Tekst efter A:
Wy Olaf van der gnade ghodes der Denen der Wende vnde der
Ghoten konyngh bekennen vnde betůghen openbar an dessem breue dat wy na rade vnde
vůlbort vnser leuen vrøwen vnde møder vrøwe Margareten tů Nørweghen vnde tů Sweden
kønyngynne vnde vnser leuen truwen ratgheuen alze her Hennynghe van Půdbůsk vnses
drosten her Nyghels byschop tů Røskylde her Euert Moltiken marschalk her Iacob
Ølfsøne her Olaf Byørnsøne her Iøns Andersøne vnde her Vycke Moltike van Kyuze den
erbaren man Kůrt Moltiken vnsen leuen man vnde vnsen leuen truwen raatgheuen vnde
syne rechten eruen dør synes truwen denstes wyllen vnde beschermynghe vnde sine
arbeydes wyllen de he myt ghůden willen dor vnses besten willen vnde dor .vnses
rykes beste willen myd synen vrůnden vnde deneren truwelyken vnde vlytlyken dan
hept vordreghen hebben vnde vørdreghen vnde løøs laten myd vnsen rechten eruen
vnde nakømelynghen der rekenschøp vmme alle des gheldes vnde varendehaue willen
des em vnse leue here vnse ølderuader konyng Woldemar deme gød gnade tů
Werdyngenbørch antwardet vnde bevølen hadde ane dat slot Werdyngenborch vnde de
lene de dar tů lyghen vnde wyllen myt vnsen eruen vnde nakømelynghen den
vorbenømeden Køørt Moltiken vnde syne eruen nummermer an tyden de na volghende
synt vmme dat vorbenomede ghelt vnde varendehaue schůldyghen manen edder vp saken
willen vnde danken deme vorbenømeden Køørt Møltiken vmme truwes denstes vnde rades
willen den he vmme vnses besten willen myd groteme arbeyde myd synen vrůnden vnde
deneren dycke vnde mennychwerue willychlyken dan heft ♦ Alle desse vorscreuen
stůcke de
løue wy kønyng Olaf vorbenømet myd vnsen rechten
Vi Oluf, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi med råd og samtykke af vor kære frue og moder, fru Margrete, dronning af Norge og Sverige, og af vore kære tro rådgivere, nemlig herr Henning Podebusk, vor drost, herr Niels, biskop af Roskilde, herr Evert Moltke, marsk, herr Jakob Olufsen, herr Oluf Bjørnsen, herr Jens Andersen og herr Fikke Moltke af Kyse, sammen med vore rette arvinger og efterkommere har fritaget og fritager og frigør den hæderlige mand, Konrad Moltke, vor kære mand og vor kære tro rådgiver og hans rette arvinger for hans tro tjenestes skyld og for beskyttelses skyld og for hans møjes skyld, som han sammen med sine venner og tjenere med god vilje i troskab og ivrigt har ydet for vort bedstes skyld og for vort riges bedstes skyld, fra regnskabet for alle de penge og det løsøre, som vor kære herre, vor bedstefader, kong Valdemar, hvem Gud være nådig, havde overdraget og betroet ham i Vordingborg, bortset fra borgen Vordingborg og de len, der ligger dertil, og vi vil sammen med vore arvinger og efterkommere aldrig i kommende tider anklage, mane eller kræve den fornævnte Konrad Moltke og hans arvinger angående de fornævnte penge og det fornævnte løsøre, og vi takker den fornævnte Konrad Moltke for tro tjeneste og råd, som han vil ligt, ofte og mangen gang har ydet for vort bedstes skyld med stor møje sammen med sine venner og tjenere. Alle disse foreskrevne punkter lover vi fornævnte kong Oluf sammen med vore rette arvinger og efterkommere med god tro at overholde stadig og fast over for den forskrevne Moltke og hans rette arvinger. Til større sikkerhed har vi med vilje ladet vort segl hænge under dette brev, og til vidnesbyrd er vor kære frue, vor moders segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende vore tro rådgivere, der har været til stede herved og overværet det, nemlig herr Henning Podebusk, drost, herr biskop Niels, herr Evert Moltke, marsk, herr Oluf Bjørnsen, herr Jakob Olufsen, herr Jens Andersen, herr Fikke Moltke af Kyse, riddere. Givet og skrevet i Slagelse år 1379 efter Guds byrd på den hellige jomfru sankt Lucies dag.