forrige næste

Tekst efter Aa:

Urbanus (episcopus seruus seruorum dei) dilectis filiis Wenceslao Girgoni custodi Cracouiensis decretorum doctori et Petro Francisci canonico et cantori Quinqueecclesiensis ecclesiarum in regno Polonie ac ciuitatibus et diocesibus Wratislauiensi et Lubucensi fructuum et prouentuum camere apostolice debitorum collectoribus salutem (et apostolicam benedictionem). ♦ Dudum ex certis causis racionabilibus animum nostrum mouentibus uicesimam partem omnium ecclesiasticorum reddituum et prouentuum unius anni a uobis ceterisque personis ecclesiasticis quibuscunque exemptis et non exemptis regni Polonie/ ac ciuitatibus et diocesibus Wratislauiensi et Lubucensi quantacunque prefulgeant dignitate seu cuiuscunque sint preeminencie condicionis aut status religionis aut ordinis quibus et eorum alicui nulla priuilegia uel indulgencias sub quacunque uerborum forma uel expressione concessa uolumus suffragari preterquam uenerabilibus fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus monasteria prioratus dignitates personatus officia canonicatus et prebendas ac quecunque qualiacunque et quotcunque beneficia ecclesiastica in dictis ciuitatibus et diocesibus obtinentibus/ ac in posterum obtenturis qui nobiscunque assidue indefessis laboribus onera uniuersalis ecclesie sorciuntur/ et a dilectis filiis magistris et fratribus hospitalium sancti Iohannis Ierosolimitani et sancte Marie Theotonicorum qui contra hostes fidei Christiane exponunt iugiter se et sua fructibus redditibus et prouentibus ecclesiasticis dictarum personarum ecclesiasticarum exemptarum et non exemptarum secundum modum et morem/ ac consuetudinem in exaccione et colleccione decime in eisdem ciuitatibus et diocesibus hactenus obseruatos* subleuandis duximus imponendam soluendam in festo omnium sanctorum proximo secuturo/ ♦ Quocirca discrecionem uestram monemus rogamus et hortamur attente uobis per apostolica scripta districte precipiendo mandantes quatinus per uos uel alium seu alios a quibuslibet personis ecclesiasticis secularibus et regularibus exemptis et non exemptis ciuitatum et diocesium predictarum supradictis cardinalibus magistris et fratribus ut prefertur ex ceptis de uniuersis prouentibus et redditibus ecclesiasticis beneficiorum ecclesiasticorum que habent et obtinent in ciuitatibus et diocesibus predictis leuetis et exigatis in predicto termino uicesimam supradictam ad solucionem ipsius quoscumque exemptos et non exemptos eiusdem uicesime debitores in eisdem ciuitatibus et diocesibus per censuram ecclesiasticam et eciam per sequestracionem huiusmodi fructuum et reddituum et prouentuum ecclesiasticorum si expedire uidentur appellacione postposita compescendo ita quod ad fructus redditus ecclesiasticos alios eorundem extra dictas ciuitates et dioceses consistentes huiusmodi compulsionis officium non extendatis nec ad exaccionem huiusmodi faciendam in aliquo casu per uos uel alium seu alios inuocetis auxilium brachii secularis nisi predictorum non soluencium contumacia exigente aliud circa hoc per sedem apostolicam fuerit ordinatum ♦ Et ne de moneta in qua uicesime predicte solucio fiet et fieri debebit ualeat hesitari/ et ut uitentur grauamina que propter hoc uiri ecclesiastici pati possent per uos et succollectores uestros ipsa uicesima ad monetam currentem communiter tempore solucionis ipsius uicesime leuetur et eciam exigatur iuxta constitucionem super colleccione decime editam in concilio Viennensi ita quod pretextu alicuius cambii debitores et solutores dicte uicesime non grauentur ♦ Huiusmodi uicesimam exigetis et exigi facietis secundum exactionem decime in eisdem ciuitatibus et diocesibus hactenus consuetam uel ubi nulla huiusmodi certa taxacio fuerit secundum consuetudinem in exactione et solucione huiusmodi hactenus obseruatam attencius prouisuri ut per uos uel alium seu alios exaccionem et collectionem huiusmodi uicesime in dictis ciuitatibus et diocesibus faciatis absque aliquo onere expensarum eorum de quibus huiusmodi uicesima exigetur nisi forte eis deficientibus in solucione dicte uicesime in termino supradicto ob huiusmodi eorum defectum expensas fieri oporteret ad quarum restitucionem eos teneri uolumus et astringi quodque circa hoc constitucionem eiusdem Viennensis consilii obseruantes calices libros et alia ornamenta ecclesiarum diuinis officiis deputata ex causa pignor<is> uel distraccion<is> capere seu recipere distrahere seu quomodolibet occupare per uos uel alios non presumatis non obstantibus si predictis personis ecclesiasticis et aliis quibuscumque communiter uel diuisim a dicta sit sede indultum quod ad solucionem alicuius uicesime minime teneantur et ad id compelli aut quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas que de indulto huiusmodi ac toto eius tenore de uerbo ad uerbum ac propriis eorum ordinibus et locorum seu personarum nominibus plenam et expressam non fecerint mencionem et quibuslibet priuilegiis indulgenciis exempcionibus et litteris apostolicis quibuscumque dignitatibus seu ordinibus eorundem et specialiter cisterciensi premonstratensi cartusiensi grandimon tensi uel eorum uniuersitatibus aut singularibus personis generaliter uel specialiter sub quacumque forma uel concepcione uerborum a memorata sede concessis de quibus quorumque totis tenoribus de uerbo ad uerbum in nostris litteris specialis plena et expressa. mencio sit habenda ♦ Uolumus insuper quod uos huiusmodi uicesimam omnium reddituum et prouentuum uestrorum ecclesiasticorum soluatis ♦ Alioquin in personas uestras si in huiusmodi solucione defeceritis et quorumcumque per uos ad collectionem et exaccionem huiusmodi deputatorum uel in colleccione et exaccione huiusmodi fraudem forsitan uel maliciam adhibuerint excommunicacionis sentenciam tenore presencium promulgamus a qua post satisfactionem debitam per aliquem ex uicinioribus episcopis predicta excommunicacionis sentencia non ligat<u>m graciam et communionem memorate sedis habentem facta sibi fide de satisfactione huiusmodi possitis et possint absolucionis beneficium obtinere ♦ Uolumus autem quod de omnibus et singulis que per uos uel alterum uestrum fieri contigerit quomodolibet in premissis duo consimilia faciatis fieri publica instrumenta quorum unum ad cameram destinetis penes uos reliquo reseruato/ ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum viii idus iunii pontificatus nostri anno quinto.

