1383

1383. 13. februar. S. Pietro i Rom317

Pave Urban 6. pålægger ærkebiskoppen af Lund at kundgøre i de danske stifter, at han bevilger alle, der deltager i kampen mod modpaven Clemens 7. og dennes tilhængere, samme aflad som dem, der drager til undsætning for det hellige land.

A: tabt – Aa: Reg. Vat. 310 f. 316r med henvisning til brevet til biskoppen af Kammin (f. 308v). I marginen til venstre Assignata archiepiscopo Magdeburgensi.

Tryk: Acta Pont. II 11 nr. 775; Acta Pont. Svec. I:2 (1957), 99 nr. 875 – Mon. Vaticana V:1 Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 317; DRB. IV:2 nr. 317 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Urbanus (episcopus seruus seruorum dei) .. uenerabili fratri .. episcopo Caminensi salutem (et apostolicam benedictionem) .. ♦ Dudum cum filii Belial uidelicet Robertus (olim basilice xii apostolorum wlgariter dictus Gebennensis Iohannes olim tituli sancti Marcelli wlgariter dictus Ambianensis Geraldus olim tituli sancti Clementis wlgariter dictus Maioris monasterii presbiteri et damnate memorie Petrus olim sancti Eustachii diaconus cardinales nescientes in semitis iusticie dirigere gressus suos et deum pre oculis non habentes contra nos diuersas conspiraciones colligaciones et machinaciones facere et ciuitatem Anagniam et nonnullas alias terras nostras et Romane ecclesie occupare et occupari facere et scisma in dei ecclesia ponere et quam plures alios graues et enormes excessus perpetrare et committere presumpsissent ac deinde in profundum descedentes malorum cum nonnullis aliis quos cum eorum diabolicis suggestionibus ad eorum iniqum propositum sequendum attraxerant congregati in ciuitate Fundanensi in domo iniquitatis filii Honorati Gaytani olim comitis Fundorum prefatum Robertum antipapam eligendo fecissent tandem nos contra predictos et nonnullos alios eorum conplices et sequaces de fratrum nostrorum consilio debitis iuris solemnitatibus prout facti qualitas exigebat obseruatis certos processus fecimus per quos declarauimus ipsos fuisse et esse scismaticos apostotas et blasfemos et contra nos conspiratores et reos criminis lese maiestatis et tamquam hereticos puniendos predictosque Robertum Iohannem Geraldum et Petrum olim cardinales cardinalitatibus dicte Romane ecclesie et omni cardinalitatis commodo et honore priuauimus ac ipsorum bona mobilia et immobilia ac iura et iurisdictiones declarauimus fuisse et esse confiscata et confiscauimus ipsosque fuisse et esse excommunicatos et anathematizatos ac incidisse in diuersas penas et sentencias spirituales et temporales tam a iure quam ab homine in talia perpetrantes inflictas et promulgatas ipsorumque personas detestabiles et infames fuisse exponendas et exposuimus a Christi fidelibus capiendas et subsequenter contra perdicionis alumnos Ludouicum olim ducem Andegauensem Amedeum olim comitem Sabaudie Petrum olim comitem Gebennensem et Fulchetum de Saltu olim senescallum Prouincie qui in reprobum sensum dati et huiusmodi damnati scismatis notorii munitatores et fautores effecti prefato Roberto antipape et eius sequacibus notorie adheserant et adherebant eique prestiterant et prestabant auxilia et fauores eciam in preiudicium nostrum et ecclesie supradicte et demum stipati magna gencium armigerarum multitudine ad partes Italie se contulerant ut statum et pacem dicte Romane ac uniuersalis ecclesie perturbarent ac regnum Sicilie et alias terras et iura dicte Romane ecclesie inuaderent et occuparent in magnum preiudicium nostrum et Romane ecclesie ac regni predictorum nos de fratrum nostrorum consilio debitis iuris solemnitatibus obseruatis prout facti qualitas exigebat contra ipsos Ludouicum Amedeum Petrum et Fulchetum certos processus fecimus per quos sentencialiter pronunciauimus decreuimus et declarauimus eosdem Ludouicum Amedeum Petrum et Fulchetum