Det engelske parlament udleverer stadfæstelsesbrevet på hansestædernes privilegier i England til disse på den udtrykkelige betingelse, at de inden næste sankt Mikkelsdag skal afgive beseglet brev på, at de engelske købmænd frit kan drive handel, hvor de vil 'en Pruce, Denemarche, Norweye ou aillours', og at hansekøbmændene vil yde dem al mulig støtte.
Fristen for indlevering af ansøgninger til dette parlament, der afholdtes i Gloucester, udløb 27. oktober, og selve parlamentet afsluttedes 16. november 1378.