Trykt efter Lüb. UB.:
Wy Olef, van Ghodes gnaden koningh der Denen, der Ghoten vnde der Wende, vnde wy vrowe Margrete, van den suluen gnaden koninghinnne to Norweghen vnde to Sweden, bekennet vnde betughet openbare in dessem ieghenwardighen breue, dat wy vnde vse eruen sculdich sin rechter scult deme dorluchtighen vorsten hertoghen Erike van Sassen deme iungheren, vsem leuen ome, vnde sinen eruen verdehalf dusent lodighe mark, dar wy ene hebben vor ghelaten vnde laten vorsettet vnde vorpandet vorsetten vnde vorpanden to eneme rechten pande den sosten deel des tolnen tintzes brokes vnde alles gheldes, dat dar wert vnde valt to Schonøre vnde to Valsterbode den Schonemarket ouer, also langhe went se dar verdehalfdusent lodighe mark van vpgheboret hebben in ghudem Lubischem suluerghelde, dar en iewelk bederue man deme anderen vul mede don mach ♦ Vnde her Henningh van Pudbuzch, riddere, drozste des rykes to Denemarken, schal vseme vorbenomeden ome vnde sinen eruen desse vorbenomeden verdehalfdusent lodighe mark edder we se van erer weghen vpboren schal sunder hinder vnde vnbeworn vtschippen vnde antwerden van deme sostendeele tolnes tintzes brokes vnde alles gheldes, dat to Schonøre vnde to Valsterbode wert vnde valt den Schonemarket ouer alse vor ghescreuen is ♦ Were ok, dat vse vorbenomede om hertoghe Erik desse vorbenomeden verdehalfdusent lodighe mark edder en deel darvan weme bewysede vptoborende, de des sine openen beseghelden breue hedden, deme scole wy vorbenomeden koningh Olef vrow Margrete vnde her Henningh van Pudbuzch al sodanighe bewaringhe don mit vsen breuen, dat en dit vorbenomede bewysede ghelt werde sunder hinder vnde bewernisse ♦ Vnde wy her Henningh van Pudbuzch, ridder, vorghenomet vorbindet vnde vorplichtet vs in desseme breue, dat wy desseme vorghenomeden hertoghen Erike vnde sinen eruen edder we dit vorbenomede ghelt van erer weghen vpboren schal willen vnde scollen truweliken scheppen vnde antwern van deme sostendele des tolnes tintzes brokes vnde alles gheldes, dat dar valt vnde wert to Schonøre vnde to Valsterbode den Schonemarket ouer, alse vorghescreven is ♦ Were ok, dat desse vorbenomede her Henningh van Pudbuzch afghinghe van dodes weghene er dat vseme vorbenomeden ome vnde sinen eruen desse vorbenomeden verdehalfdusent lodighe mark edder weme se se hebben wolden worden weren, alse vorghescreven is, dat ghot vorbede, weme wy koningh Olef vorbenomet denne bevalen edder bevalen wert van vser weghen vse deel desses vorbenomeden tolnen tintzes brokes vnde alles gheldes, dat dar wert vnde valt to Schonøre vnde to Valsterbode, dat scal he vseme vorbenomeden ome hertoghen Erike vnde sinen eruen edder weme se it ghewyset hedden vptoborende antwerden vnde scheppen in aller wyse, alse vore ghescreven is, vnde schal en alsodanighe bewaringhe don mit sinen breuen, dat en dit vorbenomede ghelt, alse vorghescreven is, brukliken vnde sunder hinder werde ♦ Alle desse vorghescrevene stucke vnde artykele tosamende vnde en iewelk bisunder loue wy vorbenomeden koningh Olef, vrowe Margrete vnde her Henningh van Pudbuzch desseme vorbenomeden hertoghen Erike vnde sinen eruen vnde den genen, de dessen bref hebben sunder ere weddersprake, in ghuden truwen stede vast vnde vnvorbroken to holdene sunder hulperede vnde argheliist ♦ To tughe vnde to merer bekantnisse hebbe wy vse ingheseghele mit witschop vnde mit willen to desseme breue ghehenghet laten, de ghegheuen is na ghodes bort drutteynhundert iar dar na in deme sosvndesouentighesten iare in alle ghodes hilghen daghe.
Vi Oluf, af Guds nåde de Danskes, Goters og Venders konge, og vi fru Margrete, af den samme nåde dronning af Norge og Sverige, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at vi og vore arvinger som ret gæld skylder den høje fyrste hertug Erik af Sachsen den yngre, vor kære onkel, og hans arvinger 3.500 lødige mark, for hvilke vi som et ret pant har overladt og overlader dem, har stillet som pant og pantsat og stiller som pant og pantsætter dem sjettedelen af tolden, afgifterne, bøderne og af al indtægt, der fremkommer dér og falder i Skanør og Falsterbo Skånemarkedet igennem, så længe indtil de deraf har oppebåret 3.500 lødige mark i go de lybske sølvpenge, hvormed den ene retskafne mand kan gøre den anden fyldest. Og herr Henning Podebusk, ridder, Danmarks riges drost, skal uhindret og frit fremskaffe og overdrage disse fornævnte 3.500 lødige mark til vor fornævnte onkel og hans arvinger eller til den, der på deres vegne skal oppebære dem, af sjettedelen af told, afgifter, bøder og alle indtægter, som fremkommer og falder i Skanør og Falsterbo Skånemarkedet igennem, således som det er skrevet foran. Hvis vor fornævnte onkel hertug Erik anviser nogen, der har hans åbne beseglede brev herpå, at oppebære disse fornævnte 3.500 lødige mark eller en del heraf, ham skal vi fornævnte kong Oluf, fru Margrete og herr Henning Podebusk give sådan sikkerhed med vore breve, at han får disse fornævnte anviste penge uden hindring og anfægtelse. Og vi fornævnte herr Henning Podebusk, ridder, binder og forpligter os med dette brev til, at vi i troskab skal og vil skaffe og overdrage disse fornævnte penge til denne fornævnte hertug Erik og hans arvinger eller til den, der på deres vegne skal oppebære dem, af sjettedelen af tolden, afgifterne, bøderne og af al indtægt, der falder og fremkommer i Skanør og Falsterbo Skånemarkedet igennem, således som det er skrevet foran. Hvis denne fornævnte herr Henning Podebusk skulde afgå ved døden, førend disse fornævnte 3.500 lødige mark er blevet betalt til vor fornævnte onkel og hans arvinger eller til den, de vil skal have dem, således som det er skrevet foran, hvad Gud forbyde, så skal den, som vi fornævnte kong Oluf da overdrager, eller hvem der fra vor side får overdraget vor del af denne fornævnte told, afgifter, bøder og al indtægt, som fremkommer og falder i Skanør og Falsterbo, overdrage og skaffe dem til vor fornævnte onkel hertug Erik og hans arvinger eller til den, som de måtte have anvist at oppebære den, på enhver måde, som det er skrevet foran, og han skal give dem sådan sikkerhed med sine breve, at de uindskrænket og uden hindring får disse fornævnte penge, som det er skrevet foran. Alle disse forskrevne punkter og artikler, alle og hver enkelt især, lover vi fornævnte kong Oluf, fru Margrete og herr Henning Podebusk på vor tro at overholde stadig, fast og ubrudt uden udflugter og argelist over for denne fornævnte hertug Erik og hans arvinger og over for dem, der har dette brev uden deres modsigelse. Til vidnesbyrd og til yderligere vitterlighed har vi med vidende og vilje ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet år 1376 efter Guds fødsel på alle Guds helgeners dag.