© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Witlek sy dat de wantsnydere vppe Schone in dat gemene clageden ouer de kremere/ dat se want sneden to hozen vnde ok to anderen dinghen. vnde ok dat se scneden voderdock vnde linwant gebleket vnde vngebleket. ♦ Dar antworden de kremere enteghen dat se iewerlde linwant vnde vodertok gesneden hadden.
Vortmer so clageden de kremere wedder øuer de wantsnidere dat se vorcoften sallůne was vnde krůde cafferaan vnde meste vnde sløte vnde mangerleye stůcke dat deme krame to b{oe}red. ♦ Dar antworden de wantsnydere en yeghen \ dat se alzodane dingh vorkoften anderes nicht men alze dat sik geb{oe}rede. was bi liuespunden. sallůne vnde meste bi dossynen vnde krůde vnde andere stůcke alze sik dat gebored ♦ Hir schal en iewelek stad vmme spreken in syneme rade vnde dregen des auer en wamme dat to nayaren holden schal.
Det skal være vitterligt, at skrædderne i Skåne i almindelighed klagede over kræmmerne, fordi de skar klæde til hoser og også til andre ting, og også fordi de skar fordug og lærred, bleget og ubleget. Deroverfor svarede kræmmerne, at de altid havde skåret lærred og fordug.
Fremdeles klagede kræmmerne til gengæld over skrædderne, fordi de solgte uldtæpper, voks og krydderier, safran og knive og låse og mange slags stykker, der tilkommer købmandshandelen. Deroverfor svarede skrædderne, at de ikke solgte sådanne ting anderledes, end det hørte sig til, voks i lispund, uldtæpper og knive dusinvis og krydderier og andre stykker, således som det hører sig til. Herom skal enhver stad tale i sit råd og komme overens om, hvorledes man skal bære sig ad næste år.