.....

Item alia dirigitur fratri Io episcopo Sleswicensi cuius tenorem uideas ccxlv/ ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum viii kalendas iulii pontificatus anno quinto.

Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Wenceslaus Girgoni, kustos ved kirken i Krakow, doktor i kanonisk ret, og Petrus Francisci, kannik og kantor ved kirken i Pécs, kollektor af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer i riget Polen og i stæderne og stifterne Breslau og Lebus, hilsen og apostolisk velsignelse.

I sin tid har vi af visse fornuftige grund, der bevæger vort sind, ment at måtte pålægge Eder og alle de øvrige gejstlige personer — eksimerede og ikke eksimerede - i riget Polen og i stæderne og stifterne Breslau og Lebus, hvilken dignitet de end udmærker sig ved, eller af hvilken fornemhed, stand eller stilling, klostersamfund eller orden de end er, hvem det er vor vilje ikke skal have nogen støtte i nogle privilegier eller benådninger, der er tilstået under enhver ordlyd eller udtryksmåde, med undtagelse af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, som besidder og i fremtiden måtte besidde klostre, priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender og alle andre kirkelige beneficier af enhver art i nævnte stæder og stifter, og som – og sammen med os – vedvarende med utrættede anstrengelser får verdenskirkens byrder tildelt, og vore elskede sønner højmestrene og brødrene af sankt Johannes Jerusalemitanerens og de tyskes sankt Maries hospitaler, som stedse giver sig og deres til pris mod den kristne tros fjender, en tyvendedel af alle kirkelige indtægter og indkomster i et år, at betale førstkommende allehelgens dag, idet frugter, indtægter og indkomster af nævnte gejstlige personer, eksimerede og ikke eksimerede, skal oppebæres i overens stemmelse med den måde, skik og sædvane, der hidtil er overholdt ved opkrævningen og indsamlingen af tiende i samme stæder og stifter. Derfor påminder, beder og opfordrer vi indtrængende Eder, gode sønner, idet vi ved apostolisk brev strengt påbyder Eder som vor befaling, at I personligt eller ved en eller flere andre oppebærer og opkræver ovennævnte tyvendedel til fornævnte termin af alle gejstlige personer, verdensgejstlige og regelbundne, eksimerede og ikke eksimerede, i fornævnte stæder og stifter med undtagelse af ovennævnte kardinaler, højmestre og brødre som fornævnt, af alle kirkelige indkomster og indtægter af de kirkelige beneficier, som de har og besidder i fornævnte stæder og stifter, idet I skal tvinge alle eksimerede og ikke eksimerede, der skylder samme tyvendedel i samme stæder og stifter, til betaling af denne med kirkens straf og ligeledes, hvis det synes at være til gavn, ved beslaglæggelse af disse kirkelige frugter og indtægter og indkomster uden adgang til appel, således at I ikke kan udstrække denne tvangsforretning til andre kirkelige frugter og indtægter, tilhørende samme, som befinder sig uden for nævnte stæder og stifter, og heller ikke i noget tilfælde personligt eller ved en eller flere andre påkalde den verdslige arms hjælp til at udføre denne opkrævning, medmindre der bliver forordnet noget andet herom af det apostoliske sæde på grund af fornævnte ikke-betalendes genstridighed. Og for at der ikke skal kunne opstå vaklen om den mønt, i hvilken betalingen af fornævnte tyvendedel skal og bør ske, og for at de tynger kan undgås, som kirkens mænd på grund