fuisse et esse scismaticos apostotas ac sacrilegos et blasfemos ac imitatores huiusmodi dampnati scismatis et hereticorum fautores ac reos criminis lese maiestatis et conspiratores eciam contra nos et uelut hereticos puniendos ipsosque propter premissa fore excommunicatos et anathematizatos et incidisse in penas et sentencias tam a iure quam ab homine in talia perpetrantes inflictas et promulgatas ipsosque fore priuatos et depositos ac priuauimus et deposuimus a quibuscumque ducatibus comitatibus dignitatibus et honoribus necnon feudis et bonis que a dicta Romana uel quibusuis aliis ecclesiis ac personis ecclesiasticis uel Romano imperio seu quibuscumque aliis obtinebant et que quomodolibet eciam defecto tenebant ipsorumque bona omnia fuisse et esse confiscata et ea confiscauimus et eorum Ludouici Amedei Petri et Fulcheti personas detestabiles et infames fore exponendas et exposuimus a Christi fidelibus capiendas et uoluimus quod omnes et singuli Christi fideles qui crucis assumto caractere ad prefatorum Roberti antipape Ludouici Amedei Petri et Fulcheti scismaticorum et ut premittitur damnatorum exterminium se accingerent et eos pro posse persequerentur/ illa gauderent indulgencia illoque priuilegio essent muniti que accedentibus in terre sancte subsidum conceduntur/ prout hec omnia et singula in diuersis) nostris inde confectis litteris plenius continetur ♦ Nos igitur ne <immanitates> tot et tantorum facinorum et scelerum in diuine maiestatis offensam et dicte Romane ecclesie matris cunctorum Christi fidelium et magistre contumeliam et contemptum fideique catholice ac utilitatis rei publice detrimentum nequiter patratorum in succedencium temporum secula sine correctione debita in multorum perniciem defer<a>ntur et ne prefati per nos ut premittitur/ dampnati et a deo reprobati qui in suis heresibus persistere/ et excessus excessibus cumulare ac ecclesie predicte pacem turbare et inter Christi fideles scismata dissentiones et scandala ponere cultumque Christiane fidei sine qua quisque deo placere nequit quantum in eis est deprauare conantur suos prauos et dampnatos conceptus in partum producere possint. sed potius dextera domini faciente uirtutem uiriliter obsistatur eisdem et ipsorum dampnandi propositi execucio elidatur/ oportunis prouidere remediis cupientes/ quia in hiis dei et predicte Romane ecclesie causam agi conspicimus illa<m> deuote prosequentibus decernimus etiam spiritualibus auxiliis et presidiis assistendum ut causam ipsam eo feruentius prosequantur quo exinde maioris retribucionis merita se sperauerint adepturos. ideoque nos de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi omnibus uere penitentibus confessis qui prefatos Robertum antipapam/ Ludouicum Amedeum Petrum et Fulchetum ipsorumque complices fautores receptatores atque credentes quamdiu in huiusmodi scismate/ ac extra Romane ecclesie graciam perstiterint in personis et sumptibus propriis necnon hiis qui in personis propriis alienis tamen expensis expungnabunt et super hoc per unum annum incipiendo a die quo tu duxeris ordinandum continue uel interpollatim in expungnacione huiusmodi laborabunt ecclesie sequendo uexillum tam clericis quam laycis/ et eis insuper qui suis dumtaxat expensis iuxta facultates et quantitates suas destinabunt uel tibi uel alteri per te deputando ministrabunt sufficiencia stipendia ut destinare ualeas ydoneos bellatores per dictum tempus moraturos et bellaturos ibidem/ illam concedimus indulgenciam que concedi per eandem sedem proficiscentibus in terre sancte subsidium consueuit et in retribucione iustorum salutis eterne policemur augmentum ♦ Eos autem qui non per annum integrum sed per ipsius anni partem in huiusmodi dei seruicio laborabunt uel huiusmodi stipendia ministrabunt iuxta quantitatem laboris et deuocionis affectum participes esse