forrige næste

Tekst efter A:

Witerlikit se thet allom mannom ther nu æræ ellæ æpter komæ at aret æpter gudz byrdh millesimo ccclxxx oc a førsto areno. then sundaghen i fastone som kallæs dominica passionis war thenne daghthingæn bigrepen. fuldraghin. oc wissath mellom høghboren och weldoghæn førstæ herræ konung Albrecht i Swerike oc hans ganzkæ menæ rike oc rikesins inboande mæn therræ thyænaræ oc hyelparæ the inrikis æræ meth allom thøm husom oc landom ther han. hans mæn. ællæ hyellparæ inne hafwæ ellæ til hans hand haldas hwar thee hælst. æræ østen Ørasund. a enæ sidho oc werdoghom herræ oc fadher meth gudh ærkebiscop Magnus i Lund. herræ Tuuæ Galen gyælkær oc herræ Holmger Gregorsson riddare. Thorkil Niclisson oc Axel Kætilsson swenæ oc menlikæ ganzka landit i Skane. alt thet østen Orasund ær oc thes inboande mæn theræ thyænare oc hyalparæ the ther inlændis æræ a andræ sidhonæ i swa dana mato som hær æpter sigx ♦ <1> Forst skal thet mellom riket i Swerike oc menlikæ. ganzkæ landit i Skane oc alt thet østæn Ørasund ær een ganzkær fridher oc feloghet sta oc blifwæ fra midhfasto sundagh nu war oc til midhfasto sundagh ther nw næst hær æpter komber then daghen allæn wt fastær. stadhugher. oc vbrutlikær vtæn alt arght. ♦ <2> Ther næst thaa thettæ forda aar wtgangit ær scal thet staa. mællom thet forscrefnæ riket i Swerike. oc landzskapit i Scane. oc alt thet østen Ørasund ær i three manathæ foroordh i samæ fridh som før sakt ær vtæn alt arght thoo swa. innæn thennæ forda. aars dagh oc timæ scal ængin ællæ ma. the samw three manadhæ forordh opsighiæ ♦ Hwa thøm ellæ opa. hwilkæ sidho thee wiliæ thee forordh sidhæn opsighiæ the sculæ thet mæth myndwgh bwth oc open bref witerlikæ opsighiæ thee af Skane. in op a Kalmarnæ hws oc thee af Swerike in opa. Lindholm oc Thurestorpsøø oc thee budh som thessin breff føræ sculo. felogh. waræ op a badhæ sidhor ♦ <3> Framdelis ær thet swa. daghthingat oc lofwat a bathæ sidhor at alle thee fridhbrytaræ røwaræ oc ilgerningis mæn ther sighiæ i ængin fridh willæ waræ oc ængin man til herræ hafwæ vtæn sich syelfwæn for scadhæ oc for fromæ sta. thøm scal ængin man hwarie i Swerike ellæ i Scane. ther i thenna fridh bigrepen ær haldæ ællæ hægnæ ælla i nokra mato fordhæ ælla fordaghthingæ vtæn hwa. thøm meth gwdz hyelp at wine hindræ ælla gripa kan han scal thøm til rettæ sættiæ oc ofwer thøm rettæ lata som ofwer retta. fridhbrytara. ♦ <4> Kunno oc thee frydhbrytaræ ellæ thyanistoløse mæn nokan man innan thennæ dagh oc fridh fangæ oc fa han scal thøm enchte fængilse halda oc eygh plichtugher wara vtan scal thet fængilse meth æra likæ oc ræt ganzlikæ løøs wara. ♦ <5> Hwilkin høuisman ælla annar man hwa han hælst ær thøm fridhbrutaræ halder ællæ heghnar ælla i nokræ mato bihelpeliken ær ællæ meth wiliæ oc wit stædher thøm oc thol af siin lææn ælla atær i siin lææn then ellæ thom skal man forfylghia meth sama rææt som thee fridhbrytaræ hwar han ælla thee a fæste ellæ i gardh sitia ælla hwar thee hælst kunno wara som thet gøra oc hwem the ther scadhen hafwæ taket oc thee høuismæn a the sidhona som scathæn ær schedher af the andra til sighia oc til hyalp mana tha scula thee thøm genæst merh macht oc hyalp vtan alt arght bihælpelikæ wara the fridhbrytaræ oc swa thee andra som the frydhbrytaræ haldæ ællæ heghnæ forfylghiæ oc ræt af thøm mana. hwat thee helder a hws kopstadh ælla land sitia ♦ <6> Ware thet