Tekst efter Aa:
Amicabili salutacione premissa ♦ Liuen sunderligen vrende ♦ Als gy wol weten dat
enes dages gheramet was vp mituasten negest gheledin tho holdende to Nykopinghe
mit der koninghynnen von Norwegen vnde mit des rikes rat von Dennemarken des wetet
dat wy vnses rades bodin to deme dage ghesant hadden vnde haddin dat gerne geseen.
dat de iwe ouch dar ghewesen haddin men also gy vns screuen dat gy de iwe dar
nicht bysenden en konden vnde beden dat wy woldin manen vmme den scadin de den
iwen in Dennemarken gheschen is des sulle gy weten. dat vnses radis bodin/ vmme
iwen scadin also trvwelichen vnde vlitliken hebben ghemanet also vmme den vnsen.
eghenen/ ♦ Vnde allene dat de koninghynne vnde des rikes rat en aldus antwortin
also se ouch in dem herueste vp Schone dedin wo dat vnse priuilegia dat ynne
holdin dat nymant darff antworten vor den anderen adir des anderen vntgeldin men
wylle wy dar wat tho duen vp de yene de den scadin ghedaen hebben dar wyllen se
vns mit guden wyllen vnde mit trvwen to helpen io doch bleuen vnse bodin vaste by
vnser maninghe vnde spreken na dem male dat vns dusse schade ghescheen is von des
rikes sloten vnde dar weddyr vp vnde vt des rikes hauenen vnde dar weddir in. vnde
Nuncii consulares ciuitatum
Venskabelig hilsen tilforn.
Kære særlige venner. Eftersom I godt ved, at man havde bestemt at holde et møde sidstforgangne midfaste i Nykøbing med dronningen af Norge og Danmarks riges råd, så skal I vide, at vi havde sendt vort råds bud til mødet og gerne havde set, at Eders bud også havde været der, men eftersom I skrev til os, at I ikke kunde sende Eders bud dertil, og bad om, at vi vilde minde om den skade, der er sket Eders mænd i Danmark, så skal I vide, at vort råds bud lige så pligttro og ivrigt har mindet om Eders skade som om vor egen. Og selv om dronningen og rigets råd svarede dem, således som de også gjorde i efteråret i Skåne, at vore privilegier indeholder, at ingen behøver at svare for den anden eller betale for den anden, men at de vil hjælpe os desangående med god vilje og med troskab, hvis vi vil gøre noget deri mod dem, der har gjort skaden, så stod vore bud dog fast ved vor maning og sagde, at eftersom der var sket os denne skade fra rigets borge og op på dem igen og ud fra rigets havne og ind i dem igen og fra rigets indbyggere, og eftersom vore privilegier, som de har beseglet, også indeholder en fuld fredsslutning for hele riget og for alle rigets indbyggere, så mener vi, at de er pligtige til over for os at stå til ansvar for skaden. Derfor agter dronningen og rigets råd at komme til Stralsund førstkommende sankt Michaels dag, hvis hertugerne af Mecklenburg og af Stettin vil give dem frit lejde, og der holde drøftelse med os om denne maning angående vor skade og angående stadfæstelsen af privilegierne i Norge og angående alle andre punkter, som de og vi har indbyrdes. Desuden har dronningen lovet os at medbringe Norges riges råd; derfor synes det os at være nyttigt, således som vi tidligere har skrevet til Eder, at I endelig ikke undlader at sende Eders råds bud med fuldmagt til det møde, som vi har bestemt at holde i Lübeck førstkommende sankt Hans dag ved midsommer, hvor den sag og de sager, der vedrører vor købmand i Flandern, skal drøftes, og også hvorledes man skal forhandle alting med dronningen og rigets råd på det forskrevne møde i Stralsund. Desuden skal I vide, at vi har holdt drøftelse om herr Oluf Bjørnsen såvel som om den sag, der verserer mellem Eder og Thomas v.d. Hagen. Derom har vore bud indgået det forlig, at det skal henstå i venskabelighed mellem Eder og brødrene v.d. Hagen indtil førstkommende sankt Hans dag, så vil Thomas eller hans broder komme til Lübeck og vil ikke unddrage sig en rimelig afgørelse. Fremdeles skal I vide, at de samme bud fra vort råd har aftalt og sluttet en længere våbenstilstand med sørøverne, således som I finder i det skriftstykke, der er vedlagt her. Og vi beder om, at Eders mænd, hvis de kommer over sørøverne, så ikke gør dem noget ondt, så at vi ikke af den grund pådrager os nogen skade. Fremdeles med hensyn til hvad I har skrevet om fredeskibene, så skal I vide, at vi på dette tidspunkt har drøftet det, og eftersom sørøverne har garanteret os en våbenstilstand, og dronningen og rigets råd har sagt til vore bud, at der ikke er brug for at udruste fredeskibe, så har vi bestemt det således, at vi har opsat det indtil førstkommende sankt Hans dag, og at man da kan forhandle desto mere derom, dog således at man alligevel oppebærer pundtolden, eftersom vi stadig mangler mange penge med henblik på fredeskibene, og også at man så har penge, som man kan give ud med det samme, hvis man til den tid skal udruste fredeskibe. Et lignende brev har vi sendt til stæderne ved Zuidersøen og beder om, at I ufortøvet vil sende disse breve til de herrer rådmænd fra stæderne i Livland, og bring pundtolden med Eder og undlad det ikke. Givet i Wismar Misericordia domini under Wismarernes sekret, som vi for øjeblikket bruger.
Rådsudsendingene fra søstæderne, forsamlet til forhandlinger i Wismar på dagen for udstedelsen af dette brev.