1378

1378. [e.] 30. maj. Stralsund 402

Reces af hansedagen i Stralsund.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 109v – B: tabt – Ba: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1a, vol. 1 fasc. 1a p. 47 – C: tabt – Ca: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. [126].

Tryk: Hanserec. II 166 nr. 156; Mekl. UB. XIX 318 nr. 11112 (i udtog efter Hanserec.); Poelman, Oostzeehandel I 110 nr. 443 (i udtog efter Hanserec.) – Nor III: 3, 37; Reg. Dan. nr. *3013. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 402; DRB. IV:1 nr. 402 (i oversættelse).

Tekst efter Aa, varr. efter Ba, samt efter Ca. ifølge Hanserec.:

Anno domini mfccc^olxxviii die dominica proxima ante festum pentecostes A congregati in Stralessundis domini nuncii consulares ciuitatum maritimarum uidelicet de Lubek domini Symon Zwerting et Iohannes Langhe de Hamborch Kerstianus Miles et Ludekinus Holdenstede de Rostok Ludewicus Cruse et Iohannes Nachtrauen de Wismaria Iohannes Turowe et Marquardus Bantzekowe de Stetin Marquardus Vorrad Iohannes Deneke et Tidemannus Wacker de Gripeswold Arnoldus Langhe et Hinricus Schuppelingberch de Kolberghe Iohannes Borewold de Prussia de Elbingho Hartwicus Beteke de Thorun Iohannes Westerrode de Danczik Henning Lankowe de Campen Euerhardus Bose de Zutphania Tydemannus de Walle de Stralessunt Bertramus Wlflam Hermannus de Rode Iohannes Rughe et Ludekinus de Kulpen pertractauerunt hec negocia infrascripta

<1> .....

<2> Item hebben se ouereen gedreghen dat de vredeschepe altomale mit der suluen were vnd kosten scholen bliuen an der see bette sunte Mertens daghe men n{ue} to sunte Iohannis dage scolen de ratmanne van den cogghen weder to hus komen vnd se scolen vort zegelen wor ze de seerouere weten vnd wert dat se. se ierghen wnden uppe sloten ofte anders wor vnd se de serouere dar af escheden worde en dar weder stant ane so scolden se de ghene de se en vor enthelden vnd behulpe sint vnd huseden vnd houeden like schuldich den seeroueren holden ♦ Dyt hebben de van Rostok vnd van der Wysmer nicht gewlbordet

<3-4> .....

<5> Item hebben se sproken vmme de manynghe van Bertoldes Nyenborghes cogghen wegene vnd van Heynen van Enden cogghen also dat en iewelik dat scal brenghen an synen raet vnd en antworde dar van weder to seghende to dem negesten daghe

<6-11> .....

<12> Item hebben de stede geesschet van den van Gotlande ii^c lodighe marc vnd nicht myn to wederlegghinghe der coste de se dan hebben an dem Denschen orloghe vnd en hebben se nicht annamet vnd se willen dat an eren rat bringhen vnd den van Lubeke en antworde dar af to scriuene mit den ersten.

<13> .....

<14> Item so hebben de stede gebeden de sendeboden van Pruzen dat se weruen by deme homestre van Prusen dat he de schepe segelen late vte syme lande vnd nemene schutte er de antworde weder komen van den breuen de gesant sint an Vrancriken Engelant Vlandren vnd Denemarken vnd weret dat des de meister nicht doen en wolde so hebbet gevraget de suluen sendeboden wat de stede den dar bi doen wolden. ♦ Dar seghen se aldus to dat se des noch nicht beraden sint men dat wil en iewelik an synen raet bringhen. vnd en antworde dar af to segende tome negesten daghe want de antworde wedder komen sint van den suluen breuen

<15> Item heft her Euert B{ov}se van Kampen geclaghet ouer Henneken Lembeken dat he eren borgeren enen cogghen genomen heft vnd des begerne dat men dar vmme mane tome negesten daghe dar Henneke Lembeke kumpt vnd weret dat he dar nen lik vor doen wolde so bedet her Euert dat men Henneken an nene stad en lede ♦ Dyt wil en iewelik bringhen to syme rade.