oc swa at thøm som fridhen brutit hafthe nakar æpter fylgde a fluctoghom foot a hwikko sidho thet hælst ware. tha ma han felugher æpter fylghiæ til thee næsto husen oc hælp bethæs af then høwitzman a husit ær ællæ. androm godhom mannom ther næær och thee sculo hanom helpelike wara. som fridhæbrytaranum æpter fylghiæ vm han kan han eygh forhindra oc vm the som tholike fridhbrytaræ swa hastelikæ æpter fylghiæ taka tha i thet frii mat ælla fodhor ther scal ængin fridh meth waræ brutin a nokræ sidho ♦ <7> Kunne thet oc swa henda at nokor af thee fridhbrytara ella thyanistoløse mæn ællæ hwa the hælst waro innan thenna fridhen oc daghen nokars mans hws ælla fæste sluchten ælla meth nokræhandæ forrædhelse ælla vrææt af threnghden ælla af wnnen thee hws ælla fæstæ skal ængin then i thenne fridh bigrepin ær til sik køpa ælla meth nokre andre daghthinga ælla fund sic anama ællæ moot thøm fordaghthingæ ther thet i thesse mata ær frakomit ♦ <8> Hwa thet gør a hwilkæ sidho thet skeer tha sculo the af badhen hærskapen meth macht oc godhom wiliæ vtæn alt arght thøm bihelpelikæ waræ ater til thet husit ellæ fæstit som thet swa wardher af wnnit oc thet tha innehafthe ♦ Oc hwem han ther husit swa wardher af sliket ælla af wnnit til sik bebodher ælla bidhiæ kan tha skal han skipæ thøm som hanom til help komma mat oc fodhor thee stund han thøm widherthorf ♦ <9> Item ware thet swa at nokær man nokræ gerning gyorthe a annar i eno hærskapæ ther inbyrdhes æntigiæ meth fængilse roof. brand waldtakt ælla draap meth forakt oc vtan bradhan skilnath ælla hwat gærning han hælzt gyordhe ther moot æra oc moot thennæ fridh ware. wilde han tha i thet andræ hærskap ridha och ther hylle ælla sik til thiænistæ komæ tha scal then man ther af ængom fordagthingadher wardhæ fore the gerning ælla brwt vtan scal til rætta sætias oc sin ræt for siin brwt sta. som han forskyldat hafwer ♦ <10> Wordhe oc nokær swa fangen af tholikom mannom swa inbyrdhes i thessom fridh tha skal han thøm enchte fængilse plichtogher wara. oc thorf thøm enchte halda. som før ær sakt ♦ <11> Item mughu klerkæ bønder oc køpmæn i thessom fridh oc dagh felughe hwar til then annan fara a badha sidhor fore therræ gagna oc rættæ æranda skuld oc hwat the føra hwar til annan thet skal wara oc fara feloght vtan alt arght/ ♦ <12> Wiliæ riddara oc swena ælla hofmæn ridhæ nokor til annan i thenna fridh tha sculde the leghdho ælla førara bedhas oc hafwa af næstom houitzmannom oc næstom husom ♦ <13> Engin feloghe<t> ælla thes makt hafue nokra af thessi fridhbrytara. ælla thyænistoløsæ mæn vtan met swa forordh at han scal sta til rættæ for siin brwt vm kæra ower hanom komber oc æpter thy hans brwt finnæs ♦ Hwilken thennæ fridhen bryter i alla mato som for ær sakt ther scal ængin man løsn fore takæ vtæn skal lifwet mista æpter thy hans brwt finnas oc een riddarlik ræt tilsigher oc waar eghin wilkor a batha sidhor ♦ Ware hær nokar then articul ther eygh ware openbar oc fulkomlikæ wtthrykter tha skal man han tho forstanda til fridzsins styrkilse oc bywarilse oc thøm til mere nefst som fridhen brytæ/ ♦ Alla thennæ forskrifnæ articul oc hwar therræ særdelis vm sich lofwom wi som hær æpter næfnæs a ganszka rikesins weghna i Swerike oc aldra therra som ther i boo oc aldra therra som ther hald hafwa swa som Boo Ioonson drotzæte i Swerike Steen Bendicsson marsk/ Erik Karlson Porse Geet riddaræ Herbrict Køninxmark/ Gerd Snakenborgh/ Heynæ Snakenborgh/ oc Arend Karowe swena oc lofwom thet alle forskrifne meth sampnathæ hand til thes førda hedherlikæ fadhor oc herra ærkebiscops Magnusæ* i Lund oc ganzka lanzins wegnæ i Skanøø oc østan Ørasunde ther i bo troa hand thessom ærlikom oc welbornom mannom herra Tuuæ Galen gælkara i Scane herra Holmger Gregwrsson oc herra Peter Niclisson riddarom Thorkil Niclisson Axel Kætilsson Thrwghot Has Iacob Axelson oc Peter Mwnk swenom. fasta oc vbrutlikæ halda vtan alla arghæ list i alla mato som før ær sakt/ ♦ Til alla thesse forskrifnæ articla høghre bewaringh æra waar insighle hær fore komin ♦ Datum et actum Skænynge anno et die prenotatis.

Framlethis ær thet swa bigrepit aar. dagh. oc stadh som for ær skrifuit at høghboren førstæ konung Albrict oc the godhæ mæn i Swerike. mugho wara. hertogh Hinrich oc hertoghæ Magnuse. ælla. androm theræ winom bihulpne. til theræ ørlogh in op a Danmark westan Ørasund vm the wiliæ oc the godho mæn i Scane Halland oc østan Ørasund mugho wara therræ herra. konung Olaf. bihulpne. til sit orlogh op a alla land. ther hanom bihof ær vtæn Swerike. oc vtæn thessom landom i thennæ fridh bygrepin æra. vforsumathæ a badha sidhor meth thy at thet staar i fridh oc dagh mellom rikit i Swerike. oc landit i Scanø oc al thet østan Orasund ær ♦ Oc then fridh oc dagh skal æ stadhugher blifwæ som han bigrepin ær oc før ær skrifuit ♦ Oc fore then næ samæ articul. lofwom wi alle forskrifne. i alla mato som fore allæ thee andra articla. før ær skrifnæ \

Det skal være vitterligt for alle mænd, nulevende og fremtidige, at år 1381 efter Guds fødsel på den søndag i fasten, som kaldes passionssøndag, blev denne dagtingning fastsat, fuldbyrdet og sikret mellem den højbårne og mægtige fyrste herr kong Albrecht af Sverige og hele hans samlede rige og de i riget boende mænd, deres tjenere og hjælpere, som er inden for riget, tillige med alle de borge og lande, som han, hans mænd eller hjælpere sidder inde med, eller som holdes til hans hånd, hvor de end er øst for Øresund, på den ene side og den ærværdige herre og fader med Gud, ærkebiskop Mogens af Lund, herr Tue Galen, gælker, og herr Holger Gregersen, riddere, Torkil Nielsen og Absalon Kjeldsen, væbnere, og hele det samlede land Skåne, alt det, som er øst for Øresund, og de mænd, som bor deri, deres tjenere og hjælpere, som er inden for landet, på den anden side på denne måde, som herefter anføres: <1> Først skal der mellem riget Sverige og hele det samlede land Skåne og alt det, som er øst for Øresund, bestå og forblive en fuldstændig fred og sikkerhed fra nu forbigangne midfaste søndag og til den midfaste søndag, der nu næst herefter kommer, den dag helt til ende, fast, sta dig og ubrydelig uden al svig. <2> Når dernæst dette fornævnte år er forløbet, skal der mellem det fornævnte rige Sverige og landskabet Skåne og alt, hvad der er øst for Øresund, bestå våbenstilstand i tre måneder under samme fred som fornævnt uden al svig, dog således at ingen inden dette fornævnte års dag og time skal eller må opsige våbenstilstanden på de samme tre måneder. Hvem af dem der opsiger eller på hvilken side de siden vil opsige denne våbenstilstand, de skal vitterligt opsige den med befuldmægtiget bud og åbne breve, de fra Skåne på borgen Kalmar og de fra Sverige på Lindholm og Turestorpsö, og de sendebud, der skal medføre disse breve, skal være sikret frit