Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder (Mogens), ærkebiskop af Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

En ansøgning, som vore elskede døtre i Kristus, priorinden og det menige konvent i Roskilde sankt Agnete kloster, som plejer at styres af en priorinde, af den hellige Augustins orden, hvilke lever i overensstemmelse med dominikanerordenens klosterregler og er under deres sjælesorg, for nylig har forelagt os, indeholdt, at vor elskede datter i Kristus Edle Jessikes, en kvinde i Roskilde i Roskilde stift, har bemægtiget sig en gård med en mølle i nævnte stift, og at adskillige andre velbyrdige og mægtige personer i nævnte stift mod al ret hidtil har bemægtiget sig mange forskellige andre besiddelser og andet gods, som tilhører førnævnte kloster, og fastholder det, som de utilbørligt har bemægtiget sig, til fare for deres sjæle og til stor skade og tynge for fornævnte priorinde og menige konvent og kloster, hvorfor samme priorinde og menige konvent, hvem det efter særlig bevilling af det apostoliske sæde er tilladt at have ejendom i fællesskab, ydmygt har bønfaldet os om, at vi vilde værdiges at drage omsorg for dem med et passende middel. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, pålægger vi Dig, broder, ved apostolisk brev, at Du efter at have stævnet dem, som stævnes bør, på lovlig vis skal lade alt, hvad Du af fornævnte klosters gods måtte finde ulovligt afhændet eller fjernet derfra, tilbagekalde til fornævnte klosters retmæssige eje, summarisk og uformelt, uden offentlig og formelig rettergang med udelukkelse af appel, idet Du hertil om fornødent påkalder den verdslige arms hjælp, og idet Du tugter dem, der sætter sig op herimod, med kirkens straf under udelukkelse af appel. Men hvis de udmeldte vidner skulde undslå sig af gunst, had eller frygt, skal Du uden appel ved samme straf tvinge dem til at aflægge vidnesbyrd om sandheden, uanset vor forgænger pave Bonifacius 8.s. — lykkelig ihukommelse — forordningN, som fastsætter, at når den, der anlægger sag, og den anklagede er fra samme stad og stift, må sagen ikke rejses og ingen af samme stævnes uden for dem i kraft af brev fra det apostoliske sæde undtagen i visse undtagelsestilfælde, eller (hans forordningN om), at dommere, som er beskikket af fornævnte sæde, ikke må stævne eller driste sig til at drage nogen for retten ud over een dagsrejse fra deres stifts grænse, og om, at der ikke må stævnes ud over et vist antal personer for retten, og (bestemmelsen) om de to dagsrejser, fastsat på det almindelige kirkemødeN, og alle andre apostoliske forordninger, der strider herimod. Og ydermere skal Du på nævnte klosters vegne forbyde fornævnte priorinde og menige konvent at driste sig til at tilstå eller for længere tid at bortleje eller på nogen måde til nogle personer at afhænde det, som af dette gods eller andet af nævnte klosters ejendele og gods føres tilbage til fornævnte klosters eje. Givet ved S. Pietro i Rom den 22. marts i vort tredie pontifikatår.