Tekst efter A:
We Wentzlaw vnd Albrecht van godes gnaden hertogen to Sassen
vnde to Luneborch bekennen openbare in dessem brieue dat we geloued hebben vnde
louen in desseme brieue den dorchluchtigen fursten vnde heren. hern Albrechte
hertogen to Mekelenborch. hertogen Hinrike vnde hertogen Mangnůse synen s{oe}nes.
dat we vorbenomede Albrecht hertoge to Sassen vnde to Luneborch schullen vnde
willen gheuen dem houchgebornen Albrechte hertogen Hinrikes sone van Mekelenborch
koningh Woldemars dochtersone van Denemarken. vnse dochter Elsebeten to eyneme
eliken wyue. also drade also se manbar wert ♦ Vnde desser suluen vnser dochter
Elsebeten schulle we vnde willet mede gheuen to rechten brutschatte driddehalff
dusent lodige mark suluers vnde desse driddehalff dusent lodige mark schulle we
vnde willen wis maken vnde vorborgen desseme vorbenomeden hertogen Albrechte
hertogen Hinrikes s{oe}ne vnde den dorchluchtigen fursten her Albrechte hertogen
to Mekelenborch synem elderuadere hertogen Hinrike synem vadere vnde hertogen
Mangnuse synem vedderen er wenne we se byleggen vnde se schullen vns liker wis der
vorbenomeden Elsebeten lifgedingh wedder wissenen vnde vorborgen dat er dat vry
vnde leddich geantwerdet werde ♦ Vnde wanne desse vorbenomede hertoge Albrecht
hertogen Hinrikes sone van Mekelenborch vnse vorbenomeden dochter Elsebeten
beslapen heft so schal he ere van stunden an lyen vnde maken to rechtem lifgedinge
dat sloet to Boyceneborch. h{ue}s vnde stad oder dat slot to Wittenborch hus vnde
stad. vnde myt desser slote eyneme vif hundert lodige mark geldes. vnbeworen met
allem rechte nach furstlikeme sede alse
lifgedinges recht is.
♦ Were ok dat god hulpe desseme vorbenomeden hertogen Albrechte hertogen Hinrikes
sone dat he erworue vnde bekrechtigede dat koninghryke to Denemarken so schal he
vnse dochter Elsebeten beliftuchtigen in deme suluen koninghryke to Denemarken met
also guden sloten vnde myt vif hundert lodige mark geldes. dar se wol an bewaret
sy. vnde wanne dat gescheen is. so schal se van desser anderen vorscreuenen
lift{ue}cht laten vnde dit vorbenomede lifgedingh schullen desse vorscreuenen
dorchluchtigen fursten her Albrecht hertoge to
Vi Wenceslav og Albrecht, af Guds nåde hertuger af Sachsen og Lüneburg, erkender åbent med dette brev, at vi har lovet og med dette brev lover de høje fyrster og herrer, herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus, hans sønner, at vi fornævnte hertug Albrecht af Sachsen og Lüneburg skal og vil give den højbårne Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, kong Valdemar af Danmarks dattersøn, vor datter Elisabeth til ægteviet hustru, så såre hun bliver mandbar. Og denne vor samme datter Elisabeth skal og vil vi medgive 2.500 lødige mark sølv til ret medgift, og disse 2.500 lødige mark skal og vil vi sikre og garantere denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henriks søn, og de høje fyrster Herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hans bedstefader, hertug Henrik, hans fader, og hertug Magnus, hans onkel, førend vi lader dem holde bryllup, og de skal ligervis til gengæld sikre og garantere os den fornævnte Elisabeths livgeding, så at det kan blive overdraget hende frit og ledigt. Og når denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, har besovet vor fornævnte datter Elisabeth, så skal han straks til ret livgeding over drage og fastsætte hende borgen Boizenburg, hus og stad, eller borgen Wittenburg, hus og stad, og sammen med een af disse borge 500 lødige mark penge, ubelastet med al ret efter fyrstelig skik, som det er livgedings ret. Hvis endvidere denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henriks søn, med Guds hjælp erhverver og erobrer kongeriget Danmark, så skal han give vor datter Elisabeth livgeding i samme kongerige Danmark med lige så gode borge og med 500 lødige mark penge, hvorved hun kan være vel sikret, og når det er sket, så skal hun give afkald på det andet forskrevne livgeding, og dette fornævnte livgeding skal disse forskrevne høje fyrster, herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og Hertug Magnus, hans sønner, hertuger af Mecklenburg, i troskab hjælpe vor datter Elisabeth med at forsvare, hvor og når hun har brug for det. Fremdeles har vi fornævnte hertug Wenceslav og hertug Albrecht, hertuger af Sachsen og Lüneburg, og vore arvinger besluttet os og forpligtet os og forpligter os med dette brevs kraft til, at vi vil og skal dele godt og ondt med denne fornævnte herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus, hans sønner, og deres arvinger, og at vi i troskab skal og vil være dem behjælpelige til evig tid i al deres nød med borge, lande og folk og med al vor fulde magt mod hvem som helst undtagen vor kære nådige herre kejser Karl og hans sønner, vor kære onkel hertug Erik af Sachsen og hans arvinger, grev Henrik og grev Klaus, grever af Holsten, og deres arvinger. Og dette brev skal ikke skade alle de andre af vore breve, som vi før har givet hinanden, og de andre breve ikke dette, men de skal alle blive i fuld kraft. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver enkelt for sig lover vi fornævnte hertug Wenceslav og hertug Albrecht at overholde stadig og fast over for de fornævnte herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus og deres arvinger, og vi har til vidnesbyrd derom ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i Schwerin år 1378 efter Guds byrd på Vor Frues dag, da hun blev født.