1378

1378. 30. april. 384

Evert Moltke, ridder og marsk, pantsætter sit gods i Øksendrup, Svindinge og Frørup sogne til sin svend Otto Strangesen for 70 mark sølv.

A: tabt. – Aa: RA. Topogr. saml. på papir, Gudme h. Øksendrup s., Tangaa nr. 1, dansk oversættelse fra 21. nov. 1433 (sammen med 1391 29. september), papiret afslidt ved kanten.

Tryk: Rep. nr. 3215s (i udtog). Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 384; DRB. IV:1 nr. 384 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Alle thette breff seer eller hører lessæ Everardus Moltikæ rydher och marckA skalk vdii Danmarck helsynghendis alle meth gud ♦ Wydhen skwllæ hii alle nerwerendis och kommendis skwlle och bekendher iegh megh och myne sandhe arffwinghe wdaff retth wittherligh gialdh skwllw ath weræ welbyrdigh mandh Otthe Strangissøn myn swend och hans sandhe arffwinghe halfierdhe synnæ tiffwæ marck pwrth sølloff wdii collenske wecth nesthe tingh for sancti Morthens daw episcopi et confessoris ath betalle wdii godhe mønth som gyld och geff ere wdii eth wisth sthedh for hwilkit sølloff iek wdii panth setther alth myth gotz som lygher wdhii Øxendroppæ soghen och wdhii Swininghe soghen och i Frøroppe soghen hwilkit gotz som skøtthe mek velbyrdigh mand her Niels Esgisøn meth aldh synæ retthe tilligelssze rørendis och wdrørendis woeth och tiorth inthet vndher tagith <iegh> meth myn fri wille y panth setther for halfierdhe synnæ tiffwæ marck pwrth sølloff/ mendh loffligh ath løsszæ for^de gotz merth saadhant wylkor/ skeer thet saa ath mek brysther wdhii for^de sølloff/ tha skall welbyrdighe mandh Otthe Strangisson beholdhe samme gotz och rentthe till thet anneth aar till ther wordher hanum fraa løsth och framdeliss saa ti[ll] thet wordher hanum fraa løsth ♦ Item meth sodhant wylkor skall thenne welbyrdighe mandh Otthe Strangissøn til seghess om sancti Iohannis baptiste daw for sancti Morthens daw paa Fyn[bo]lantz tingh och ther epther skall iegh giffwæ hanum alle synnæ penninghe tiill godhe redhæ ♦ For thy til plicther iek mek och myne sandhe arffwinghe ath folkommæ thet som iegh haffwer loffwet welbyrdhe mand s Otthe Strangissøn och hans sandhe arffwing[he] for wdhen ald hyndher och gensegelsyæ y alle modhe som forscreffwet standher ♦ Gyffwet wndher myth intzegelæ aar epther gwtz byrdh m ccc halfierdhe synnæ tiffwæ po ther viii Woldher møsszæ affthen meth andher godhe mentz intzegele som erræ her Lawris Perssøns i Frøroppæ her Hanssis Absolonis rydher Nielss Fryssis och Niels Deghens tiill vitnesbyrd som forscreffwet standher.

Evert Moltke, ridder og marsk i Danmark, hilser alle, der ser dette brev eller hører det læse, med Gud.

Alle I, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg bekender, at jeg og mine rette arvinger står i ret og vitterlig gæld og skyld til den velbyrdige mand Otte Strangesen, min svend, og hans rette arvinger for 70 mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, at betale sidste ting inden biskoppen og bekenderen sankt Mortens dag på et sikkert sted i god mønt, som er gyldig og gængs, for hvilket sølv jeg pantsætter alt mit gods, der ligger i Øksendrup sogn, i Svindinge sogn og i Frørup sogn, hvilket gods, som den velbyrdige mand herr Niels Esgesen skødede til mig, med alle dets retmæssige tilliggender, rørligt og urørligt, vådt og tørt, intet undtaget, jeg med min frie vilje pantsætter for 70 mark lødigt sølv, men at jeg lovligt skal indløse fornævnte gods på det vilkår, at skulde det ske, at jeg svigter med det nævnte sølv, så skal den velbyrdige mand Otte Strangesen beholde samme gods og afgift til det næste år, indtil det bliver indløst fra ham, og således fremdeles indtil det bliver indløst fra ham. Fremdeles på det vilkår, at denne velbyrdige mand Otte Strangesen skal have varsel til sankt Johannes døbers dag på Fynbo landsting, (om at indløsningen kan ske) til sankt Mortens dag, og så skal jeg fuldt ud betale ham alle hans penge. Derfor forpligter jeg mig og mine rette arvinger til at opfylde det, som jeg har lovet den velbyrdige mand Otte Strangesen og hans rette arvinger, uden nogen hindring eller indsigelse i alle henseender, således som det står skrevet ovenfor. Givet under mit segl år 1378 efter Guds fødsel på Valborg aften, tillige med segl tilhørende andre gode mænd, som er herr Lars Pedersen i Frørup, herr Jens Absalonsen, ridder, Niels Friis og Niels Degn, til vidnesbyrd om det, som står skrevet ovenfor.