<16> Item sint den greuen van Vlandren vnd synen dren steden breue gesant en to antworden vp ere breue vnd sunderliken dar vmme lik to donde vmme de sulwalt vnrecht vnd hoen dat de copman mit syme gude arrestert wart vnd an den steen gesat wart vnd ok vmme den bedrepliken schaden de nv vnd ok an vortiiden gedan is in des greuen strome van Vlandren vte Normannyen vnd andren steden vnd ok Arnd Lewerke an den steen to leggende dar vmme dat he deme copmanne rebel gewest is vnd sint begerene dat de greue vnd syne dre stede den kopman by syme olden rechte vnd vriheit laten na vtwysinge der priuilegien ♦ Ok is en to gescreuen dat de homeyster van Prusen nicht segelen wil laten dor den Orsunt de schepe de nv in syme lande sint vmme den groten schaden de nv vor dem Zwene geschen is ♦ Des hebben de stede breue gesant an den homeister vnd laten en bidden dat he de schepe segelen late vnd dat hebben ok de sendeboden van Prusen to sik genomen by eme tho weruene alse se best konen vnd moghen.

<17-23> .....

<24> Item sint de stede des to rade worden dat se de slote vppe Schone alse Helzincborch Schonøre Valsterbode vnd Ellenboghe wedder in nemen willen van hern. H. van Pudbusch nu vp sunte Iacobs dach vnd hebben des ouereen gedreghen dat se se doen willen hern Gregorio Swertinghe vnd hern Nycolao Zegevrede to dren iaren also dat men en geuen scal dusent Sundesch marc des iares vnd wen erer en van dem anderen wil de scal yd dem andren eyn half iar to voren seggen. ♦ Dit hebben disse vorgenomeden her Gregorius vnd her Nycolaus malk gewissent mit eren vrunden alse her Gregorius mit hern Symon Swertinghe synen brodere vnd her Iacob Swertslipere. vnd her Nycolaus* mit hern Herman van Darpen vnd Elre Bur{oe}w alse de opene breue vtwiset de dar vp gemaket is. vnd de vorbenomeden her Gregorius vnd her Nycolaus scolen ere dynk holden alse hir na screuen steit ♦ Primo dat se alle dink (etc. = nr. 403).

<25> Item hebben de van Stetin vnd Kolberge oppenbart den menen steden vmme de vnrechten ticht de en to lecht wort ouer en iar vpp Schonen ♦ Des hebben de stede menliken dat beuolen den vogeden dat se se scholen vordegedingen in allen rechten saken vnd laten se nicht vorvnrechten

<26> .....

<27> Item is de van Mekelenborch vnd des rikes rat van Denemarken an beyden syden des begerende dat de stede to eren degedinghen komen solen so hebben se gebeden de van Lubek van den Sunde van Rostock van der Wismer vnd den voget van Campen dat se dar to riden scholen van erer aller weghen des besten tusschen en to ramende an beyden syden vnd to sprekende mit des rikes rade vmme den schaden de den steden geschen is in Denemarken vnd of se der stede vromen anders ierghen ane prouen mogen dat se dat weruen \

<28> Item sint des de stede menliken to rade worden dat en iewelk sal spreken mit syme rade oft men dat vorbund dat se hebben gehat iegen dat rike van Denemarken vnd Norwegenverlenghenwillen wente dat get nu <v>t des schal en iewelk en antworde wedderbringen oft scriuen to dem negesten daghe \

<29-30> .....

I det Herrens år 1378 søndagen næst før pinsedag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra søstæderne i Stralsund, nemlig fra Lübeck de herrer Simon Swerting og Johan Lange, fra Hamburg Kristian Ritter og Lydeke Holdenstede, fra Rostock Ludvig Kruse og Johan Nachtraven, fra Wismar Johan Zurow og Markvard Bantzekow, fra Stettin Markvard Vorrad, Johan Deneke og Tideman Wakker, fra Greifswald Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Kolberg Johan Borwold, fra Preussen fra Elbing Hartvig Beteke, fra Thorn Johan Westerrode, fra Danzig Henning Lankow, fra Kampen Evert Bose, fra Zutphen Tideman van Walle, fra Stralsund Ber tram Wulflam, Herman v. Rode, Johan Ruge og Lydeke v. Kulpe og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1> .....

<2> Fremdeles er de kommet overens om, at fredeskibene allesammen med samme udrustning og bekostning skal forblive på havet lige til sankt Mortens dag, men nu på sankt Hans dag skal rådmændene komme tilbage igen fra koggerne, og de skal sejle videre derhen, hvor de ved, at sørøverne er, og hvis de finder dem et eller andet sted på borge eller andetsteds, og de kræver sørøverne udleveret, hvis der bliver gjort modstand deri mod dem, så skal de anse dem, der ikke vil udlevere dem til dem og er dem behjælpelige og giver dem husly, for lige så skyldige som sørøverne, Dette har de fra Rostock og fra Wismar ikke samtykket i.

<3-4> .....

<5> Fremdeles har de aftalt angående maningen om Bertold Nienborgs kogge og om Heine v. Endes kogge på den måde, at enhver skal forelægge det for sit råd og give svar tilbage derom på næste møde.

