forrige næste

Tekst efter a:

Post. salutacionem ♦ Wisen herren vnd sundirlichin vrunde. ♦ Wisset. als ir vns. geschrebin habit. von deme tage zcu meteuaste. mit der koniginne von Norwegen vnd des riches rat von Denemarken. zcu Nykopinge zcu haldin. doruff wir uch vormols habin geschrebin. das wir czu deme tage vnser sendebotin adir briue woldin sendin/ hyrumme libin vrunde ir wol wisset. das wir uff dese cziit mer andern. von manchirhande gewerbe vnd gebot vnsir herren. zcu reysin uff dise cziit vnser botin. czu deme tage zcu uch nicht mogen sendin. sundur vnser willen uch schriben in sulchin wortin ♦ <1> Czu deme erstin. als von. den slossen uff czuancwortin. der konigynne vorgenomet vor. deme tage \ dunket vns ratsam syn das man sy. nicht uff antworte. sundir man sy halde czu der cziit als sy den stetin. vorsatzt sin noch vswizunge der briue doruff gegebin vnd geschrebin. ♦ <2> Vortmer als von deme pfungelde als ir schribet. das wolle wir dis iar uffnemen. vnde sameln zcu bihoff. der kegin dy se czubefredin glichirwis. als wir is vormols uff habin gehabin/ so bescheydinlich das wir uch. vor den schaden wollen stan. noch vnserm bornisse. der von den selbin vredekogin bequeme dy in den Norsund. wordin gelegit dy zee czu befreden ♦ Wer is abir sache. das. ir mit den selbin vredekogin andirswo. keynen kryg an slan odir griffe<n> weldet welchirleye der wer/ do wolle wir mite slachtes sin vnuorworren vnd vns dorczu in keynen wys anders vorbinden/ sunder alleyne dy zee czubefredin. vnd nicht vorder/ ♦ <3> Ouch liebin vrunde. <als> vns der kopfman vnd aldermanne von Almanie nu czu Bruge ligende/ swarlicher habin geschrebin. vnd sich it geclagit von manchirhande sache* inen vnd den gemeynen koffman an ligende. in deme lande zcu Flandern der glich als wir glowbin. ir ouch. von in habit enpfangin. mochte/ ymand doruff. keynen rat vinden deme kouffmanne zcu hulffe in sulchin synen swerin sachin/ do wolde wir gerne zcu helffin ratin noch vnser macht/ so wir beste mochtin vnde kunden ♦ <4> Vortmer liebin hern. als von der sachin wegin hern Oloff Bornsson/ dy uch wol wissintlich is. wir bitten. dinstlichin mochte dy. von uwir hulffe vnd wizem rade. vorrichtet vnd hingelegit werdin do tetet ir vns czwar denklich an. wene wir den man noch hutestagis in gefe<n>gnus habin vnd yn czu rechte gestellen vnd dirbiten.

Efter hilsen.

Vise herrer og særlige venner. I skal vide, når I har skrevet til os om det møde ved midfaste, der skal holdes med dronningen af Norge og Danmarks riges råd i Nykøbing, hvorom vi tidligere har skrevet til Eder, at vi vilde sende vore sendebud eller breve til det møde, så skal I, kære venner, i den anledning vel vide, at vi på den tid rejser til flere andre på grund af mangehånde forretninger og på befaling af vore herrer (og) på den tid ikke kan sende vore bud til møde hos Eder, men skriver vor vilje til Eder med disse ord. <1> For det første, nemlig om at overdrage borgene til fornævnte dronning før dagen, synes det os at være tilrådeligt, at man ikke overdrager dem, men at man fastholder dem i den tid, hvori de er pantsat til stæderne, efter hvad de breve udviser, der er givet og skrevet derom. <2> Fremdeles med hensyn til det, som I skriver om pundtolden, den vil vi indkræve og samle i år til brug for koggerne til at fredeliggøre havet, ligervis som vi tidligere har opkrævet den, med den bestemmelse, at vi efter tilbørlighed vil indestå Eder for den skade, der kommer fra disse fredekogger, der blev anbragt i Øresund for at fredeliggøre havet. Men hvis I med de samme fredekogger vil begynde eller indlede en krig andetsteds, hvilken slags den end er, deri vil vi ikke være indblandet på nogen måde og ikke forpligte os dertil på nogen anden måde end alene til at fredeliggøre havet og ikke derudover. <3> Desuden, kære venner, således som købmanden og oldermændene fra Tyskland, der nu ligger i Brügge, mere indtrængende har skrevet til os og klaget noget over mangen en slags sag, der vedrører dem og hansekøbmanden i landet Flandern, således som vi tror, at I også har hørt fra dem, så vil vi gerne hjælpe, hvis nogen kan finde på råd til hjælp for købmanden i hans så svære sager, og råde deri efter evne, så godt vi kan og formår. <4> Fremdeles, kære herrer, om sagen vedrørende herr Oluf Bjørnsen, som I kender vel, beder vi ærbødigst, at hvis den med Eders hjælp og vise råd kan bilægges og udjævnes, da gør I i sandhed godt imod os, eftersom vi endnu i dag har manden i fangenskab og stiller og tilbyder at stille ham for retten.