1378

[1378]. 24. juni. Stralsund 409

Henning Podebusk, ridder, kong Olufs drost, meddeler den tyske ordens højmester Winrich v. Kniprode, hvorledes han har ordnet bjergningen af det skibbrudne gods ved Helsingborg og lover at skrive til Thorn, hvad hans foged måtte berette om yderligere bjergninger.

A: Thorn byarkiv. Dok. nr. 103. Papir 27,1 × 17,9. På bagsiden Henning Podebusks segl af grønt voks, beskadiget, DAS. 520, påtrykt over en papirstrimmel, der gennem snit lukkede brevet. Desuden påskriften Nobili uiro ac magnifico domino domino Wynoldo de Knyppenrode summo de domo Tautunicorum (= Teutonicorum) beate Marie uirginis magistro hec littera presentetur cum reuerencia. I papiret en hestesko som vandmærke.

Tryk: Hans. UB. IV 259 nr. 634 – Hanserec. VIII 576 nr. 892; D. Kausche, Putbusser Regesten 125 nr. 453. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 409; DRB. IV:1 nr. 409 (i oversættelse).

Angående dateringen, cf. nr. 309, 355 og 379.

Tekst efter A:

Plurimorum obsequiorum promtitudine cum debite subiectionis uoluntate in omnibus complacendi ♦ Weten schole gy gnedyghe here dat wy iuwen bryf hebben wol vornomen. den gy vns senden van deme schypbrokenen gude ♦ Worvmme iuwer gnade wedder scrive wy dat wy berghet hebben. van deme gude neghen hundert laken. vnde dre vnde sostich laken. vnde souentych pypen olyges. ♦ Deze quemen an vse were. dar hadde wy ene scrift af. vnde se de anderen. ♦ Do wy dat vorbenomede gut alrede berghet hadden vnde an vsen weren was do bode wy en dat gůt albedille wedder dat se dat suluen berghet hadden. vnde bewaret hadden vnde suluen droghet hadden vnde seghede en. wat se berghen kunden van al deme gude dat in deme vorbenomeden schepe was des gund yk en albedyl wol. ♦ Do segheden se alzo dat se dat nycht konden dun vnde were en vnmoghelyk tu důnde ♦ Do beden se vns dor got dar vmme dat wy dat wolden dun vnde nemen dar wl arbeydeslon vore. ♦ Do se syk des gantz ouergheuen do zeghede wy alzo dat wy des nicht wolden dun wy wolden. dar wl lon vore hebben. schulde wy dat dun. ♦ Dar hebbe wy eren open bryf vp wol besegelt ♦ Vnde hebben dar beth by dan wan gy suluen dan hadden ofte yt an iuwen landen schen were vnde dar tokomen were in alzodaner mate vnde konden dar nicht bed by dan hebben wan wy dan hadden. ♦ Vortmer schole gy weten. dat wy van den vorbenomeden laken. en wedder antworden. neghenhundert laken vnde vere vnde vertych laken. na der stede rade ♦ Vnde dar weren ynne wol vyfhundert laken de noch ynghesegel vnde merken hadden. ♦ Vortmer wetet dat se segheden dat dar vyftyen packen weren ♦ Dar war nicht mer affe funden. man vertyen packen. dar was dat vorbenomede want ynne. dat hyr vorbenomet ys ♦ Do se segheden dat dar nicht mere was do bewor wy vns dar nicht mer mede vnde heten ok nimede suken vnde hete<n> ok numede laten ♦ Man wes se berghen kunden des gund wy en van. herten wol. ♦ Vnde van der tyt dat wy de vorbenomeden packen bergheden dar dat vorbenomede want ynne was dat bynnen dren weken darna nyn man konde vppe dat water komen van wynde vnde van vnwedders weghen ♦ Vortmer wetet dat na der tyt eyn ratman de ys gheheten her Hartwych Pol de heft vns wol seget dat dar mer laken funden. synt alzo se seghen. vnde bat vns dar vmme dat wy myt deme voghede wolden dar umme spreken vnde beden em eyn antworde. ♦ Des hebbe wy alzo vele werues had van des rikes weghen dat wy em noch nicht kunden tu sprekende komen ♦ Do wy tu lande qwemen do was he in Dudeschen. landen. ♦ Alz vro alzo wy em to sprekende konden komen. wes he vs berichtet dat wyl wy gherne den van Torne tuscriuen. ♦ Ualete in Christo et precipite nobis tamquam in uestro fideli seruitore ♦ Scriptum Stralessundis ipso die beati Iohannis baptiste nostro sub sigillo. ♦

Per me Hennynghum de Podbuske militem. illustris Olaui regis Dacie dapiferum.

Med beredvillighed til såre mange tjenester og med ønske om i tilbørlig M underdanighed at være til behag i alt.

I skal vide, nådige herre, at vi har forstået Eders brev vel, som I sendte os om det skibbrudne gods, om hvilket vi skrev tilbage til Eders nåde, at vi af godset har bjerget 963 'laken' og 70 piber olie. Disse kom i vor varetægt, det havde vi eet brev på og de det andet. Da vi allerede havde bjerget det fornævnte gods, og det var i vor varetægt, da tilbød vi dem godset - altsammen igen, forudsat at de selv havde bjerget og opbevaret det og selv havde tørret. det, og sagde til dem, at hvad de kunde bjerge af alt det gods, som var i det fornævnte skib, det undte jeg dem altsammen vel. Da sagde de således, at de ikke kunde gøre det, og det var umuligt for dem at gøre. Da bad de os for Guds skyld om, at vi vilde gøre det og tage fuld arbejdsløn for det. Da de helt indrømmede det, da sagde vi, at vi ikke vilde gøre det, vi vilde have fuld arbejdsløn for det, hvis vi skulde gøre det. Det har vi deres åbne brev på, vel beseglet. Og vi har deri handlet bedre, end I selv havde gjort, hvis det var sket i Eders land og indtruffet der på sådan måde, og kunde ikke have handlet bedre deri, end vi havde gjort. Fremdeles skal I vide, at vi af de fornævnte 'laken' tilbageleverede dem 944 laken efter stædernes råd. Og deriblandt var der omkring 500 'laken', der endnu havde segl og mærker. Fremdeles skal I vide, at de sagde, at der var 15 pakker der. Deraf blev der ikke fundet mere end fjorten pakker, deri var det fornævnte klæde, der er nævnt her foran. Da de sagde, at der ikke var mere, da beskæftigede vi os ikke mere dermed og befalede heller ikke nogen at søge og befalede heller ikke nogen at lade være. Men hvad de kunde bjerge, det undte vi dem vel af hele vort hjerte. Og fra den tid, da vi bjergede de fornævnte pakker, hvori det fornævnte klæde var, (skete det,) at i tre uger derefter kunde ingen mand komme ud på vandet på grund af storm og uvejr. Fremdeles skal I vide, at efter den tid har en rådmand, der hedder herr Hartvig Pul, sagt os klart, at der er fundet flere 'laken' der, som de siger, og bad os om, at vi vilde tale med fogeden derom og pålægge ham et svar derom. Nu har vi haft så mange hverv på rigets vegne, at vi ikke endnu kunde komme til at tale med ham. Da vi kom til landet, da var han i Tyskland. Så snart vi kan komme til at tale med ham, hvad han beretter for os, det vil vi gerne tilskrive dem i Thorn. Lev vel i Kristus og byd over os som over Eders tro tjener. Skrevet i Stralsund på sankt Johannes Døberens dag under vort segl.

Ved mig Henning Podebusk, ridder, drost hos den berømmelige Oluf, Danmarks konge.