forrige næste

Tekst efter A:

Omnibus presens scriptum cernentibus Henninghus de Pudbusk miles et regni Dacie dapifer salutem in domino. ♦ Nouerint uniuersi. quod sub anno domini mo ccco lxxxo proximo sabbato post ascensionem domini constitutus coram nobis ac aliis regni Dacie pocioribus uir discretus Cristiernus Frellufson in Sielandia iuxta Sthyghesnæs pro discordiis inter eundem Cristiernum ex una parte et quendam Iacobum Iensson ex altera parte motis coram nobis discuciendis sicuti legaliter ex consensu nobilis et illustris domine domine Margarete Norwegie et Swecie regine ac aliorum pociorum regni Dacie per litteras nostras fuerunt citati in eodem die pro hominibus insecuratis iuri ad comparendum. ♦ Predictus uero Cristiernus comparuit et Iacobus Iensson minime comparuit nec comparere audebat ad sepedicti Cristierni querelas respondendum ♦ Igitur antedictum Cristiernum secundum informacionem plurimorum discretorum uirorum fidedignorum iustum in hac causa iudicauimus et iudicamus per presentes. nisi idem Iacobus Iensson uberioribus et melioribus racionibus et documentis superuenerit in futurum quod nequiuit comparere. ♦ Datum anno. die et loco ut supra. ♦ In testimonium premissorum sigillum nostrum presentibus duximus appendendum.

Henning Podebusk, ridder og Danmarks riges drost, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

Alle skal vide, at i det Herrens år 1380 lørdagen næst efter Kristi himmelfartsdag var den gode mand Kristian Frellesen til stede på Sjælland nær Stigsnæs for os og andre stormænd i Danmarks rige for i vor nærværelse at undersøge tvistigheder, opstået mellem samme Kristian på den ene side og en Jakob Jensen på den anden side, eftersom de med samtykke af den velbyrdige og berømmelige frue, fru Margrete, Norges og Sveriges dronning, og andre stormænd i Danmarks rige ved vort brev lovformeligt var blevet stæv net til samme dag at give møde for retten som mænd uden sikkert lejde. Fornævnte Kristian gav møde, men Jakob Jensen mødte aldeles ikke og vovede ikke at møde for at svare på oftenævnte Kristians klager. Derfor har vi ifølge såre mange gode, troværdige mænds belæring dømt og dømmer med dette brev, at fornævnte Kristian har ret i denne sag, medmindre samme Jakob Jensen i fremtiden møder op med såre fyldige og gode fornuftgrunde og beviser på, at han ikke har kunnet give møde. Givet år, dag og sted som ovenfor. Til vidnesbyrd om det fornævnte har vi ladet vort segl hænge under dette brev.