er rimeligt og passende. Fremdeles medtager vi fornævnte Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, på vor herre kong Olufs vegne alle vore hjælpere i denne fredsslutning og fred, nemlig kong Håkon; vil han være med deri, så skal han selv stille sikkerhed for freden for to år; fremdeles hertugerne af Stettin og hertug Erik af Sachsen; hvem der vil være med deri sammen med os, han skal selv stille sikkerhed for fredsslutningen og freden. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver enkelt for sig lover vi Valdemar, biskop af Odense, Evert Moltke, Markvard Groper, Jens Nielsen, riddere, Bosse Paris og Peder Beyer, væbnere, på vor gode tro at overholde stadigt og fast uden nogen argelist over for de højbårne fyrster herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik af Mecklenburg, herr Fikke Moltke af Divitz, herr Johan Moltke af Teutenwinkel, herr Nicolaus Alkun, herr Johan v. Plessen, riddere, Henneke Moltke af Strelitz, Reimar Barnekow og Henrik Barnekow, herr Ravens sønner, væbnere. Til vidnesbyrd herom har vi alle ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i København år 1376 efter Guds fødsel på den hellige apostel og evangelist sankt Matthæus' dag.