Tekst og arkivalske oplysninger efter O. Heinemann:
Ik Sullescaf van der Lanken bekenne openbare unde betughe in desseme breve myt mynen waren erfnamen, dat ik schuldych byn van myner redeliken schult eneme erbaren riddere her Henninghe van Podbuske, des rykes tů Denemarken droste, unde synen rechten erfnamen vertych mark unde druddehalve mark Sundescher penninghe, de he my rede lonet heft. ♦ Darvore vorlate ik em unde sette tů eneme pande vere mark geldes unde vere schillinghe Sundescher munte in myme hove tů Gustavitze in vyf hůfen sadyghes ackers unde in aller tubehoringhe, de tů deme vorbenomeden hove unde hůfen lyghen, dar nicht utenomen, yt sy an erfe edder an leene, alze dat vorbenomede gůt an synen scheden licht unde van oldinghes leghen heft, enes gywilikens sunte Mertens daghe uptuborende, ůttůpandende, ys yt dat it noth ys, ute deme vorbenomeden gůde, myt den panden tů dunde, alz en pachtrecht ys in deme lande. ♦ Vortmer wan ik desse vorbenomeden vere mark unde vere schillinghe geldes wyl wedder lozen, zo schal ik beyde, rente unde hovetstol, tů sunte Mertens daghe tůsamende utgheven. ♦ Dat alle desse vorscreven dynk stede unde vast blyven, dat hebbet myt my erbare lude myt ener samenden hant an truwen uppe lovet, alz Otto Wostenyghe, Hartman Seghebode, Nicolaus Zoldes, Hinrik van der Lanken, myn vedder. ♦ Tů eneme tughe desser vorscreven stucke so hebbe ik myn inghezeghel myt den ynghezeghelen myner medelover vor dessen bryf henghet, de gheven ys na godes bort druttinghenhundert iar in deme enundeachtendeghesten iare in deme daghe sůnte Nicolaus des hylghen byscopes.
Jeg Sulislav v. d. Lancken erkender åbent og bevidner med dette brev sammen med mine rette arvinger, at jeg i medfør af retmæssig gæld skylder den ærlige ridder her Henning Podebusk, Danmarks riges drost, og hans rette arvinger 42½, mark stralsundske penge, som han har lånt mig i rede penge. For disse overlader og stiller jeg ham som pant fire mark og fire skilling afgift i stralsundsk mønt i min gård i Wostevitz med fem bol sædeager og med alt tilbehør, der ligger til den fornævnte gård og til bolene, intet undtaget derfra, det være sig i arv eller i len, således som det fornævnte gods ligger og fra gammel tid har ligget inden for sine skel, hvilken afgift han skal oppebære hver sankt Mortens dag og, hvis det er nødvendigt, udpante fra det fornævnte gods og gøre med panterne, således som det er ret i landet ifølge renteaftale. Når jeg fremdeles vil indløse disse fornævnte fire mark og fire skilling afgift, så skal jeg udrede både afgift og hovedstol samlet på sankt Mortens dag. At alle disse forskrevne ting skal forblive stadige og faste, det har de ærlige mænd, nemlig Otto Wusteni, Hartman Segebode, Nicolaus Soldes, Henrik v.d. Lancken, min fætter, med samlet hånd i troskab lovet sammen med mig. Til vidnesbyrd om disse forskrevne punkter har jeg hængt mit segl sammen med mine medloveres segl under dette brev, der er givet år 1381 efter Guds byrd på den hellige biskop sankt Nicolaus' dag.