1381

1381. [e.] 24. juni. Lübeck 145

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 124r – B: Hamburg Staatsarchiv. C1. VI Nr. 1^a. Vol. 1. Fasc. 1a p. 17. »Ein besonderes Heft von 6 Quartblättern mit Falz; am Schluss: Nichil deficit.« – C: tabt – Ca: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 161–62, 299-300 og 295-298 (det sidste med anden hånd). Ikke forefundet i arkivet – D: Dortmund Stadtarchiv. »2 Quartblätter, Auszug, enthält nur §§ 3-6.« (Hanserec.).

Tryk: Hanserec. II 279 nr. 232 – Reg. Dan. nr. *3079; Mekl. UB. XX 51 nr. 11356; D. Kausche, Putbusser Regesten 132 nr. 478. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 145; DRB. IV:2 nr. 145 (i oversættelse).

Tekst efter Aa, varianter efter B, samt efter Ca ifølge Hanserec.:

Anno domini m^o. ccc^o. lxxx primo in festo natiuitatis beati Iohannis baptiste Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Hamborch domini Ludolphus Holdenstede et Christianus Mil<e>s. de Rostock Arnoldus Cropelin et Iohannes van der A. de Stralessunde Iohannes Rughe et Theodericus Crudener. de Wismaria Hinricus Wessel Petrus Stromekendorp et Marquardus Bantsecow de Lunenborch Tydericus Springintgud et Albertus Hoyke de Kylone Tydemannus Honendorp et Nycolaus Rike de Pruzia de Torn Hartuicus Puel de Elbingo Iohannes Stolte de Danzik Gotschalkus Nase de Stetyn dominus Petrus Cropelin de Liuonia de Righe Vrowinus Remelingrode de Tarbato Wolterus van der Borch de Reualia Gosscalkus Scotelmund de Mari meridiano de Campen Hinricus de Wiltzen de Stauria Andreas Peyye de Amsterledamme Peter Abbe de Lubeke Iohannes Pertzeual Symon Swertinch Iacobus Plescow Hartmannus Pepersak Segebodo Crispin Iohannes Schepenstede Hermannus de Ozenbrugge et Iohannes Langhe de Gotlandia Gerhardus de Wedern et Iohannes Swarte pertractauerunt hec infrascripta negocia

<1> .....

<2> Item so dunket den steden nutte wesen dat men in allen steden by der zee de heringhtunnen make allike grot den tunnen de men maket to Rostok vnd wilk man tunnen wil maken vp Schone de schal de tunnen vnd halue tunnen vnd dat veirdendel maken allyke grot den tunnen de men maket in den steden alse vorscreuen steyd ♦ Dit heft en iewelk to rugge togen in synen rat dar van en antwort to seggende tho dem negesten daghe..

<3-6> .....

<7> Item so qwam grot clage vor de stede ouer de vogede van Drelleborg Vstede vnd Zomershauene dat se den kopman de dar plecht to liggende in der Sconischen reyse vnd al dat iar dar grofliken beschedeget vnd vorvnrecht hebben ♦ Darumme is vp en gedreghen dat men in desser tokomenden reyse hemelken schal kundigen vnd beden alle den de dar komen dat malk syn dink also bestelle to dessem iare dat se vortmer van dennen blyuen vnd nicht en solten men dat se liggen to Schonore vnd to Valsterbode vnd to dem Ellebogen dar de mene kopman licht vnd dar nen gud mer to voren by des kopmans rechte vnd. l. lodigen marken ♦ Dar bouen sint de van Rostok van dem Sunde vnd de van dem Gripeswolde des mechtich gemaket oft em degedinge hir van wedderuoren dat se des besten dar ane ramen van al der stede wegen de in dessem vorbunde synt..

<8> Item so hebbet de ametlude van den steden geclaget ouer de borgermestere vnd bůlude to dem Ellenbogen wo dat se mit erem gude na sunte Dionisius dage. dar nicht stan enmoten vnd gesecht id hebbe van oldinges en recht gewezen wan orer en vtgaf enen artich penning de mochte dar mit synem gude stande bliuen van sunte Dionisius daghe bet to sunte Mertins dage ♦ Hirumme so schal en iewelk stad oreme vogede den se sand vppe Schone beuelen dat he den ametluden van den steden dar to weze behulpen dat se mit erem gude to deme Ellebogen stande bliuen also van oldinges heft en recht gewezen

<9> .....

<10> Item so hebben de stede ouereen gedreghen dat de van dem Zunde vnd van Campen schullen ere vogede by tiden senden vp Schone dat se dat also bestellen dat ere visschere to ereme rechten lage komen also van oldinges heft en wonheit gewezen vp dat dar nener beweringe edder schattinge mer van not en sy ♦ Vnd de stede schullen eren husvogeden vp Schone enbeden dat se van nemande gelt nemen vor recht vnd ok schullen de stede enbeden eren andern vogheden dat se eneme iewelken deme des behof is dar to helpen dat em recht wedderuare

<11-13> .....

