Udtog efter Aa, varr. efter Ba og Ca, samt efter Da ifølge Hanserec.:
Anno domini
<1-3> ..... (= Hanserec. l.l. §§ 1, 3 og 10).
<4> (= Hanserec. l.l. § 11)
<5-7> ..... (= Hanserec. l.l. §§ 5, 4 og 2).
<8> (= Hanserec. l.l. § 12) Item hebben de stede
<9> (= Hanserec. l.l. § 6) Item synt breue gesant an hern
<10> (= Hanserec. l.l. § 7) Item schal men breue senden den vogeden
to
<11> (= Hanserec. l.l. § 8) Item schal men scriuen den vogeden to
<12> (= Hanserec. l.l. § 9) Item scholen de wantsnyder vp Schone
nene kopenschop
<13> Item weren vor den steden der stede vogede op Schone vnd beden en wat
to donde vor de koste de se dan
<14> Item schal en iewelk spreken in syme rade wo se id hebben willen vmme
de vredecogghen oft se de to naiaren vt maken willen ofte nicht
<15> Item to Denemarken vmme dat dordendel der tobehoringe ton sloten van wedeme van den derden vogede van deme puntgelde van eren luden dat se by rechte blyuen moghen
I det Herrens år 1379 på Sankt Johannes Døberens dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra hansestæderne, søstæderne og andre nedenforanførte, i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede og Kristian Ritter, fra Bremen Nicolaus Hemeling og Henrik Gronig, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan v. Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam, Johan Ruge og Didrik Krudener, fra Wismar Didrik v. Rampen, Johan Dargetzow og Godskalk Witte, fra Lüneburg Didrik Springintgud og Albrecht Hoyke, fra Stade Frederik v. Gere og Radike v. Stade, fra Stettin Povl Travenöl, Markvard Vorrad og Tideman Wakker, fra Greifswald Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Kolberg Johan Borwold, fra Kiel Nicolaus Rike og Johan Hertze, fra Dortmund de herrer Everhard Wistrate og Didrik v. Hereke, fra Preussen fra Thorn Johan Kor delitz og Everhard Rinhof, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Godskalk Nase, fra Gotland Everhard Dosenborch og Johan v. Lennep, fra Livland fra Riga Johan Durekop, fra Dorpat Henrik Valenberch, fra Reval Johan Scheper, fra Zuidersøen fra Kampen Goswin Luutginssen, fra Amsterdam Lytbert Arentssen, fra Zutphen Tideman van Walle, fra Deventer Arnold up der Eest, fra Harderwijk Gerlak Upgang, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Johan Pertzeval, Simon Swerting, Segebod Crispin, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.
<1-3> ...
<4> Fremdeles har der været købmænd for stæderne og klaget over dem fra Anklam, at de har tilbageholdt dem og taget deres gods til erstatning for, at de skal have unddraget sig deres told. Desangående har stæderne sendt deres breve til dem fra Anklam og har bedt dem om, at de giver mændene deres gods tilbage eller tilsteder dem (at klage for) lybsk ret. Derpå er der ikke kommet noget svar til stæderne, der tilfredsstiller dem. Desangående har de bedt dem fra Stralsund, Stettin, Greifswald, Kolberg og dem fra Preussen om, at de lader dem fra Anklam stævne til sig i Wolgast og beordre dem til, at de slipper mændene fri og giver de gode folk deres gods igen og tilsteder dem (at klage for) lybsk ret, eftersom stæderne ikke har kendskab til den vedtægt, som de taler om, og det synes dem at være ubilligt og urimeligt, at man skal fortolde. udmøntede penge. Men hvis de ikke gør det, så må deres borgere, nemlig de fra Anklams (borgere), til gengæld stå til retsligt ansvar over for dem, som vil anklage dem derfor, det være sig i stæderne eller i landet Skåne, eller hvor det kan være.
<5-7> .....
