© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter O. Heinemann:
In godes namen amen. ♦ Witlik sy allen luden, de dessen bref seen edder horen lesen, dat wy Sulleslaf unde Nicolaus unde Thetzo, knapen van wapene, brodere gheheten van der Lancken, Sulleslaves sones van der Lancken, deme god gnedich sy, bekennen openbare in desseme breve myt unsen waren erfnamen unde betughen, dat wy myt vulbort unde myt rade unser leven moder Kerstinen unde unser anderen vrůnt hebben vorkoft unde vorlaten, vorkopen unde vorlaten in desseme yeghenwardighen breve tho eneme ewigen kope eneme erbaren riddere her Henninge van Pudbusk, en droste des rikes van Denemarken, unde synen rechten erfnamen unsen hoef unde unse gůd tho Lubbevisse, Ramytze unde Zilatitze myt sostehalver hove zadighes ackers, myt den worden, de darto liggen, dem wi em meten scholen – is dar mer, dar schal he uns mer penninghe vor gheven, is dar myn, so schal he uns myn penninghe gheven – myt alle der tobehoringhe unde toleghe, de tho deme vorbenomeden hove unde ghude liggen, myt weyde, mit wische, mit more, myt holte, myt struken, myt watere, vletende unde stande, myt weghe, myt steghe, myt berghe, myt dale, myt alle der anderen thobehoringhe, se sy benomet edder unbenomede, hoef unde dat gut myt alle siner tobehoringhe an syner schede licht unde van oldinghes gheleghen heft. ♦ Dessen vorbenomeden hoef unde ghut myt alle syner tobehoringhe vorghenomet hebbe wy em vorkoft myt erve unde myt lene, myt aller vryheyt, mit alleme eghendome, myt alleme rechte, myt deme hoghesten unde myt deme sydesten, myt bede, myt munte, alzo vryg, alzo wy dat aldervryghest ghehat hebben unde unse olderen uns aldervryghest angheervet hebben unde ere vore gheweset heft, alzo dat wy edder unse erfnamen an deme vorbenomeden hove unde ghude unde an der vorbenomeden hoves unde ghudes tobehoringhe nicht ane beholden, mynne, gnade, recht, denest edder both. ♦ Wes wy edder unse erfnamen wente hertho darane ghehat hebben, dat late wy albedille deme vorbenomeden her Henninghe van Pudbusk unde synen rechten erfnamen tho ewighen ty den to besittende. ♦ Vortmer dessen vorbenomeden hoef unde dat vorbenomede ghut myt alle syner tobehoringhe schole wy vryg vorlaten myt alle den yenen, de dar leen ane hebben, vor den heren des landes deme vorbenomeden her Henninghe van Pudbusk unde synen rechten erfnamen den vorbenomeden hoef tho der hant, wen he edder syne erfnamen van uns edder van unsen erfnamen des esschende synt. ♦ Na der vorlatinghe schole wy edder unse erfnamen deme vorbenomeden her Henninghe van Pudbusk unde synen rechten erfnamen den vorbenomeden hoef unde dyt vorbenomede ghut myt alle syner tobehoringhe waren yar unde dach, alzo in deme land en recht is, vor alle ansprake, se syn gheystlik edder werlik, de vor recht komen willen unde de sik an rechte willen noghen laten, unde scholen unde willen dat gans entvryen unde entweren vor alle den yenen, de dar ghut unde renthe ane hebben. ♦ Vortmer wen Zulleslaf van der Lancken, Hannes sone van der Lancken, unses broders, deme god gnedich sy, tho synen mundighen yaren kůmpt, so schal he dessen vorbenomeden hoef unde dit vorbenomede ghut vorlaten unde schal synen bref dar up gheven myt syneme ingheseghele, de schal spreken unde ltden van worde tho worde, alze desse bref spreckt unde lůt. ♦ Ok bekenne wy des, dat uns dyt vorbenomede ghut tho dancke unde to willen tho ener gansen noghe myt reden unbeworen penninghen vor der makinghe desses breves is wol betaled. ♦ Uppe dat alle vorscrevene stucke stede unde vast bliven tho ewighen tyden, so hebbet myt uns erbare lude, knechte unde riddere, gheloved myt ener zamenden hant in trůwen, alze Clawes van der Lancken, Iohannes van der Lancken, Pridbor van der Lancken, des olden Pridbors kindere van der Lancken, deme god gnedich sy, Hinrik van der Lanken, Thetzen sone van der Lancken, deme god gnedich sy, Clawes van der Lancken, Henneke van der Lancken, Nedemers kyndere van der Lancken, deme got gnedich sy, her Hinrik Plate, her Rickolt Rotermůnt, Henneke Vyris, Gusclaf Tzum, Hartman Zeghebode, Hermen Normen, Dargemer Maskenholt, Wilken Plate, Cord Platen sone, Wilken Plate, Thomas Platen sone, Cord Plate, Otto Wostenyge, Henningh Zabetitze, Hermen Bole, Godeke Bole unde Clawes Tzoldes. ♦ Ok bekenne wy des, dat wy alle desse vorbenomede stucke loven her Bertram Wulflam, eneme borghermestere to deme Sunde, Iorden Zenkepile, Eghard Zegheboden, Henningh van der Osten unde Henneke Slaweken to truwer hant her Henninghes van Pudbusk unde synen rechten erfnamen. ♦ To ener merer bewaringhe unde tuchnisse alle desser vorscrevene stucke so hebbe wy myt ganser witschop dessen bref beseghelt myt unsen ingheseghelen, de wy hebben ghelaten henghet vor dessen bref, de screven unde gheven is tho deme Sunde na godes bort drutteynhundert yar in deme tweundeachtentighesten yare in sunte Pawels avende, alze he bekered wart.