<14> Item so willen desse dre stede Lubeke Rozstok vnd Wismer vmb bede vnd leue willen der gemenen stede de vredeschepe wedder vtmaken in desser wiis also hir na screuen steit. De van Lubeke willen vtmaken en grot schip vnd twe snycken mit achtentich gewapent de van Rozstok willen vtmaken en grot schip mit twen snycken vnd myt l. gewapent vnd de van der Wysmer des gelik ♦ Vnd de van den steden hir tosamen sint wan se to hus komen so schal en iewelk dat puntgelt dat mit en vpgebort vnd samelt is to Lubeke sunder vortoch ouerzenden tho behuf der dryer stede irghenomed to den vredeschepen to hulpe ♦ Vnd mit den schepen de na sunte Michels dage int leste vor dem wynter ouer zee gan schullen se des gelik dat puntgelt dat denne mit en vpgebort is to Lubeke zenden ♦ Dit schal men ok enbeden den andren steden dar men puntgelt nympt de hir nicht iegenwardich en sint ♦ Vnd werit also dat den dren steden irghenomed in dem puntgelde gebrek worde so schullen se tasten in dem tolne vp Schone ♦ Werit auer so dat se er gebrek noch in dem puntgelde noch in dem tolne vorhalen kunden so hebben de stede menliken gelouet den vorbenomeden dren steden er gebrek na bornisse vnd na mantale wedder to leggende vnd de stede schullen vnd willen int gemene alle koste vnd schaden van der vredeschepe wegen it sy van vangen edder war it af sy allike tosamen dregen na bornisse vnd na mantale ♦ Men vmme den schaden allene van der vangenen wegen mede to dregen dat hebben de van Pruzen vnd her Peter Kropelin scryuer van Stetyn to rugge togen in eren rat den van Lubeke dar van en antword to enbedende ♦ Vnd de vredeschepe schullen in der zee bliuen bette zunte Mertins dage negest to komende

<15> Item so is gesproken vmb de zake twisschen herrn Hennynge van Pudbuz vnd den van Prusen van des wandes wegen dat desser iare geberget wart vor Helzingborgh welker zake her Henning to dem Stralessunde bleff by den steden ♦ Vnd de van Pruzen begerden nu to wetende wilker mate dat her Hennyng irghenomed darumme to dem Stralessunde van den steden gescheden were ♦ Des zegede her Iacob Plescow her Gerd van Attendorn vnd her Iohan Langhe van Lubeke her Iohan Ruge vnd her Tyderik Crudener van dem Sunde her Hinrik Wessel vnd her Marquard Bantzecow van der Wysmer wo dat hern Henninge to dem Sunde van den steden gesecht worde dat he scholde hebben dat teynde laken van dem wande dat dar gewnden were vnd wo dat de van Pruzen do segeden dat dar mer wandes were gewnden also wol ix packen. dar antwordede her Henning to wat he dar seggen scholde ♦ He en wiste noch nicht icht dar wat ghewnden were edder nicht ♦ Des segeden de stede hern Henninghe men schold it io mit den lesten holden also mit den irsten 4 Des hebben de van Pruzen de stede gebeden wer it also dat her Henning war by der stede qweme dat se hern Henninghe dar vmme manen

<16> ....

<17> Item hebben gewezen vor den steden coplude van Tunsberch vnd Aslo vnd claget dat se dar swarliken vorvnrechtet vnd beschattet werden van den vogeden de dar synt iegen vriheyt vnd priuilegye de de conyng van Norwegen den steden vnd dem kopmanne gegeuen vnde bezeghelt heft ♦ Hirumme so sint breue gezand an de konyngynnen van Norwegen vnd an de vogede dar sulues ze to bidden dat se den kopman by rechte laten na lude der priuilegie vnd dar enbouen nicht beschatten vnd besweren ♦ Ok so is den steden geopenbart wo dat de vogede gezecht hebben de priuilegia des konynges deme kopmanne gegheuen hebben nene macht na des konynges dode

<18> Item so heft de voget van Campen vnd ok andre koplude geclaget wo dat se beschedeget syn an roue vnd an brande vp Schone van der vogede weghen alzo her Gregorius Zwertinges vnd her Nycolaus Zegevrides wegen ♦ Hir hebben de stedere aldus to gezecht dat id schal bestande blyuen alzo lange bet dat de stede irst echt to samen komen in desser veyr stede en Lubeke Rozstok Stralessund vnd Wysmer ♦ So mach her Nycolaus Zegevrid dar mede by komen ♦ Wil man se denne warumme schuldighen dat se denne dar to antworden vnd dat men se dar denne vorschede mit Lubeschem rechte

<19-21> ....

