Tekst efter Aa:
Wii Margareta meth guds nathe. Norgis och Suerigis drothning. bekenne meth thette
wort oppne breff. thet al then twedræckt och vsæmye ther
wareth haffwer teel
Vi Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning, erkender med dette vort åbne brev, at al den tvedragt og ufordragelighed, der indtil denne dag har været mellem os på den ene side og de hæderlige mænd, kannikerne i Lund, på den anden, er ganske ophørt, således at de ikke anklager os for noget og vi ikke dem. Nu på grund af, at det er således, og på grund af, at vi har givet os i sankt Laurentii tjeneste og gerne vil være hans tjenerinde, så skal og vil vi eller vore embedsmænd, så længe vi har Lindholm, ikke befatte os med og ikke kræve skat af de føromtalte kanniker i Lund, af det altergods eller kirkegods eller deres vornede, der er i det len, vi har liggende til Lindholm, undtagen vor retmæssige stud og leding, som vi bør have af kirkegodset på landet, og med undtagelse af de tilfælde, da ær kebiskoppen eller de riddere og de væbnere, der bor i vort len, vil yde os nogen hjælp eller gøre os nogen tjeneste til vort borgs forsyning, thi da skal de nævnte kannikers, altres, klostres og kirkers vornede hjælpe os lige så meget som de andre. Vi vil heller ikke gæste dem eller deres vornede eller præster i Lund med overordentlig og utilbørlig gæsteri. Og til yderligere sikkerhed for dette sætter vi vort segl under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1379 på selve kongen og martyren sankt Knuds dag.