forrige næste

Tekst efter A:

We Wentzlaw vnd Albrecht van godes gnaden hertogen to Sassen vnde to Luneborch bekennen openbare in dessem brieue dat we geloued hebben vnde louen in desseme brieue den dorchluchtigen fursten vnde heren. hern Albrechte hertogen to Mekelenborch. hertogen Hinrike vnde hertogen Mangnůse synen s{oe}nes. dat we vorbenomede Albrecht hertoge to Sassen vnde to Luneborch schullen vnde willen gheuen dem houchgebornen Albrechte hertogen Hinrikes sone van Mekelenborch koningh Woldemars dochtersone van Denemarken. vnse dochter Elsebeten to eyneme eliken wyue. also drade also se manbar wert ♦ Vnde desser suluen vnser dochter Elsebeten schulle we vnde willet mede gheuen to rechten brutschatte driddehalff dusent lodige mark suluers vnde desse driddehalff dusent lodige mark schulle we vnde willen wis maken vnde vorborgen desseme vorbenomeden hertogen Albrechte hertogen Hinrikes s{oe}ne vnde den dorchluchtigen fursten her Albrechte hertogen to Mekelenborch synem elderuadere hertogen Hinrike synem vadere vnde hertogen Mangnuse synem vedderen er wenne we se byleggen vnde se schullen vns liker wis der vorbenomeden Elsebeten lifgedingh wedder wissenen vnde vorborgen dat er dat vry vnde leddich geantwerdet werde ♦ Vnde wanne desse vorbenomede hertoge Albrecht hertogen Hinrikes sone van Mekelenborch vnse vorbenomeden dochter Elsebeten beslapen heft so schal he ere van stunden an lyen vnde maken to rechtem lifgedinge dat sloet to Boyceneborch. h{ue}s vnde stad oder dat slot to Wittenborch hus vnde stad. vnde myt desser slote eyneme vif hundert lodige mark geldes. vnbeworen met allem rechte nach furstlikeme sede alse lifgedinges recht is. ♦ Were ok dat god hulpe desseme vorbenomeden hertogen Albrechte hertogen Hinrikes sone dat he erworue vnde bekrechtigede dat koninghryke to Denemarken so schal he vnse dochter Elsebeten beliftuchtigen in deme suluen koninghryke to Denemarken met also guden sloten vnde myt vif hundert lodige mark geldes. dar se wol an bewaret sy. vnde wanne dat gescheen is. so schal se van desser anderen vorscreuenen lift{ue}cht laten vnde dit vorbenomede lifgedingh schullen desse vorscreuenen dorchluchtigen fursten her Albrecht hertoge to Mekelenborch. hertoge Hinrik vnde hertoge Mangnius syne s{oe}nes. hertogen to Mekele<n>borch vnser dochter Elsebeten truweliken helpen vordegedingen. wor vnde wanne er des noed is ♦ Vortmer so hebbe we vorbenomede hertoge Wentzlaw. vnde hertoge Albrecht hertogen to Sassen vnde to Luneborch vnde vnse eruen vns des voreynit vnde vorbunden. vnde vorbynden vnde voreynen vns des myt craft desses brieues dat we myt desseme vorbenomeden hern Albrechte hertogen to Mekelenborch hertogen Hinrike vnde hertogen Mangnuse synen sonen vnd eren eruen. willen vnde schullen dyggen vnde vorderuen. vnde schullen vnde willen on truweliken behulpen wesen to ewigen tyden in allen eren noeden myt sloten landen vnde luden vnde myt alle vnser gansen macht iegen alleswene vtgenomen vnsen leuen gnedigen heren keyser Karlle vnde sine sone. vnsen leuen vedderen hertogen Erike van Sassen vnde syne eruen greuen Hinrike vnde greuen Clawese greuen to Holsten vnde ere eruen. ♦ Vnde desse breff de en schal alle den anderen vnsen brieuen de we vore vnder ander gheuen hebben vnde de anderen brieue desseme brieue vnschedelik wesen men se schullen alle in ganser macht blyuen. ♦ Alle desse vorscreuene stucke vnde artikule vnde eyn iewelk besunderen loue we vorbenomeden hertoge Wentzlaw vnde hertoge Albrecht den vorbenomeden hern Albrechte hertogen to Mekelenborch hertogen Hinrike vnde hertogen Mangnuse vnde eren eruen. stede vnde vast to holdende vnde hebben des to orkunde vnse ingesegele gehenget laten to desseme brieue de gheuen is to Sweryn na godis b{ov}rd dritteyn hundert iar darna in deme achte vnde seuentigesten iare in vnser vrouwen dage also se geboren wart \

