Tekst efter Aa:
Prudentibus et honorabilibus uiris/ dominis. consulibus in Dantzik/ amicis
nostris predilectis ..... consules ciuitatis Hamburgensis. cum omnis boni affectu
seruicii multitudinem et honoris ♦ Noueritis amici predilecti Iohannem dictum
Stormer nostrum conciuem nobis significasse. quomodo elapsis
aliquibus annis. Nicolaus dictus vanure Horne socius suus nauigauerat in nauem
Iohannis dicti Zømer in Skania. ii. lastas allecum et commiserat sibi. quod ea
duceret in portum dictum. Trauena et Lubeke. et presentaret ipsa ibidem.
uidelicet. Lubeke. Cristiano dicto de Bremis hospiti ipsius Nicolai et ipsa
allecia pertinebant Iohanni Stormer supradicto. ♦ Qui Iohannes Zomer non duxit
ipsa allecia in Trauenam. neque Lubeke/ nec presentauit ea Cristiano predicto. sed
uelificauit alibi/ et uendidit ea. sine licencia et sine scitu ipsius Nicolai. et
pecuniam inde prouentam suis usibus adaptauit et quod propter hoc prout
intelleximus. pena suspendii interiit Turis ordine/ mediante. ♦ Preterea nauis
ipsius pretacta/ uelificando ducta
Rådmændene i staden Hamburg til de kloge og hæderværdige mænd, de herrer rådmænd i Danzig, vore højt elskede venner, mangfoldig tjeneste og ære med attrå efter alt godt.
I skal vide, højtelskede venner, at Johan, kaldet Stormer, vor medborger, har meddelt os, hvorledes Nicolaus, kaldet v. Horne, hans fælle, for nogle år siden havde indladet to læster sild i Johan, kaldet Somers skib i Skåne og pålagt ham at føre dem til farvandet, kaldet Trave, og til Lübeck og overgive disse sammesteds, nemlig i Lübeck, til Kristian, kaldet v. Bremen, denne Nicolaus' gæsteven, og disse sild tilhørte ovennævnte Johan Stormer. Denne Johan Somer førte ikke disse sild til Trave eller til Lübeck og overgav dem ikke til fornævnte Kristian, men sejlede andetstedshen og solgte dem uden tilladelse og uden denne Nicolaus' viden og tilvendte sig de derved fremkomne penge til sit eget brug, og at han på grund heraf, således som vi har forstået, omkom ved hængning i medfør af retsordenen. Desuden var hans fornævnte skib under sejlads blevet ført til Eders farvand, kaldet Weichsel, og købmændene, som ligeledes havde gods i dette, beslaglagde det sammesteds, og det var, således som det siges, blevet anordnet i Eders stad, at der var blevet gjort de købmænd fyldest, som på lignende måde havde haft gods i dette skib, for deres samme gods, hvilket nævnte Somer ligeledes havde afhændet, og denne Johan Stormer bemyndigede i vor nærværelse Meus Pazen, vor medborger, nærværende brevviser, til at påminde om, hæve og i denne Johans navn og til hans brug oppebære disse penge, der var fremkommet fra fornævnte sild og til at gøre og undlade at gøre, hvad der måtte behage ham med samme, idet vi inderligt anråber Eder, gode mænd, om, at I skal værdiges at hjælpe og befordre fornævnte Meus Pazen hertil, at fornævnte penge skal overgives til ham, hvad vi særligt vil ofre os for, idet I skal handle således i denne sag, som I kunde ønske, at det skulde ske med Eders hos os i lignende eller større sager, idet 1, elskede venner, skal have sikker tiltro til os og urokkelig tillid til, at efter at fornævnte penge i medfør af dette vort brev er blevet overgivet til nævnte Meus Pazen, skal en gentagen påmindelse eller senere retssag ikke forfølge Eder gennem nogen på grund af nævnte penge, og I og de, der udreder nævnte penge, og alle, hvem det vedkommer eller vil vedkomme, skal derefter forblive upåmindede og kvitterede. Til vidnesbyrd herom er vort sekret påtrykt på bagsiden af dette brev. Givet og forhandlet i Hamburg år 1379 efter Herrens fødsel dagen før den hellige jomfru Margretes dag.
Brevet er skrevet med samme hånd som overskrift og efterskrift i nr. 511.