lejde på begge sider. <3> Fremdeles er det dagtinget og lovet således på begge sider, at alle de fredsbrydere, røvere og ildgerningsmænd, som siger ikke at ville være under nogen fred og have nogen mand til herre, men stå til regnskab over for sig selv for skade og gavn, dem skal ingen mand, det være sig i Sverige eller i Skåne, som er indbefattet i denne fred, holde eller beskytte eller på nogen måde befordre eller værne, men hvem der med Guds hjælp kan tvinge, hindre eller gribe dem, han skal stille dem under anklage og lade retten gå sin gang over dem som over rette fredsbrydere. <4> Kan nogen mand også inden for denne dag og fred fange og få fat på disse fredsbrydere eller mænd uden for tjeneste, skal han slet ikke holde dem i fængsel og ikke være pligtig dertil, men skal være helt fri for dette fangenskab med ære, rimelighed og ret. <5> Hvilken høvedsmand eller anden mand, hvem han end er, der holder eller beskytter eller på nogen måde er de fredsbrydere behjælpelige eller med vilje og viden tillader og tåler, at de færdes fra eller tilbage til hans len, den eller dem skal man forfølge med samme ret som de fredsbrydere, hvor han eller de end sidder på borg eller gård, eller hvor de end kan være, som gør dette, og hvem — de, som har lidt skaden, og de høvedsmænd på den side, for hvem skaden er sket af de andre — der siger til og maner til hjælp, dem skal de straks være behjælpelige med magt og hjælp uden al svig til at forfølge de fredsbrydere og i lige måde de andre, som holder eller beskytter fredsbryderne, og mane ret af dem, hvad enten de sidder på en borg, i en købstad eller på landet. <6> Skulde det også være således, at nogen forfulgte dem, som havde brudt freden, på flygtende fod, på hvilken side de end monne være, da må han med lejde forfølge dem til de nærmeste borge og udbede sig hjælp af den høvedsmand, som er på borgen, eller af andre gode mænd nær derved, og de skal være ham behjælpelige, som forfølger fredsbryderne, hvis han ikke kan fængsle ham, og hvis de, som så hastigt forfølger sådanne fredsbrydere, da i det fri tager mad eller foder, skal der ikke dermed være brudt nogen fred på nogen side. <7> Skulde det også gå således, at no gen af fredsbryderne eller de mænd, der er uden for tjeneste, eller hvem det end var, inden for denne fred og dag efterstræbte eller med nogen form for forræderi eller uret aftvang eller fravandt nogen mands borge eller befæstninger, de borge eller befæstninger skal ingen, som er indbefattet i denne fred, købe til sig eller tiltage sig med nogen anden dagtingning eller påfund eller underhandle mod dem, hvem det på denne måde er frakommet. <8> Hvem der gør det, på hvilken side det end sker, da skal de fra begge herskaber være dem behjælpelige med magt og god vilje uden al svig med at komme tilbage til den borg eller den befæstning, som således bliver fravundet dem, og som de da sad inde med. Og hvem han, fra hvem borgen således bliver fralistet eller fravundet, kalder eller kan byde til sig, dem, som kommer ham til hjælp, skal han da give mad og foder i den tid, han behøver dem. <9> Skulde det fremdeles være således, at nogen mand begik en handling mod en anden indbyrdes under det ene herskab, enten med fangenskab, rov, brand, vold eller drab med foragt og uden hastig uenighed, eller hvilken handling han end begik, som var imod ære og mod denne fred, vilde han da ride til det andet