Søstædernes rådssendemænd meddeler dronning Margrete, at man forgæves har ventet
hendes sendebud til forhandlingerne i Stralsund og beder hende enten komme selv
eller sende befuldmægtigede til nye forhandlinger i Lübeck 1383 5. april.
A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 132v – Ab: Danzig
departementsarkiv. 300 D/59,2 (»Stadtbuch I«) p. 350 (= gl. p. 325).
Tryk: Suhm XIV 527; Hanserec. II 308 nr. 255 – Reg. Dan. nr. 2752 og *3112.
Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 264; DRB. IV:2 nr. 264 (i oversættelse).
Brevet er optaget i recessen 1382 [efter] 29. september cf. nr. 263.
Tekst efter Aa, varr. efter Ab:
Na
der gruthe.. ♦ Leue genedighe vruwe ♦ Also gy
vormiddest iuwen genaden wol weten dat
wy an tyden
de geleden sint vele vnd vaken daghe gheholden hebben beyde in Schone vnd to
Nycopinghe vmme den groten drapliken schaden de vns vnd dem kopmanne an vortiden
schen ys vnd noch alle daghe schut van den inwonern des rikes
tho Denemarken vte dem ryke vnd wedder in dat ryke van den sloten des suluen
rykes wedder vp de slote vnd weren des wol begerende
dat vns dar vmme redelik bescheet vnd wederlegginghe wederuaren hadde des vns
vnd dem menen kopmanne ny beschen en kunde vnd noch nicht
beschen ys des was dar wol enes daghes geramet vp sunte Michelis negest geleden to
dem Sunde vmme dat sulue to holdende dar wy menliken vorgaddert weren vnd hadden
vns des wol vormodet dat gy
scholden dar by gekomen hebben des nicht geschen
ys vnd vns ok van iuwer wegene alsodane antworde
nicht gekomen ys dar vns an genoghet
alse vmme den schaden ♦ Dar vmme tho ener bequemen voruolginge so hebbe wy menlyken enes andern
daghes geramet to
vorholdende to Lubeke veyrteyn daghe na
paschen oft yd iuwen genaden bequeme sy to den suluen daghe to komende edder vns
iuwe wlmechtighe boden to sendende vns vmme den
vorscreuen schaden en redelik antword to seggende vnd voghet
dat also dat vns vmme der suluen sake willen
vorder neynerleye manynge
eder claghe not en sy ♦ Vnd begern iuwe genedighe antworde vns by dessen suluen
vnsen boden weder tho scryuende
Efter hilsenen.
Kære nådige frue. Da I for Eders nådes skyld godt ved, at vi i tider, der er
forgangne, tit og ofte har holdt møder både i Skåne og i Nykøbing om den store og drabelige skade, der tidligere er sket os og
købmanden og stadig sker hver dag fra indbyggerne i Danmarks rige ud fra riget og
ind i riget igen, fra samme riges borge (og) op på borgene igen, og at vi stærkt
begærede, at der skulde have været vederfaret os en rimelig ordning og erstatning
derfor, hvilket aldrig kunde ske og endnu ikke er sket os og hansekøbmanden, var
der af den grund klart aftalt at holde et møde sidst forgangne sankt Michaels dag
om dette i Stralsund, hvor vi alle var forsamlet og bestemt havde forventet, at I
var kommet dertil, hvilket ikke er sket, ligesom der heller ikke fra Eders side er
kommet sådant svar, som vi kan være tilfreds med, nemlig om skaden. Derfor har vi
i fællesskab til (sagens) passende videreførelse fastsat et andet møde, der skal
holdes i Lübeck 14 dage efter påske, hvis det pas
ser Eders nåde at komme til dette møde eller sende os Eders
befuldmægtigede sendebud for at sige os et rimeligt svar angående den forskrevne
skade, og sørg for, at vi fremtidig ikke har nogen maning eller klage nødig for
den samme sags skyld. Og vi begærer, at I skriver Eders nådige svar tilbage til os
med dette vort samme sendebud.
Brevet er optaget i recessen 1382 [efter] 29. september cf. nr. 263.