Tekst efter Aa:
Magnus dei gracia electus in archiepiscopum Lundensem omnibus presens scriptum
cernentibus salutem in domino sempiternam ♦ Notum facimus uniuersis quod sub anno
domini mocccolxxo nono
quarta die pentecostes in curia principali. Lynby. constituti coram nobis. et in
presencia nostra presentibus quampluribus nobilibus clericis et laicis fidedignis.
Thorbernus Petri miles et domina Cristina relicta. domini Iohannis Trugoti militis
soror sua super diuisio
ne bonorum ipsos. post mortem matris
eorundem domine Gythæ Laghæsdother. bone memorie iure hereditario contingencium
concordabant in
Mogens, af Guds nåde udvalgt til ærkebiskop af Lund, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at i det Herrens år 1379 onsdagen efter pinse på hovedgården Ljungby var Torben Pedersen, ridder, og fru Kristine, enke efter herr Jens Truedsen, ridder, hans søster, til stede for os og blev i vor og adskillige velbyrdige og troværdige gejstliges og lægmænds nærværelse enige om skiftet af det gods, der efter arveretten tilkom dem efter deres moders fru Gyde Lavesdatters død - god ihukommelse - på denne måde, at nedenforanførte gods tilfaldt fru Kristine som arvelod, nemlig i Ljungby sogn to gårde i Vanneberga, af hvilke den ene bebos af Bonde Åstredsen, den anden af Jens Jonsen, som giver en halv mark korn i afgift, fremdeles i Östra Ljungby en gård, på hvilken Jakob Nielsen bor, som giver en øre korn, fremdeles sammesteds en gård, på hvilken Erik Skomager bor, som giver en halv mark penge, fremdeles i Ivetofta sogn en gård i Grödby, på hvilken Holmsten (bor), som giver et pund korn, fremdeles i Österslöv sogn en gård i Håstad, på hvilken Peder Fisker (bor), som giver fem ørtug korn, fremdeles i Nåsum sogn tre gårde i Hagstad, på den ene (bor) Svend Ingesen, som giver en tønde smør, på den anden Svend Mogensen, som ligeledes giver en tønde smør, på den tredie Niels Josefsen, som giver en halv tønde smør, fremdeles i Oppmanna sogn en gård i Sandvik, på hvilken Lars (bor), som giver to skæpper smør, fremdeles i Vånga sogn en gård i Dyneboda, på hvilken Niels Jonsen (bor), som giver en halv tønde smør, fremdeles i Näsum Västanå en gård, på hvilken Svend (bor), som giver tolv øre penge, fremdeles møllen sammesteds, fremdeles en gård i Gonarp, på hvilken Trued (bor), som giver to og en halv mark penge, fremdeles Svend Stolpe af en gård i Nåsum en mark penge, fremdeles en gård i Vanneberga, på hvilken Johan Markuse (bor), som giver en mark penge, fremdeles en gård i Krogstorp, på hvilken Peder Wild (bor). Alt dette ovennævnte gods tillige med alle tilliggender til nævnte gods skødede fornævnte herr Torben såvel på egne vegne som på sin kødelige broder, herr Lave Pedersens børns vegne, hvis værge han er, til fornævnte fru Kristine sammesteds, at besidde med rette evindelig. Men alt det øvrige gods i Villands herred, der efter arveretten tilkom dem, tilfaldt samme herr Torben og fornævnte børn som arvelod og blev af samme fru Kristine tilskødet samme herr Torben og fornævnte børn tillige med alle dets tilliggender, at besidde med rette evindelig. Til vidnesbyrd om alt dette er vort segl og samme herr Torbens og fru Kristines segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de herrer Tue Galen, ridder, gælker i Skåne, Lars, Alle, kanniker i Lund, Torsten Andersen, præst, og Niels Jensen af Araslöv, væbner. Forhandlet og givet ovennævnte år, dag og sted.