forrige næste

Tekst efter Sorø gavebog:

Discreti uiri Nicolaus Bosson et Iohannes Ascersson dictus Sadelwirkere ciues Slaulosienses curiam unam sitam ibidem in orientali parte ciuitatis inter curiam Laurencii Sutoris et curiam ecclesie beate Marie uirginis in platea Smitiegadhe quam cum suis attinenciis omnibus emerant ab heredibus cuiusdam dicti Galmund. quondam ciuis Slaulosienis. per eosdem heredes Galmund scotari fecerunt monasterio Sore uia permutacionis pro curia monasterii sita ibidem in Brethegadhe ad partem meridionalem in parrochia sancti Petri quam honorabilis uir Kanutus Nicolai uerus possessor legauit monasterio nomine testamenti/ et obligauerunt se et heredes ad ratihabicionem eiusdem scotacionis/ et eciam ad satisfaccionem pro omni dampno et interesse si quando propter defectum apropriacionis dicta curia fuerit a monasterio legaliter euicta uel aliter deuoluta/ ♦ Anno domini 1382 in profesto concepcionis Marie.

De gode mænd Niels Bosen og Jens Assersen, kaldet Sadelvirker, borgere i Slagelse, lod en gård sammesteds, beliggende i den østlige del af staden mellem Lars Skomagers gård og en gård tilhørende den hellige jomfru Maries krike i Smedegade, hvilken de tillige med alle dens tilliggender havde købt af arvingerne efter en mand, kaldet Galmund, fordum borger i Slagelse, skøde til klostret i Sorø af de samme arvinger efter Galmund ved mageskifte for klostrets gård beliggende sammesteds i Bredegade mod syd i sankt Peders sogn, hvilken gård den hæderværdige mand Knud Nielsen, den rette ejer, testamenterede til klostret i kraft af sit testamente. Og de forpligtede sig og arvingerne til at stadfæste samme skødning og ligeledes til at gøre fyldest for ethvert tab og morarente, hvis nævnte gård nogensinde på grund af mangel ved hjemlingen bliver fravundet klostret på lovlig vis eller den på anden måde er hjemfaldet. I det Herrens år 1382 dagen før Marie undfangelsesdag.