<8> Fremdeles er stæderne alle kommet overens om, at man skal sende breve til England til kongen, til biskopperne, hertugerne, greverne og kongens råd og bede dem om, at de tilbagegiver købmanden hans stadfæstelse og lader ham blive ved sin gamle ret, frihed og privilegier og ophæver den nye told igen og erstatter købmanden hans skade. Hvis det ikke sker, så er stæderne blevet enige om og vil, at ingen nu efter førstkommende fastelavn i stæderne på denne side af Øresund skal købslå med englænderne og hverken sælge til dem eller købe af dem undtagen så meget, som de kan spise og drikke, og ikke mere. Men på den anden side Øresund, nemlig i England, Flandern, Bergen og andre steder må man godt købslå med dem indtil påske, men efter påske skal ingen sælge dem noget eller købe noget af dem, det være, hvor, det være kan, undtagen så meget, som de kan spise og drikke, undtagen i Flandern, eller hvor købmanden har stabelplads, der må man godt sælge til dem, men ikke købe af dem igen. Desuden må man ikke bringe noget gods, der er købt af dem, til nogen by eller byer, der er i stædernes forbund, og sælge det. Hvis der ikke kommer noget godt svar på disse breve hertil fra England, så skal enhver advare sine folk og meddele dem, at de bereder sig til, at de før påske skal rømme England og ikke søge derhen, før stæderne beslutter noget andet, med den undtagelse, at i Calais må man godt købe uld, men ellers ikke bringe noget at sælge der eller afkøbe dem. Hvis nogen bryder dette, han skal have fortabt sin ære, og så tit han bryder det, skal han give stæderne ti mark guld.
<9> Fremdeles er der sendt breve til herr Henning Podebusk og Danmarks riges råd, hvori man skriver til ham om at undskylde stæderne for, at de nu for tiden ikke har sendt deres bud over til Danmark, fordi hertug Henrik af Mecklenburg ikke drog over til danehoffet. Derfor ønsker stæderne at bede rigets råd om, at de på Vor Frues fødselsdag vil sende to eller tre af dem over til Skåne med fuldmagt til at forhandle og tale med rådmændene og fogederne fra stæderne, der kommer derover, nemlig om den anmodning, som herr Henning Podebusks kapellan fremførte over for stæderne og også på herr Oluf Bjørnsens og på (brødrene) v. Hagens vegne mod dem fra Preussen, på biskoppen af Odenses vegne mod dem fra Stettin og Kolberg, der har erklæret deres uskyld over for stæderne, og også på de fra Preussens og de fra Zutphens vegne mod Pileman angående deres skade og til at tale og forhandle med dem angående mange sager og andre anmodninger og også med biskoppen af Roskilde på de fra Zutphens vegne angående feddet i Dragør.
<10> Fremdeles skal man sende breve til fogederne i Helsingborg om, at de i landet Skåne ikke skal gelejde nogle englændere, flamlændere, walisere eller andre folk, der ikke hører til stædernes forbund, de være hvem de være vil, med anledning i mord, drab, tyveri eller rov. Desuden skal man skrive til dem, at de skal tale med de rådmænd og fogeder, der bliver sendt fra stædernes side, om de 100 lødige mark fra Malmø, og at fogederne skal sørge for, at de fra Malmø lader købmanden blive ved sin ret, således som de har sagt her over for stæderne.
<11> Fremdeles skal man skrive til fogederne i Helsingborg, at de ikke skal lade nogle kræmmere stå op til graven, men at de skal stå sammen, således som de har gjort det fra gammel tid.
<12> Fremdeles skal skrædderne i Skåne ikke falbyde nogen vare, der hører til købmandshandel, undtagen voks i bøtter og krydderier i sække. Men af hvert af det må de ikke sælge mindre end et lispund. Desuden må de sælge al slags lærred undtagen bleget lærred, for det tilkommer kræmmerne.
<13> Fremdeles var stædernes fogeder i Skåne til stede over for stæderne og bad dem om at give dem noget for de udgifter, som de havde haft med hensyn til deres heste i Skåne. Det skal enhver forelægge for sit råd og bringe et svar tilbage derpå til næste møde.
<14> Fremdeles skal enhver drøfte i sit råd, hvorledes de vil have det angående fredekoggerne, om de vil udruste dem til næste år eller ikke, og hvad der er nødvendigt o.s.v.
<15> Fremdeles i Danmark angående trediedelen af tilbehøret til borgene, om dotationer, om den tredie foged, om pundtolden, om deres folk, at de kan forblive ved deres ret.