<22> Item so wart alle dink to ein ende gerekent van dem tolne to Schone vnd den vredeschepen ♦ Men vmb dat puntgelt wart alle ding geendet mit den genen de dar iegenwerdich weren ane de van Campen Stauren Gotland vnd Stetyn de en hadden ere puntgelt nicht gebracht van dessem iare ♦ Vnd alle de ghene de dar nicht en weren hadden ere puntgelt dar nicht gezand de schullen dat to Lubeke zenden also desse artikel des recessus inholt van den vredeschepen wedder vt to maken .....

<23-24> .....

I det Herrens år 1381 på sankt Johannes Døberens fødselsdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder til forhandlinger i Lübeck, nemlig fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede og Kristian Ritter, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan van der Aa, fra Stralsund Johan Ruge og Didrik Krudener, fra Wismar Henrik Wessel, Peter Strömekendorp og Markvard Bantzekow, fra Luneburg Didrik Springintgud og Albrecht Hoyke, fra Kiel Tideman Honendorp og Nicolaus Rike, fra Preussen: fra Thorn Hartvig Pul, fra Elbing Johan Stolte, fra Danzig Godskalk Nase, fra Stettin herr Peter Kröpelin, fra Livland: fra Riga Frowin Remelingrode, fra Dorpat Walter van der Borch, fra Reval Godskalk Scotelmund, fra Zuidersøen: fra Kampen Hendrik van Wiltzen, fra Stavern Andries Peye, fra Amsterdam Pieter Abbe, fra Lübeck Johan Pertzeval, Simon Swerting, Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Segebod Crispin, Johan Schepenstede, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, fra Gotland Gerhard v. Wederen og Johan Swarte og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.

<1> .....

<2> Fremdeles synes det stæderne at være nyttigt, at man i alle søstæderne gør sildetønderne lige så store som de tønder, som man fremstiller i Rostock, og den mand, der vil fremstille tønder i Skåne, han skal fremstille tønder og halve tønder og fjerdingstønder lige så store som de tønder, som man fremstiller i stæderne, således som det står skrevet foran. Dette har enhver henvist til sit råd at give et svar derpå til næste møde.

<3-6> .....

<7> Fremdeles kom der en alvorlig klage for stæderne over fogederne i Trelleborg, Ystad og Simrishamn over, at de dér groft har skadet og forulempet købmanden, der plejer at ligge der under Skånefarten og hele året. Derfor er man blevet enige om, at man under denne kommende fart hemmeligt skal meddele og befale alle dem, der kommer derhen, at enhver skal ordne sine forhold i år således, at de fremtidig bliver derfra og ikke salter der, men at de ligger i Skanør og Falsterbo og Malmø, hvor hansekøbmanden ligger, og ikke længere fører gods dertil, under fortabelse af købmandens ret og under en bøde på 50 lødige mark. Derudover har de fra Rostock, de fra Stralsund og de fra Greifswald fået fuldmagt til, hvis de får forhandlinger herom, at de tilstræber det bedste deri på alle de stæders vegne, der står i dette forbund.

<8> Fremdeles har håndværkerne fra stæderne klaget over borgmestrene og borgerne i Malmø over, at de ikke må opholde sig der med deres gods efter sankt Dionysius' dag, og har sagt, at det har været en ret fra gammel tid, at når en af dem betalte en ørtug penge, så kunde han blive boende der med sit gods fra sankt Dionysius' dag indtil sankt Mortens dag. Derfor skal enhver stad befale sin foged, som de sender til Skåne, at han skal være håndværkerne fra stæderne behjælpelige med, at de kan blive boende med deres gods i Malmø, således som det har været en ret fra gammel tid.

<9> .....

<10> Fremdeles er stæderne kommet overens om, at de fra Stralsund og fra Kampen skal sende deres fogeder i tide til Skåne, så at de kan ordne det således, at deres fiskere kommer til deres rette leje, således som det fra gammel tid har været sædvane, for at det ikke mere skal være nødvendigt med nogen krav eller beskatning derfra. Og stæderne skal befale deres borgfogeder i Skåne, at de ikke skal kræve penge af nogen for at skaffe ham hans ret, og desuden skal stæderne befale deres andre fogeder, at de skal hjælpe enhver, der har brug for det, til, at der vederfares ham ret.

<11-13> .....