Vi Wenceslav og Albrecht, af Guds nåde hertuger af Sachsen og Lüneburg, erkender åbent med dette brev, at vi har lovet og med dette brev lover de høje fyrster og herrer, herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus, hans sønner, at vi fornævnte hertug Albrecht af Sachsen og Lüneburg skal og vil give den højbårne Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, kong Valdemar af Danmarks dattersøn, vor datter Elisabeth til ægteviet hustru, så såre hun bliver mandbar. Og denne vor samme datter Elisabeth skal og vil vi medgive 2.500 lødige mark sølv til ret medgift, og disse 2.500 lødige mark skal og vil vi sikre og garantere denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henriks søn, og de høje fyrster Herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hans bedstefader, hertug Henrik, hans fader, og hertug Magnus, hans onkel, førend vi lader dem holde bryllup, og de skal ligervis til gengæld sikre og garantere os den fornævnte Elisabeths livgeding, så at det kan blive overdraget hende frit og ledigt. Og når denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henrik af Mecklenburgs søn, har besovet vor fornævnte datter Elisabeth, så skal han straks til ret livgeding over drage og fastsætte hende borgen Boizenburg, hus og stad, eller borgen Wittenburg, hus og stad, og sammen med een af disse borge 500 lødige mark penge, ubelastet med al ret efter fyrstelig skik, som det er livgedings ret. Hvis endvidere denne fornævnte hertug Albrecht, hertug Henriks søn, med Guds hjælp erhverver og erobrer kongeriget Danmark, så skal han give vor datter Elisabeth livgeding i samme kongerige Danmark med lige så gode borge og med 500 lødige mark penge, hvorved hun kan være vel sikret, og når det er sket, så skal hun give afkald på det andet forskrevne livgeding, og dette fornævnte livgeding skal disse forskrevne høje fyrster, herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og Hertug Magnus, hans sønner, hertuger af Mecklenburg, i troskab hjælpe vor datter Elisabeth med at forsvare, hvor og når hun har brug for det. Fremdeles har vi fornævnte hertug Wenceslav og hertug Albrecht, hertuger af Sachsen og Lüneburg, og vore arvinger besluttet os og forpligtet os og forpligter os med dette brevs kraft til, at vi vil og skal dele godt og ondt med denne fornævnte herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus, hans sønner, og deres arvinger, og at vi i troskab skal og vil være dem behjælpelige til evig tid i al deres nød med borge, lande og folk og med al vor fulde magt mod hvem som helst undtagen vor kære nådige herre kejser Karl og hans sønner, vor kære onkel hertug Erik af Sachsen og hans arvinger, grev Henrik og grev Klaus, grever af Holsten, og deres arvinger. Og dette brev skal ikke skade alle de andre af vore breve, som vi før har givet hinanden, og de andre breve ikke dette, men de skal alle blive i fuld kraft. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver enkelt for sig lover vi fornævnte hertug Wenceslav og hertug Albrecht at overholde stadig og fast over for de fornævnte herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, hertug Henrik og hertug Magnus og deres arvinger, og vi har til vidnesbyrd derom ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i Schwerin år 1378 efter Guds byrd på Vor Frues dag, da hun blev født.