1382

1382. 18. maj. Rom 232

Pave Urban 6. pålægger biskop Johan af Slesvig, det apostoliske kammers kollektor i Danmark, at fratage alle tilhængere af modpaven Clemens 7. i hans kollektorområde deres kirkelige beneficier, beslaglægge indtægterne heraf og oversende dem til kammeret.

A: tabt – Aa: Reg. Vat. 310 f. 254r, i marginen til venstre med anden hd. Episcopo Slewicensi collectori.

Tryk: Acta Pont. II 6 nr. 771; Acta Pont. Svec. 1:2 (1957), 91 nr. 870 – Repert. Germ., Verz. II col. 18; Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 278 nr. 420. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 232; DRB. IV:2 nr. 232 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Urbanus (episcopus seruus seruorum dei) uenerabili fratri Iohanni episcopo Sleswicensi fructuum reddituum et prouentuum camere apostolice debitorum in regno Dacie collectori salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Ad audienciam nostram peruenit (quod nonnulli clerici et persone ecclesiastice seculares et regulares beneficia ecclesiastica obtinentes in partibus in quibus fructuum et prouentuum apostolice camere debitorum collector existis deputatus nescientes in semitis iusticie ambulare et os in celum li<n>gua eorum gradiente super terram ponere non uerentes perdicionis alumpno Roberto olim basilice duodecim apostolorum presbitero. cardinali nunc antipape qui se Clementem papam septimum ausu sacrilego nominare presumit eciam post et contra processus per nos contra ipsum Robertum et quoscunque eius fautores et sequaces/ ac eidem adherentes factos et sollempniter publicatos per quos eundem Robertum tamquam hereticum et scismaticum sentencialiter declaramus puniendum adherere et fauere dampnabiliter presumpserunt ♦ Nos igitur attendentes quod ueris existentibus premissis huiusmodi persone quibuscunque beneficiis ecclesiasticis que tune obtinebant ipso facto priuate existunt et super hiis de oportuno prouidere remedio ac camere nostre que urgente necessitate plurimum est exhausta. commoditatibus consulere cupientes/ fraternitati tue de qua in hiis et aliis. fiduciam in domino gerimus specialem per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus tu uocatis qui fuerint uocandi super premissis inquiras auctoritate nostra diligencius ueritatem et personas illas quas per inquisicionem huiusmodi culpa<bi>les inueneris de predictis omnibus beneficiis ecclesiasticis secularibus et regularibus cum cura et sine cura que ut prefertur tunc obtinebant eciam si prioratus dignitates personatus officia canonicatus et prebende uel parrochiales ecclesie fuerint auctoritate predicta sentencialiter declares fuisse et esse priuatas et eas amoueas realiter ab eisdem et nichilominus si ad id facultas se obtulerit dictas personas capias et captiuas detineas ac punias iuxta canonicas sanctiones ac insuper beneficia huiusmodi que per adhesionem et declaracionem huiusmodi in partibus predictis uacare contingerit ad manus nostras dicte camere nomine recipias et retineas donec de illis per sedem apostolicam fuerit aliter ordinatum fructus quoque redditus et prouentus beneficiorum ipsorum qui illorum durante uacacione ex eis obuenerint capere et leuare necnon illos seu ualorem illorum de ipsis tamen predictorum beneficiorum supportatis oneribus conserua re et quam cito sine periculo commode poteris ad cameram predictam transmittere procures/ contradictores quoslibet et rebelles cuiuscunque status gradus ordinis uel condicionis existant eciam si pontificali seu alia quauis ecclesiastica uel mundana prefulgeant dignitate quandocunque et quocienscunque expedierit auctoritate nostra per censuram ecclesiasticam et alia iuris remedia appellacione postposita compescendo inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis non obstantibus tam felicis recordacionis Bonifacii pape VIII. predecessoris nostri in quibus cauetur ne aliquis extra. suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur et de duabus dietis in concilio generali quam aliis constitucionibus apostolicis contrariis quibuscunque seu si aliquibus communiter uel diuisim a sede apostolica sit indultum quod interdici suspendi uel excommunicari aut extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem ♦ Uolumus autem et tibi in uirtute sancte obediencie districte precipiendo mandamus quatinus de omnibus et singulis que gesseris in premissis et que propterea recipere te continget dictam cameram per instrumentum seu instrumenta publica uestro sigillo sigillata certificare cures) ♦ Datum Rome xv kalendas iunii pontificatus nostri anno quinto.

Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, Johan, biskop af Slesvig, kollektor af frugter, indtægter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer i Danmarks rige, hilsen og apostolisk velsignelse.

Det er kommet os for øre, at nogle gejstlige og verdensgejstlige og regelbundne kirkelige personer, som besidder kirkelige beneficier i de lande, i hvilke Du er udpeget til kollektor af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, og som ikke forstår at gå i retfærdighedens fodspor, og som ikke tager i betænkning at rette munden mod himlen, skønt deres tale bevæger sig langs jorden, fordømmeligt har dristet sig til at knytte sig til og begunstige fortabelsens fostersøn Robertus, fordum kardinalpresbyter af basilika SS. XII Apostoli, nu modpave, som i forbryderisk forvovenhed drister sig til at kalde sig pave Clemens 7., også efter og i modstrid med de forholdsregler, der er taget og højtideligt forkyndt af os mod denne Robertus og alle hans velyndere og følgesvende og mod dem, der slutter sig til samme, ved hvilke vi ved dom erklærer, at samme Robertus skal straffes som en kætter og skismatiker. Idet vi derfor betænker, at disse personer – eftersom det fornævnte er sandt – ved denne handling er berøvet alle de kirkelige beneficier, som de da besad, og da vi ønsker at råde bod på denne sag med et formålstjenligt middel og drage omsorg for vort kammers tarv, hvilket er såre udtømt på grund af tvingende nød, pålægger vi Dig, broder, til hvem vi i denne og andre sager nærer særlig tillid i Herren, som vor befaling ved apostolisk brev, at Du, efter at have tilkaldt dem, som skal tilkaldes, omhyggeligt med vor myndighed undersøger sandheden angående det fornævnte, og med fornævnte myndighed ved dom erklærer, at de personer, som Du ved denne undersøgelse finder skyldige, har været og er berøvet alle de fornævnte verdensgejstlige og regelbundne kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, som de da som fornævnt besad, selv om det måtte være priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbende eller sognekirker, og virkeligt fjerner dem fra samme og lige så vel, hvis lejlighed byder sig dertil, fængsler nævnte personer og holder dem fangne og straffer dem i overensstemmelse med de kanoniske regler og desuden til vor hånd i nævnte kammers navn modtager og beholder disse beneficier, som i fornævnte lande måtte være ledige ved denne tilknytning og erklæring, indtil der bliver forordnet anderledes om dem af det apostoliske sæde, og også sørger for at tage og oppebære de frugter, indtægter og indkomster af de beneficier, som måtte fremkomme fra dem under deres ledighed, samt opretholde dem eller værdien af dem, når fornævnte beneficiers byrder er afholdt af dem, og så hurtigt som muligt uden fare bekvemt oversende dem til fornævnte kammer, idet Du, når som helst og så ofte som det er til gavn, med vor myndighed tugter alle genstridige og opsætsige med kirkens straf og andre retslige midler uden adgang til appel, uanset deres stilling, grad, orden eller stand, ja, uanset om de udmærker sig ved en biskoppelig eller en hvilken som helst anden kirkelig eller verdslig dignitet, idet I hertil, om fornødent, påkalder den verdslige arms hjælp, uanset såvel – salig ihukommelse – vor forgænger pave Bonifacius 8.s. forordning, som fastsætter, at ingen må stævnes for en domstol uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte sager og i disse ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse, (og forordningen) om to dagsrejser på det almindelige kirkemøde som alle andre apostoliske bestemmelser, der strider herimod, eller (uanset) om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension eller bandlysning og ikke kan stævnes for retten uden for eller hinsides bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling. Men det er vor vilje, og vi påbyder dig strengt i den hellige lydigheds navn som vor befaling, at Du angående alt, hvad Du foretager vedrørende det fornævnte, og hvad Du måtte modtage på grund heraf, sørger for at give nævnte kammer sikker underretning ved eet eller flere offentlige dokumenter, beseglet med Eders segl. Givet i Rom den 18. maj i vort femte pontifikatsår.