<14> Fremdeles vil disse tre stæder, Lübeck, Rostock og Wismar, efter bøn fra hansestæderne og af velvilje over for dem atter udruste fredeskibene på den måde, som det står skrevet herefter. De fra Lübeck vil udruste et stort skib og to snækker med 80 væbnede mænd, de fra Rostock vil udruste et stort skib med to snækker og med 50 væbnede mænd, og de fra Wismar ligeledes. Og når de, der er sammen her fra stæderne, kommer hjem, så skal enhver uden opsættelse sende den pundtold til Lübeck, som er opkrævet og indsamlet hos dem, til brug for de tre fornævnte stæder til hjælp til fredeskibene. Og med de skibe, der efter sankt Mikkels dag sidst før vinteren sejler over havet, skal de ligeledes sende den pundtold til Lübeck, der til den tid er opkrævet hos dem. Dette skal man også befale de andre stæder, hvor man opkræver pundtold, og som ikke er til stede her. Og hvis de tre fornævnte stæder ikke har nok i pundtolden, så skal de tage af tolden i Skåne. Men hvis de ikke kan hente, hvad de mangler, hverken i pundtolden eller i tolden, så har alle stæderne lovet de fornævnte tre stæder at erstatte, hvad de mangler, efter rime ligt forhold og efter mandtal, og stæderne skal og vil i fællesskab bære al omkostning og skade på grund af fredeskibene, det være sig med hensyn til fanger eller med hensyn til, hvad det kan være, allesammen efter rimeligt forhold og efter mandtal. Men med undtagelse af det punkt at være med til at bære skaden med hensyn til fangerne, det har de fra Preussen og herr Peter Kröpelin, skriver fra Stettin, henvist til deres råd at give dem fra Lübeck et svar derpå. Og fredeskibene skal blive på havet indtil førstkommende sankt Mortens dag.

<15> Fremdeles blev der holdt drøftelse om sagen mellem herr Henning Podebusk og dem fra Preussen vedrørende det klæde, der blev bjerget i disse år foran Helsingborg, af hvilken grund herr Henning blev i Stralsund hos stæderne. Og de fra Preussen begærede nu at vide, på hvilken måde fornævnte herr Henning havde forligt sig med stæderne derom i Stralsund. Dertil sagde herr Jakob Pleskow, herr Gerhard v. Attendorn og herr Johan Lange fra Lübeck, herr Johan Ruge og herr Didrik Krudener fra Stralsund, herr Henrik Wessel og herr Markvard Bantzekow fra Wismar, at det blev sagt til herr Henning i Stralsund af stæderne, at han skulde have hvert tiende 'laken' af det klæde, der var fundet der, og at de fra Preussen da sagde, at der var fundet mere klæde der, nemlig omkring ni pakker; dertil svarede herr Henning, hvad han skulde sige dertil. Han vidste dengang endnu ikke noget om, hvad der var fundet eller ikke. Dertil sagde stæderne til herr Henning, at man i hvert fald skulde forholde sig med de sidste som med de første. Så har de fra Preussen bedt stæderne om, at hvis herr Henning kom et eller andet sted i nærheden af staden, at de vilde minde herr Henning derom.

<16> .....1

<17> Fremdeles har købmænd fra Tønsberg og Oslo været for stæderne og klaget over, at de dér bliver groft forurettet og brandskattet af de fogeder, der er der, i modstrid med den frihed og de privilegier, som kongen af Norge har givet og beseglet for stæderne og købmanden. Herom er der sendt breve1 til dronningen af Norge og til fogederne sammesteds for at bede dem om, at de vil lade købmanden blive ved hans ret efter ordlyden af privilegierne og derudover ikke brandskatte eller belaste ham. Desuden er det meddelt stæderne, at fogederne har sagt, at kongens privilegier, der er givet købmanden, ingen gyldighed har efter kongens død.

<18> Fremdelse har fogeden fra Kampen og også andre købmænd klaget over, at de har lidt skade ved rov og brand i Skåne fra fogedernes side, nemlig herr Gregor Swertings og herr Nicolaus Segefrids side. Hertil har stæderne sagt således, at det skal forblive i bero, indtil stæderne første gang igen mødes i disse fire stæder: i Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar. Så kan herr Nicolaus Segefrid komme med dertil, for at de, hvis man da anklager dem for noget, da kan svare derpå, og man da kan afgøre deres sag efter lybsk ret.

<19-21> .....1

<22> Fremdeles blev alt gjort op vedrørende tolden i Skåne og fredeskibene. Men om pundtolden blev alt gjort op med dem, der var til stede der, undtagen dem fra Kampen, Stavern, Gotland og Stettin; de havde ikke bragt deres pundtold fra i år. Og alle de stæder, der ikke var til stede der, havde ikke sendt deres pundtold derhen; de skal sende den til Lübeck, således som denne artikel1 i recessen lyder om genudrustningen af fredeskibene......1

<23-24> .....1