Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, Johan, biskop af Slesvig, kollektor af frugter, indtægter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer i Danmarks rige, hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er kommet os for øre, at nogle gejstlige og verdensgejstlige og regelbundne kirkelige personer, som besidder kirkelige beneficier i de lande, i hvilke Du er udpeget til kollektor af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, og som ikke forstår at gå i retfærdighedens fodspor, og som ikke tager i betænkning at rette munden mod himlen, skønt deres tale bevæger sig langs jordenN, fordømmeligt har dristet sig til at knytte sig til og begunstige fortabelsens fostersøn Robertus, fordum kardinalpresbyter af basilika SS. XII Apostoli, nu modpave, som i forbryderisk forvovenhed drister sig til at kalde sig pave Clemens 7., også efter og i modstrid med de forholdsregler, der er taget og højtideligt forkyndt af os mod denne Robertus og alle hans velyndere og følgesvende og mod dem, der slutter sig til samme, ved hvilke vi ved dom erklærer, at samme Robertus skal straffes som en kætter og skismatiker. Idet vi derfor betænker, at disse personer – eftersom det fornævnte er sandt – ved denne handling er berøvet alle de kirkelige beneficier, som de da besad, og da vi ønsker at råde bod på denne sag med et formålstjenligt middel og drage omsorg for vort kammers tarv, hvilket er såre udtømt på grund af tvingende nød, pålægger vi Dig, broder, til hvem vi i denne og andre sager nærer særlig tillid i Herren, som vor befaling ved apostolisk brev, at Du, efter at have tilkaldt dem, som skal tilkaldes, omhyggeligt med vor myndighed undersøger sandheden angående det fornævnte, og med fornævnte myndighed ved dom erklærer, at de personer, som Du ved denne undersøgelse finder skyldige, har været og er berøvet alle de fornævnte verdensgejstlige og regelbundne kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, som de da som fornævnt besad, selv om det måtte være priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbende eller sognekirker, og virkeligt fjerner dem fra samme og lige så vel, hvis lejlighed byder sig dertil, fængsler nævnte personer og holder dem fangne og straffer dem i overensstemmelse med de kanoniske regler og desuden til vor hånd i nævnte kammers navn modtager og beholder disse beneficier, som i fornævnte lande måtte være ledige ved denne tilknytning og erklæring, indtil der bliver forordnet anderledes om dem af det apostoliske sæde, og også sørger for at tage og oppebære de frugter, indtægter og indkomster af de beneficier, som måtte fremkomme fra dem under deres ledighed, samt opretholde dem eller værdien af dem, når fornævnte beneficiers byrder er afholdt af dem, og så hurtigt som muligt uden fare bekvemt oversende dem til fornævnte kammer, idet Du, når som helst og så ofte som det er til gavn, med vor myndighed tugter alle genstridige og opsætsige med kirkens straf og andre retslige midler uden adgang til appel, uanset deres stilling, grad, orden eller stand, ja, uanset om de udmærker sig ved en biskoppelig eller en hvilken som helst anden kirkelig eller verdslig dignitet, idet I hertil, om fornødent, påkalder den verdslige arms hjælp, uanset såvel – salig ihukommelse – vor forgænger pave Bonifacius 8.s. forordningN, som fastsætter, at ingen må stævnes for en domstol uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte sager og i disse ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse, (og forordningen)N om to dagsrejser på det almindelige kirkemøde som alle andre apostoliske bestemmelser, der strider herimod, eller (uanset) om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension eller bandlysning og ikke kan stævnes for retten uden for eller hinsides bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling. Men det er vor vilje, og vi påbyder dig strengt i den hellige lydigheds navn som vor befaling, at Du angående alt, hvad Du foretager vedrørende det fornævnte, og hvad Du måtte modtage på grund heraf, sørger for at give nævnte kammer sikker underretning ved eet eller flere offentlige dokumenter, beseglet med Eders segl. Givet i Rom den 18. maj i vort femte pontifikatsår.