herskab og skjule sig der eller byde sig til tjeneste, da skal den mand ikke blive forsvaret der af nogen for den handling eller forbrydelse, men skal stilles under anklage og stå til regnskab for sin forbrydelse, således som han har forskyldt. <10> Blev og nogen således fangen af sådanne mænd på begge sider under denne fred, da skal han ikke være pligtig over for dem med fangenskab og behøver ikke holde dem i et sådant, som det tidligere er sagt. <11> Fremdeles må klerke, bønder og købmænd under denne fred og dag rejse med lejde til hinanden på begge sider for deres gavns og rette ærindes skyld, og hvad de fører med sig til hinanden, det skal være og rejse i sikkerhed uden al svig. <12> Vil nogle riddere og væbnere eller hovmænd ride til hinanden under denne fred, da skal de udbede sig og have lejde eller førere fra nærmeste høvedsmænd og nærmeste borge. <13> Ingen sikkerhed eller dens magt skal nogle af disse fredsbrydere eller mænd uden for tjeneste have uden med det varsel, at han skal stå til rette for sin forbrydelse, hvis der kommer klage over ham, og fordi hans forbrydelse opdages. Hvem der bryder denne fred på enhver måde som fornævnt, ham skal ingen tage løskøbelse for, men han skal miste livet, eftersom hans forbrydelse opdages, og en ridderlig ret og vore egne vilkår tilsiger det på begge sider. Var der en artikel, som ikke var åbenbar og fuldstændigt udtrykt, da skal man dog fortolke den til styrkelse og bevarelse af freden og dem til mere skade, som bryder freden. Alle disse foranførte artikler og hver af dem især for sig lover vi efternævnte på hele riget Sveriges vegne og på alle deres vegne, som bor heri, og alle deres, som har underhold der, nemlig Bo Jonsson, drost i Sverige, Sten Bengtsson, marsk, Erik Karlsson, Porse Get, riddere, Herbrekt Königsmark, Gerhard Snakenborg, Heine Snakenborg og Arnold Karow, væbnere, og lover fast og ubrydeligt uden al argelist på enhver måde som fornævnt med samlet hånd at overholde alt det foranførte til denne fornævnte hæderlige fader og herre ærkebiskop Mogens' i Lunds og til deres tro hånd, som bor i hele landet Skåne og øst for Øresund, nemlig disse ærlige og velbyrdige mænd herr Tue Galen, gælker i Skåne, herr Holger Gregersen og herr Peder Nielsen, riddere, Torkil Nielsen, Absalon Kjeldsen, Trued Hase, Jakob Absalonsen og Peder Munk, væbnere. Til større sikkerhed for alle disse fornævnte artikler er vore segl kommet herunder. Givet og handlet i Skänninge ovenanførte år og dag.

(På en vedføjet pergamentstrimmel:)

Fremdeles er det således fastsat foranførte år, dag og sted, at den højbårne fyrste kong Albrecht og de gode mænd i Sverige må være hertug Henrik og hertug Magnus eller andre af deres venner behjælpelige i deres krig mod Danmark vest for Øresund, om de ønsker det, og de gode mænd i Skåne, Halland og øst for Øresund må være deres herre, kong Oluf behjælpelige med hans krig mod ethvert land, hvor han har behov derfor, med undtagelse af Sverige og med undtagelse af disse lande, der er indbefattet i denne fred, ukrænket på begge sider, derved at det afhænger af fred og forlig mellem riget Sverige og landet Skåne og alt, hvad der er øst for Øresund. Og den fred og det forlig skal evig forblive urokkeligt, som det er fastsat og skrevet ovenfor. Og for denne samme artikel lover alle vi foranførte på samme måde som for alle de andre artikler, som foran er anført.