Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus Iohannes dictus Quatz uillanus Hafnensis salutem in domino. ♦ Nouerint uniuersi presentes et futuri quod recognosco me uiro discreto et honesto exhibitori presencium Magno Lang ciui Roskildensi in uiginti marchis argenti in bonis albis denariis quorum quilibet ualet quatuor bonos concauos Lubycenses racione ueri mutui michi per ipsum amicabiliter facti teneri obligatum pro quibus uiginti marchis argenti eidem Magno omnia bona mea Roskildis in parrochia beati Michaelis a boriali parte eiusdem beati Michaelis ecclesie et platee regie et communis uidelicet a domo lapidea et curia quam domina Ethlæ nunc sub ordinacione sua habet et sic ad tabernas ecclesie predicte sancti Michaelis/ item a pomerio fratrum predicatorum Roskildis et sic ad plateam prius dictam cum domo lapidea. domo dicta lerhus ac aliis domibus et fundis ac omnibus aliis eorundem bonorum pertinenciis nullis penitus exceptis ab isto die et sic ad quatuor annos immediate subsequentes impignero per presentes libere pro suis usibus ordinanda. et idem Magnus uel he redes sui fructus et redditus eorundem bonorum in hiis quatuor annis et sic singulis annis sequentibus libere leuabit uel leuabunt in sortem principalis debiti minime computandos. donec predicta bona ab ipso Magno uel heredibus suis per me uel meos heredes die beati Michaelis qui pro termino redempcionis sit habendus/ pro predicta summa argenti monete prefixe totaliter redimantur. ♦ Item si edificia nunc in ipsis fundis edificata siue puteum nunc totaliter destructum aut aliqua alia possibilia edificia in eisdem fundis idem Magnus uel heredes sui meliorauerit uel meliorauerint instaurauerit uel instaurauerint/ aut si edificia nunc constructa incendio uel aliquo alio casu fortuito perierint et per predictum Magnum uel heredes suos cum edificiis possibilibus ut premittitur reedificata fuerint. extunc illa edificia sic meliorata et edificata secundum arbitrium quatuor uirorum discretorum utrimque sumendorum a prefato Magno uel heredibus suis per me uel meos heredes termino redempcionis supradicto integre redimantur antequam summa principalis persoluatur. ♦ Insuper obligo me et heredes meos ad apropriandum et disbrigandum sepenominato Magno uel heredibus suis bona memorata ab impeticione cuiuscumque. prouiso tamen quod si aliquanta pecunia de predicta summa principali infra debitum terminum solucionis prenominato Magno uel heredibus suis per me uel meos heredes fuerit persoluta tunc illa pecunia termino redempcionis bonorum prescriptorum de summa principali defalcetur condicionibus omnibus prenotatis/ nichilominus obseruatis. ♦ Item quandocumque bona predicta ut premittitur redempta fuerint. extunc octo solidi grossorum per me nunc pro edificiis putei reedificandi/ eidem Magno expositi/ in sumptibus edificii putei predicti utique defalcentur ♦ In quorum omnium testimonium sigillum meum una cum sigillis uirorum discretorum. Nicolai Petri dicti Snyøfugl et Iacobi Skrædære ciuium Roskildensium presentibus est appensum. ♦ Datum anno domini. mo. ccco. octogesimo. die beati Michaelis archangeli.
Johan, kaldet Quatz, bymand i København, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.
Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg erkender, at jeg står i gæld til den gode og hæderlige mand, nærværende brevviser, Mogens Lang, borger i Roskilde, for 20 mark sølv i gode hvide penninge, af hvilke enhver har en værdi af fire gode hule lybske, i medfør af et ret lån, han venskabeligt har ydet mig, for hvilke 20 mark sølv jeg med dette brev til samme Mogens pantsætter alt mit gods i Roskilde i sankt Mikkels sogn nord for samme sankt Mikkels kirke og nord for Kongensgade og Algaden, nemlig fra det stenhus og den gård, som fru Edle nu har til sin rådighed, og videre til boderne tilhørende fornævnte sankt Mikkels kirke, fremdeles fra dominikanernes abildgård i Roskilde og videre til fornævnte gade, med et stenhus, med et hus, kaldet 'lerhus' og andre huse og grundstykker og alle andre tilliggender til samme gods, overhovedet intet undtaget, fra denne dag og så fremdeles de umiddelbart følgende fire år, frit at råde over til sit eget brug, og samme Mogens eller hans arvinger skal frit oppebære frugterne og afgifterne af samme gods i disse fire år og således i hvert enkelt af de følgende år, uden at de på nogen måde skal fradrages i gældens hovedstol, indtil fornævnte gods i sin helhed indløses af mig eller mine arvinger fra samme Mogens eller hans arvinger for fornævnte sum sølv i den aftalte mønt til mikkelsdag, som skal anses for indløsningstermin. Hvis fremdeles samme Mogens eller hans arvinger forbedrer eller istandsætter de bygninger, der nu er bygget på disse grundstykker, eller brønden, der nu er fuldstændig forfalden, eller muligvis nogle andre bygninger på samme grundstykker, eller hvis de nu opførte bygninger går til grunde ved ildsvåde eller et andet hændeligt uheld, og de da bliver genopbygget af fornævnte Mogens eller hans arvinger som fornævnt tillige med de andre mulige bygninger, da skal de således forbedrede og opførte bygninger efter kendelse af fire gode mænd, der skal udtages fra begge sider, fuldt ud indløses fra fornævnte Mogens eller hans arvinger af mig eller mine arvinger til ovennævnte indløsningstermin, førend hovedsummen udbetales. Ydermere forpligter jeg mig og mine arvinger til at hjemle og fri oftenævnte Mogens eller hans arvinger omtalte gods fra krav fra hvem som helst, dog med den bestemmelse, at hvis der af fornævnte hovedsum er betalt fornævnte Mogens eller hans arvinger nogen penge af mig eller mine arvinger før den skyldige betalingstermin, da skal disse penge ved indløsningsterminen for fornævnte gods afkortes i hovedsummen, dog under overholdelse af alle de fornævnte betingelser. Fremdeles når som helst fornævnte gods bliver indløst som fornævnt, da skal de otte skilling grot, som nu er udbetalt af mig til samme Mogens til byggeomkostninger ved brøndens genopbygning, i hvert fald afkortes i udlæggene til byggeomkostningerne ved fornævnte brønd. Til vidnesbyrd om alt dette er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de gode mænd Niels Pedersen, kaldet Snefugl, og Jakob Skrædder, borgere i Roskilde. Givet i det Herrens år 1380 på ærkeenglen sankt Michaels dag.