uolumus indulgentie memorate ♦ Quod si forte ipsorum aliquem post iter arreptum in prosecutione dicti negocii ex hac luce migrare contigerit uel interim negotium ipsum congrua terminacione compleri eos integre participes esse uolumus et concedimus indulgencie memorate. ♦ Huiusmodi etiam remissionis uolumus esse participes iuxta quantitatem subsidii et deuocionis affectum omnes qui ad expungnationem ipsorum Roberti antipape/ Ludouici Amedei <Petri> et Fulcheti et aliorum dampnatorum et sequacium et fautorum ipsorum tibi seu alteri per te deputando nostro et dicte ecclesie nomine et pro huiusmodi subsidio de bonis suis congrue ministrabunt. ♦ Quocirca per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus per te uel alium seu alios in Caminensi. Wratislauiensi Plocensi Cracouiensi Posnaniensi et Lubucensi ac Wladislauiensi ciuitatibus et diocesibus huiusmodi concessionem nostram in ecclesiis et locis. de quibus tibi uidebitur quando et quociens expedire uideris solempniter publicans et exponens et per alios ad hoc ydoneos publicari et exponi faciens ut melius et clarius intelligatur ab omnibus in uulgari fideles ipsos instancius per uerbum predicacionis et alias prout expediens extiterit inducere non postponas ut suscipientes cum reuerencia per manus tuas uel aliorum per te ad id deputandorum uenerabile signum crucis ipsumque suis humeris et cordibus affigentes ad prosequendum huiusmodi causam dei et Romane ecclesie ipsorum matris uiriliter se ac cingant nobis quidquid super predictis feceris per tuas litteras uel instrumenta publica harum principium et finem continencia fideliter rescripturus ♦ Uolumus autem quod de omnibus et singulis pecuniarum summis quas premissorum occasione recipere te continget gentes camere nostre apostolice quantocius certificare procures ♦ Datum Rome (apud sanctum Petrum) idus februarii pontificatus (nostri) anno quinto \

.....

Item eodem modo forma et data quibus supra pro uenerabili fratri archiepiscopo Londensi etcetera in Londenci Roschildensi Ottoniensi/ Sleuicensi Ripensi Reualiensi Wzibergensi Arusiensi et Burclanensi ciuitatibus et diocesibus huiusmodi concessionem etcetera ut supra.

Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder (Filip), biskop af Kammin, hilsen og apostolisk velsignelse.

I sin tid, da Belials sønner, nemlig Robertus, fordum kardinalpresbyter af basilika XII apostoli, almindeligvis kaldet af Genève, Johannes, fordum kardinalpresbyter med titel af S. Marcello, almindeligvis kaldet af Amiens, Geraldus, fordum kardinalpresbyter med titel af S. Clemente, almindeligvis kaldet af Marmoutier, og – fordømmelig ihukommelse – Petrus, fordum kardinaldiakon af S. Eustachio, der ikke ved at rette deres skridt i retfærdighedens fodspor og ikke holder sig Gud for øje, havde dristet sig til at iværksætte forskellige sammensværgelser, komplotter og rænker mod os og erobre og lade erobre staden Anagni og adskillige andre af vore og romerkirkens lande og skabe skisma i Guds kirke og fuldende og begå adskillige andre alvorlige og vældige forseelser og dernæst, idet de steg ned i ondskabens dyb, sammen med nogle andre, som de med deres djævelske indskydelser havde lokket til at følge deres nedrige forehavende, havde forsamlet sig i staden Fondi i et hus tilhørende ondskabens søn Honoratus Gaetani, fordum greve af Fondi, og ved valg havde gjort fornævnte Robertus til modpave, foretog vi omsider, idet rettens tilbørlige højtidelige former overholdtes, således som sagens egenskab krævede, på vore brødres råd visse skridt mod fornævnte og adskillige andre af deres medskyldige og følgesvende, hvorved vi erklærede, at disse var og er skismatikere, frafaldne og blasfemikere og sammensvorne mod os og anklagede for majestætsforbrydelse og bør straffes som kættere, og vi berøvede fornævnte Robertus, Johannes, Geraldus