<6-11> .....

<12> Fremdeles har stæderne krævet 200 lødige mark af dem fra Gotland og ikke mindre til erstatning for de omkostninger, som de har haft i den danske krig, og de har ikke fået dem, og de vil forelægge det for deres råd og skrive et svar derom til dem fra Lübeck med det første.

<13> .....

<14> Fremdeles har stæderne bedt sendebudene fra Preussen om, at de anmoder højmesteren af Preussen om, at han skal lade skibe sejle ud fra sit land og ikke tilbageholde nogen, før svarene kommer tilbage på de breve, som er sendt til Frankrig, England, Flandern og Danmark, og hvis mesteren ikke vil gøre det, så har de samme sendebud spurgt, hvad stæderne da vil gøre ved det. Dertil siger de således, at de endnu ikke har truffet beslutning om det, men det vil enhver forelægge for sit råd og give dem svar derpå til næste møde, når svarene på brevene er kommet tilbage.

<15> Fremdeles har herr Evert Bose fra Kampen klaget over Henneke Limbæk, at han har taget en kogge fra deres borgere, og begærer, at man maner ham derom på næste møde, hvortil Henneke Limbæk kommer, og hvis han ikke vil slutte forlig derom, så beder herr Evert om, at man ikke vil gelejde Henneke til nogen stad. Dette vil enhver forelægge for sit råd.

<16> Fremdeles er der sendt breve til greven af Flandern og hans tre stæder som svar på deres breve og specielt for at slutte forlig om den selv tægt, uret og hån, at købmanden blev arresteret med sit gods og sat i fængsel, og også om den betydelige skade, som nu og også i fortiden er gjort i greven af Flanderns farvand fra Normandiet og fra andre stæder, og også om at sætte Arnold Lewerk i fængsel, fordi han har været genstridig over for købmanden, og de begærer (i brevene), at greven og hans tre stæder skal lade købmanden forblive ved sin gamle ret og frihed, som privilegierne udviser, Desuden er det skrevet til dem, at højmesteren fra Preussen ikke vil lade de skibe, der nu er i hans land, sejle gennem Øresund på grund af den store skade, der nu er sket foran Zwijn. Derfor har stæderne sendt breve til højmesteren og lader ham bede om, at han skal lade skibene sejle, og det har sendebudene fra Preussen påtaget sig at forrette hos ham, som de bedst kan og formår.

<17-23> .....

<24> Fremdeles er stæderne blevet enige om, at de nu til sankt Jakobs dag igen vil overtage borgene i Skåne, nemlig Helsingborg, Skanør, Falsterbo og Malmø, fra herr Henning Podebusk, og er blevet enige om, at de vil overlade dem til herr Gregor Swerting og herr Nicolaus Segefrid for tre år, således at man skal give dem 1000 stralsundske mark om året, og når en af dem ønsker (at skilles) fra den anden, så skal han sige det til den anden et halvt år i forvejen. Dette har disse fornævnte herr Gregor og herr Nicolaus hver især stillet sikkerhed for med deres venner, nemlig herr Gregor med herr Simon Swerting, sin broder, og herr Jakob Swertsliper og herr Nicolaus med Herman v. Dorpen og Eler Burow, som det åbne brev viser, som er affattet derom, og de fornævnte herr Gregor og herr Nicolaus skal overholde deres sager, således som det står skrevet herefter: For det første, at de skal overholde alt (o.s.v. = nr. 403).

<25> Fremdeles har de fra Stettin og Kolberg underrettet hansestæderne om den urigtige beskyldning, der blev rettet mod dem for et år siden i Skåne. Derfor har alle stæderne befalet fogederne, at de skal forsvare dem i alle retfærdige sager og ikke lade øve uret mod dem.

<26> .....

<27> Fremdeles begærer han fra Mecklenburg og Danmarks riges råd på begge sider, at stæderne skal komme til deres dagtingning, ligeledes har de bedt dem fra Lübeck, fra Stralsund, fra Rostock, fra Wismar og fogeden fra Kampen om, at de skal ride derhen på alles vegne for at opnå det bedste mellem dem på begge sider og tale med rigets råd om den skade, som i Danmark er overgået stæderne, og hvis de kan fremme stædernes tarv på nogen anden vis, at de da udretter det.

<28> Fremdeles er samtlige stæder blevet enige om, at enhver skal tale med sit råd, om man vil forlænge det forbund, som de har haft mod Danmarks rige og mod Norge, når det nu udløber; det skal enhver bringe eller skrive et svar tilbage om til næste møde.

<29-30> .....