I Guds navn, amen. Det skal være vitterligt for alle mænd, der ser dette brev eller hører det læse, at vi Sulislav og Nicolaus og Tetze, væbnere, brødre, kaldet v. d. Lancken, sønner af Sulislav v. d. Lancken, hvem Gud være nådig, erkender åbent med dette brev sammen med vore rette arvinger og bevidner, at vi med samtykke og med råd af vor kære moder Kristine og vore andre slægtninge har solgt og opladt og med dette nærværende brev til den ærlige ridder, herr Henning Podebusk, Danmarks riges drost, og hans rette arvinger sælger og som evigt salg oplader vor gård og vort gods i Lipsitz, Ramitz og Zilatitze med 5½, bol sædeager med de grundstykker, der ligger dertil, og som vi skal udmåle ham – er der mere, det skal han give os flere penge for, er der mindre, så skal han give os færre penge – med alt det tilbehør og tilliggende, der ligger til fornævnte gård og gods, med græsgang, med eng, med mose, med skov, med buskads, med vande, flydende og stillestående, med vej, med sti, med bakke, med dal, med alt det andet tilbehør, det være nævnt eller unævnt, (således som) gård og gods med alt dets tilbehør ligger og fra gammel tid har ligget inden for dets skel. Denne fornævnte gård og dette gods med alt dets fornævnte tilbehør har vi solgt ham med arv og med len, med al frihed, med al ejendomsret, med al ret, den højeste og laveste, med afgift, med mønt, så frit som vi har haft det i allerfrieste omfang og vore forfædre i allerfrieste omfang har givet os det i arv og det fordum har været deres, således at hverken vi eller vore arvinger beholder noget i fornævnte gård og gods eller i tilbehøret til fornævnte gård og gods, (det være sig) hverken mindelighed, nåde, ret, tjenesteydelser eller påbud. Hvad vi eller vore arvinger hidtil har haft deri, det overlader vi altsammen til fornævnte herr Henning Podebusk og hans rette arvinger at besidde til evige tider. Denne fornævnte gård og det fornævnte gods med alt dets tilbehør skal vi fremdeles i nærværelse af landets herrer frit oplade med alle dem, der har len deri, til den fornævnte herr Henning Podebusk og hans rette arvinger straks, når han eller hans arvinger kræver det af os eller af vore arvinger. Efter opladelsen skal vi eller vore arvinger hjemle den fornævnte herr Henning Podebusk og hans rette arvinger denne fornævnte gård og dette fornævnte gods med alt dets tilbehør år og dag, således som det er ret i landet, mod alle krav, det være sig fra gejstlige eller verdslige, som vil gå i retten, og som vil lade sig tilfredsstille uden rettergang, og vi skal og vil frigøre og fri det helt over for alle dem, der har besiddelse eller afgift deri. Når fremdeles Sulislav v. d. Lancken, søn af vor broder Hannes v. d. Lancken, hvem Gud være nådig, kommer til skels år og alder, så skal han oplade denne fornævnte gård og dette fornævnte gods, og han skal give sit brev derpå med sit segl, og det skal formuleres og lyde ord til andet, således som dette krav er formuleret og lyder. Desuden erkender vi, at dette fornævnte gods efter vort ønske og vor vilje og til fuld tilfredshed er betalt os med rede gangbare penge før affattelsen af dette brev. For at alle de forskrevne punkter skal forblive stadige og faste til evige tider, så har ærlige mænd, væbnere og riddere, aflagt løfte sammen med os med samlet hånd i troskab, nemlig Klaus v. d. Lancken, Johan v. d. Lancken, Predbjørn v. d. Lancken, børn af den gamle Predbjørn v. d. Lancken, hvem Gud være nådig, Henrik v. d. Lancken, søn af Tetze v. d. Lancken, hvem Gud være nådig, Klaus v. d. Lancken, Henneke v. d. Lancken, børn af Nedemer v. d. Lancken, hvem Gud være nådig, herr Henning Plade, herr Rigvald Rotermunt, Henneke Vyris, Gutslav Suhm, Hartman Segebode, Herman Norman, Dargemer Maskenholt, Wilken Plade, Konrad Plades søn, Wilken Plade, Thomas Plades søn, Konrad Plade, Otto Wusteni, Henning Zabetitze, Herman Bole, Godike Bole og Nicolaus Soldes. Desuden erkender vi, at vi lover alle disse fornævnte punkter over for herr Bertram Wulflam, borgmester i Stralsund, Jordan Senkepil, Eggert Segebode, Henning v. d. Osten og Henneke Slaweke til herr Henning Podebusks og hans rette arvingers tro hånd. Til yderligere sikkerhed og vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter har vi med fuldt vidende beseglet dette brev med vore segl, som vi har ladet hænge under dette brev, der er skrevet og givet i Stralsund år 1382 efter Guds byrd dagen før sankt Paulus' dag, da han blev omvendt.