1376

1376.. 141

Frederik Krans, 70-årig præst fra Hamburg og i tjeneste hos grev Adolf 7. af Holsten(-Plön), afgiver et retsligt indlæg til fordel for grevens indløsning og erhvervelse af borgen og fogediet Haseldorf, der var pantsat til ærkebiskop Albrecht af Bremen, men som bl.a. kong Valdemar 4. Atterdag havde søgt at indløse for 6000 mark lybsk ved ridderen Henning Meinerstorp.

A: tabt – Aa: RA. D 3 Holsten. Afskrift fra 16. årh. På bagsiden med samme hånd som afskriftens Anczeigung wie das schlos Haseldorp an das furstendom Holstein gekummen ist.

Tryk: Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. I 59; Schlesw. – Holst. Reg. u. Urk. VI 55 nr. 82 med rettelser VII 20 – Reg. Dan. nr. *2965. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 141; DRB. IV:1 nr. 141 (i oversættelse).

Udtog efter Aa:

In nomine domini amen. ♦ Hinc est qu<o>d ego Fredericus Krans, presbiter Hamburgensis, annorum septuagenarius, collegi et posui has excepciones infrascriptas ex parte castri Haseldorpe propter multa pericula, que contingebant terris Holsatie et Stormarie et earum inhabitatoribus me recolente de dicto castro Haseldorpe et eius aduocacia eciam ex relacione seniorum discretorum uirorum habitancium in dicta aduocacia. ♦ Scripta sunt hec in anno domini m^occc^olxxvi.

Witlick schall wessen allen guden luden, wat noth vnnssen herren greuen Aleue tho Holstein dar tho bracht hefft, dat he dat schlott tho Haseldorpe annvedede vnnd losede van deme edelen herren bischoppe Albrechte van Bremen vnnd gaff den fogeden ere gelt, dat sse darane liggende hadden to ssyneme heten vnnd hadde kume sso foll gulden hervormals hat, dat man dat schlott mede holden mochte. ♦ ..... ♦ Nhu schalet alle gude lude weten, wo bischop Albrecht van Bremen, de vore dicke nomet is, vnnsen herren annlanghede mit ssynen vagheden, alse Curden Kamermester vnd Bertolde Kinde, vnd mit wetenheit sines rades, datt he dat vorschreuen schlott vnnd vogedie bringen scholde van den thwen, alsse Borchert Krummendick vnd Hartwige Hesten, vnd geue ehne ohre gelt, dat ssy daran liggende, vppe dat die vogedie tho grunde nicht vorderwet worde, alsse ssy begunt hadden, vnd nheme schlot vnnd vogedie inn ssyne were vnnd ann ssyne h{ue}de. ♦ Bauen alle desse schreuenen not was ein schware handlunge van des vorschreuen schlates wegen thwischen koning Woldamere van Dennemarken vnd bischop Alberte van Bremen vnd ssyneme vogede Curde Kamermester, de bedreuen vnd bereden hadden herr Hinrick Honacke vnd Ludeke Stacke. ♦ Des hadde de koning herrn Hennige Meynestorpen dem ridder søs dusenth Lubesch marck gedan, dar he dat schlott tho Haseldorpe vnnd de vogedie mede ane wedde* hebben vppe des landes vorderff tho Holstein, vnnde des vnderquam vnnse herre greue Aleff vnnd ssin rat schwarliken vnd muste do mit Hartwige Heesten, dese dat hallue schlot vnnd vogedie inn siner were hadde, sic vordregen, alzo dat he nhemede wan ohne tho rumen scholde van des schlates wegen, vppe dat de koning vnd ssyne dener to deme schlote nicht en quemen, wente he deme lande tho Holstein gram vnde quat was vnnd deger nha erne vorderwe beworwen was. ♦ Hir vmme so muste vnnse herre greue Aleff sic setten inn grote schult vnd schaden, ehr he dat gelt van sic brachte, dat he ann Haseldorpe kerde.

I Guds navn, amen. Derfor har jeg Frederik Krans, præst fra Hamburg, 70årig, samlet og opstillet disse nedenforanførte indvendinger for borgen Haseldorfs vedkommende på grund af de mange farer, som vedrørte landene Holsten og Stormarn og deres indbyggere, idet jeg ligeledes ifølge beretning af de ældste gode mænd, der bor i nævnte fogedi, anstiller overvejelser om nævnte borg Haseldorf og dens fogedi. Dette er skrevet i det Herrens år 1376.

Det skal være vitterligt for alle gode mænd, hvilken nød der har bragt vor herre grev Adolf af Holsten til, at han erhvervede og indløste borgen Haseldorf fra den ædle herre biskop Albrecht af Bremen og på hans befaling gav fogederne deres penge, som de havde indestående i den, og den havde næppe givet så meget i indtægt før, at man kunde holde borgen dermed ... Nu skal alle gode mænd vide, at biskop Albrecht af Bremen, der er nævnt foran, gennem sine fogeder, nemlig Konrad Kammermester og Bertold Kind, og med sit råds vidende krævede af vor herre, at han skulde fratage disse to, nemlig Burchard Krummedige og Hartvig Hesten, fornævnte borg og fogedi og give dem deres penge, som de havde indstående i den, for at fogediet ikke skulde blive ødelagt i bund og grund, således som de havde begyndt, og tage borg og fogedi i sin besiddelse og i sin forvaring. Ud over al denne nævnte nød var der en vanskelig forhandling om den forskrevne borg mellem kong Valdemar af Danmark og biskop Albrecht af Bremen og dennes foged Konrad Kammermester, som herr Henrik Honacke og Lydeke Stake havde ordnet og besørget. Derfor havde kongen givet herr Henning Meinerstorp, ridder, 6.000 lybske mark, hvormed han til landet Holstens fordærv skulde tage borgen Haseldorf og fogediet i pant, og dette blev vor herre grev Adolf og hans råd svært bange for og måtte da komme overens med Hartvig Hesten, som havde den halve borg og det halve fogedi i sin besiddelse, om, at han for borgens skyld ikke skulde indlade nogen uden ham, for at kongen og hans tjenere ikke skulde komme til borgen, fordi han var gram og vred på landet Holsten og helt var betænkt på deres fordærv. Af den grund måtte vor herre grev Adolf sætte sig i stor gæld og udgift, førend han fik betalt de penge, som han brugte til Haseldorf.