og Petrus, fordum kardinaler, deres kardinalsværdighed i nævnte romerske kirke og enhver fordel og ære forbundet med kardinalsværdigheden, og vi erklærede, at deres gods, rørligt og urørligt, og rettigheder og jurisdiktioner var og er beslaglagt, – og vi beslaglagde det, – og at disse var og er bandlyst og underkastet anathema og ifaldet forskellige åndelige og timelige straffe og domme, der er påført og rettet såvel af retten som af mennesket mod dem, der begår sådanne ting, og at deres personer skulde fremstilles som afskyelige og ugudelige, og vi fremstillede dem som nogle, der burde fanges af de troende kristne, og følgelig foretog vi på vore brødres råd visse skridt mod fortabelsens fostersønner Ludvig, fordum greve af Anjou, Amedeus, fordum greve af Savoyen, Peter, fordum greve af Genève, og Fulchetus de Saltu, fordum seneskal af Provence, som, hengivne til en fordømmelig hensigt og blevet til notoriske forkæmpere for og yndere af dette fordømmelige skisma, notorisk havde knyttet og knyttede sig til fornævnte modpave Robertus og hans følgesvende og havde ydet og ydede ham hjælp og gunst ligeledes til skade for os og ovennævnte kirke og omsider omgivet af en stor mængde væbnede mænd havde begivet sig til Italiens lande, for at forstyrre nævnte romerske og verdenskirkens fredelige tilstand og trænge ind i riget Sicilien og andre lande og rettigheder tilhørende nævnte romerske kirke og erobre dem til stor skade for os og fornævnte romerske kirke og rige, idet rettens tilbørlige højtidelige former overholdtes mod denne Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus, således som sagens egenskab krævede det, hvorved vi ved dom forkyndte, bestemte og erklærede, at samme Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus var og er skismatikere, frafaldne, forbrydere og blasfemikere og eftersnakkere af dette fordømmelige skisma og tilhængere af kættere og anklagede for majestætsforbrydelse og ligeledes sammensvorne mod os og bør straffes som kættere, og at disse på grund af det fornævnte er bandlyst og underkastet anathema og ifaldet straffe og domme, der såvel af retten som af mennesket er påført og rettet mod dem, der begår sådanne ting, og at de er berøvet og frataget, – og vi berøvede og fratog dem det, – alle hertugdømmer, grevskaber, digniteter og æresbevisninger samt len og gods, som de besad fra nævnte romerske eller alle andre kirker og kirkelige personer eller det romerske rige eller alle andre, og som de ligeledes beholdt på trods af enhver lyde, og at alt deres gods var og er beslaglagt, – og vi beslaglagde det, – og at disse personer Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus skulde fremstilles som afskyelige og ugudelige, og vi fremstillede dem som nogle, der burde fanges af de troende kristne, og det var vor vilje, at alle troende kristne, som tog korsets tegn og omgjordede sig til udslettelse af fornævnte skismatikere Robertus, modpave, Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus – fornævnte fordømmelige –, og som forfulgte dem efter evne, skulde nyde den benådning og være bestyrket med det privilegium, som tilstås dem, som drager til undsætning for det hellige land, således som det altsammen fuldstændigt indeholdes i forskellige af vore herom affattede breve. For at ikke så mange og så store umådelige misgerninger og forbrydelser, der lastefuldt er begået til fornærmelse for den guddommelige majestæt og til skændsel og foragt for nævnte romerske kirke, alle troende kristnes moder og læremester, og til skade for den rene tro og statens tarv, i de efterfølgende tiders løb skal bringes videre uden tilbørligt korrektiv til manges fordærv, og for at ikke fornævnte, der som fornævnt er domfældt af os og fordømt af Gud, og som forsøger at fremture i deres kætterier og dynge forseelser på forseelser og