Tekst efter Sorø gavebog:
Nota quod
Bemærk, at fornævnte gods i Saltofte og Ejby tilhørte omtalte herre biskop med købs adkomst, idet han nemlig på det tidspunkt, da han var kannik i Roskilde, købte godset i Saltofte af den velbyrdige frue Kristine Pedersdatter, enke efter Jon Nielsen, fordum af Solbjerg, hvilket gods den velbyrdige mand Jens Tuesen af Stårby, væbner, skødede på Sjællands landsting på samme Kristines vegne. I det Herrens år 1380 onsdag før martyren Georgs dag.