heraf kunne blive udsat for gennem Eder og Eders underkollektorer, skal denne tyvendedel oppebæres og ligeledes opkræves i den mønt, der er almindeligt gængs på tidspunktet for betalingen af denne tyvendedel i overensstemmelse med den bestemmelse om indsamling af tiende, der er udstedt på konciliet i Vienne, således at skyldnere og betalere af nævnte tyvendedel ikke skal tynges under påskud af et eller andet bytteforhold. I skal opkræve og lade denne tyvendedel opkræve i overensstemmelse med den hidtil sædvanlige opkrævning af tiende i samme stæder og stifter eller, hvor der ingen bestemt ansættelse af denne art forefindes, i overensstemmelse med den hidtil overholdte sædvane ved opkrævning og betaling af denne art, idet I indtrængende skal drage omsorg for, at I personligt eller ved en eller flere andre skal foretage opkrævningen og indsamlingen af denne tyvendedel i nævnte stæder og stifter uden nogen byrde af udgifter for dem, fra hvem denne tyvendedel opkræves, medmindre der muligvis, hvis de svigter med betalingen af nævnte tyvendedel til ovennævnte termin, måtte fremkomme udgifter på grund af denne deres svigten, hvilke det er vor vilje, at de skal forpligtes og bindes til at erstatte, og at I under overholdelse af bestem melsen fra samme koncilium i Vienne herom personligt eller ved andre ikke må driste Eder til at tage eller modtage, sælge eller på nogen måde bemægtige Eder kalke, bøger og andre prydelser i kirkerne, der er henlagt til gudstjenesten, som grundlag for pant eller salg, uanset om fornævnte gejstlige personer og alle andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til betaling af nogen tyvendedel, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling og hele dens ordlyd og deres egne ordener og stedernes eller personernes navne, og (uanset) alle privilegier, benådninger, eksimeringer og alle apostoliske breve, der almindeligt eller særligt under enhver ordlyd eller affattelse er tilstået sammes digniteter eller ordener og særligt cistercienseren, præmonstratenseren, kartheuseren, grandmontenseren eller deres samfund eller enkelte personer, hvorom og om hvis fulde ordlyd der ord til andet i vort brev skal finde fuldstændig, tydelig og særlig omtale sted. Det er desuden vor vilje, at I skal betale denne tyvendedel af alle Eders kirkelige indtægter og indkomster. I modsat fald retter vi med dette brev bandlysningsdom mod Eder personlig, hvis I svigter med denne betaling, og mod alle dem, der er udpeget af Eder til denne indsamling og opkrævning, eller som muligvis udviser svig eller ondskab ved denne indsamling og opkrævning, fra hvilken (dom) I og de efter at have gjort tilbørlig fyldest kan opnå befordrende syndsforladelse gennem en af nabobisperne, der ikke er bundet af fornævnte bandlysningsdom, og som har omtalte sædes nåde og fællesskab med det, efter at der er stillet ham sikkerhed for denne fyldestgørelse. Men det er vor vilje, at I angående alt, hvad der på enhver måde i fornævnte sag måtte blive foretaget af Eder eller den ene af Eder, skal lade udfærdige to enslydende offentlige dokumenter, af hvilke I skal sende det ene til kammeret, idet det resterende forbliver hos Eder. Givet ved S. Pietro i Rom den 6. juni i vor femte pontifikatsår.

.....

Fremdeles sendes et andet til (vor ærværdige) broder Johan, biskop af Slesvig, hvis ordlyd man kan se (folio) 245. Givet ved S. Pietro i Rom den 24. juni i (vort) femte pontifikatsår.