Tekst efter A:
In nomine domini amen ♦ Quia ego Nicholaus Iohannis clericus. presbiter. et
canonicus Lyncopensis in ueritate comperi quod inter omnia que mortalis
fragilitas. diuini amoris calore succensa/ potest sudore suorum in rebus
transitoriis explicare laborum/ hoc solum bene agitur. quo ipse amor diuinus. in
cordibus fidelium roboretur. et seruiencium cothidie in ecclesia dei necessitas.
opportuno remedio releuetur / deliberacione prehabita diligenti. de collatis michi
a deo/ cuius innumerata circa me beneficia profiteor bonis meis in Alwika cum
molendino ibidem. Towabodha. Broby. Dwærstadha. et Ingebodha. cum omnibus eorundem
bonorum et molendini adiacenciis nullis penitus exceptis/ cum omni iure suo quo
bona predicta et molendinum per mortem nepotis mei Danielis Laurinsson felicis
memorie sunt ad me iure uidelicet hereditario deuoluta/ decreui taliter ordinare/
et impresenciarum/ ad laudem et gloriam domini nostri x Ihesu ordino/ quod applico
ea exnunc et in perpetuum futuris temporibus. ad
sustentacionem eorum. qui cotidie in ecclesia Lyncopensi deseruiunt horis diuinis.
tam illorum qui sunt de capitulo ipso/ quam choralium. ita quod ille de capitulo
qui pro tempore pecuniis ecclesie colligendis prefuerit/ redditus predictorum
bonorum ex integro leuare et colligere debebit et equaliter diuidere. ita quod
quolibet anno distribucio fieri debeat in crastino conuersionis sancti Pauli in
quo anniuersarium pro me et animabus Laurencii Dansson. uxoris sue Cristine
Ienisadotter et filii eorum predicti Danielis Laurinsson uolo
I Guds navn, amen. Eftersom jeg Niels Jensen, gejstlig, præst og kannik i Linköping, i sandhed har erfaret, at det blandt alt det, som den dødelige skrøbelighed, optændt af brændende kærlighed til Gud, kan bringe i stand ved sine møjsommelige anstrengelser angående de forgængelige ting, vel drejer sig om dette ene, hvorved selve kærligheden til Gud styrkes i de troendes hjerter, og deres nød lettes, som dagligt tjener i Guds kirke, ved et gunstigt middel, har jeg efter forudgået omhyggelig overvejelse bestemt at anordne på denne måde om dette mit gods, der er overdraget mig af Gud, hvis utallige velgerninger mod mig jeg bekender, (nemlig) i Alviken med møllen sammesteds, Tobo, Broby, Dvärstad og Ingebo med alle tilliggender til samme gods og mølle, intet overhovedet undtaget, med al den ret, hvormed fornævnte gods og mølle er tilfaldet mig, nemlig ifølge arveretten, ved min søstersøn Daniel Larssons død - salig iuhukommelse -, og jeg anordner for øjeblikket til pris og ære for vor herre Jesus, at jeg fra nu af og til evig tid i fremtiden anvender det til underhold af dem, som dagligt gør tjeneste i kirken i Linkdping ved de gudstjentlige tider, så vel af dem, som hører til selve kapitlet, som af dem i koret, således at den af kapitlet, som til enhver tid forestår indsamlingen af penge til kirken, i sin helhed skal oppebære og indsamle indtægterne af fornævnte gods og fordele dem ligeligt, således at der hvert år skal finde en uddeling sted dagen efter sankt Paulus' omvendelsesdag, på hvilken jeg vil, at der årligt skal holdes en årtid for mig og for Lars Danssons, hans hustru Kristine Jensdatters og deres fornævnte søn Daniel Larssons sjæle, uden persons anseelse, således at disse, som hører til kapitlet, og som vedvarende besøger koret, og vikarpræsterne sammen med dem, hver enkelt af dem, skal oppebære ligelige lodder til fornævnte termin, idet de skal have mig, fornævntes og alle afdøde troendes sjæle anbefalet i deres messer og bønner, således som jeg har tillid til dem. Givet i Linköping i det Herrens år 1377 på martyren sankt Georgs dag under den ærværdige fader i Kristus herr Nils, af Guds nåde biskop af Linköpings og vort segl.