forstyrre fornævnte kirkes fred og skabe skisma, strid og anstød blandt de troende kristne og, såvidt det står til dem, fordærve dyrkelsen af den kristne tro, uden hvilken ingen kan behage Gud, skal kunne føre deres nedrige og fordømmelige ideer ud i livet, men for at snarere samme mandigt kan modstås, idet Guds højre hånd indgyder kraft, og udførelsen af disses fordømmelige forehavende tilintetgøres, ønsker vi derfor at sørge for formålstjenlige midler, eftersom vi ser i dette, at det drejer sig om Guds og fornævnte romerske kirkes sag, og vi erklærer, at de, der fromt forfølger den, ligeledes skal bistås med åndelig hjælp og beskyttelse, at de des mere glødende kan forfølge denne sag, jo større fortjeneste og gengæld de har håb om at ville opnå derved, og af den grund tilstår vi i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed alle, der oprigtigt angrer og gør bod, og som personligt og på egen bekostning samt disse, som personligt men på fremmed bekostning vil bekæmpe fornævnte Robertus, modpave, Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus og deres medskyldige, tilhængere, velyndere og troende, så længe de fremturer i dette skisma og forbliver uden for den romerske kirke, og som vil arbejde herpå i et år, som skal begynde fra den dag, som Du måtte forordne, i sin helhed eller afbrudt, for så vidt angår denne bekæmpelse, og følge kirkens fane, og det både gejstlige og verdslige, og dem desuden, som blot på deres bekostning vil udsende efter deres evne og formåen eller yde Dig eller en anden, der måtte udpeges af Dig, fyldestgørende underhold, at Du kan udsende skikkede krigere, som kan blive og føre krig sammesteds i nævnte tidsrum, den benådning, som plejer at blive tilstået af samme sæde til dem, der drager til hjælp for det hellige land, og vi lover som gengæld til de retfærdige den evige frelses forøgelse. Men det er vor vilje, at de, som ikke i et helt år, men i en del af dette år vil arbejde i denne tjeneste for Gud eller yde disse underhold, som skal være delagtige i omtalte benådning i forhold til arbejdets størrelse og den fromme hengivenhed. Men hvis nogen af disse muligvis efter den påbegyndte rej se skulde afgå ved døden under udførelsen af dette hverv eller i mellemtiden måtte fuldføre dette hverv i passende tid, er det vor vilje og tilstår vi, at de skal være delagtige i omtalte benådning. Det er ligeledes vor vilje, at alle, som på passende måde af deres gods vil yde Dig eller en anden, der skal udpeges af Dig, hjælp i vort og nævnte kirkes navn til fordel for denne undsætning til bekæmpelse af denne Robertus, modpave, Ludvig, Amedeus, Peter og Fulchetus og de andre fordømmelige og deres følgesvende og tilhængere, skal være delagtige i denne forladelse i forhold til størrelsen af hjælpen og den fromme hengivenhed. Derfor pålægger vi Dig som vor befaling ved apostolisk brev, at Du personligt eller ved en eller flere andre, idet Du højtideligt, når og så ofte Du finder det til gavn, skal forkynde og fremstille og gennem andre hertil skikkede personer skal lade forkynde og fremstille denne vor tilståelse i stæderne og stifterne Kammin, Breslau, Plock, Krakow, Posen og Lebus og Wloclawek i de kirker og på de steder, som det synes Dig, at det godt og klart kan forstås af alle i menigheden, ikke må opsætte indtrængende ved prædikenens ord og iøvrigt, således som det måtte være til gavn, at tilskynde de troende, til at de med ærbødighed skal modtage det ærværdige korsets tegn af Dine hænder eller af andres, som måtte blive udpeget dertil af Dig, og fæstne det til deres skuldre og i deres hjerter og mandigt omgjorde sig til at forfølge denne Guds og den romerske kirkes, deres moders sag, idet Du trofast skal tilskrive os alt, hvad Du måtte foretage angående fornævnte, ved Dit brev eller ved offentlige dokumenter, der indeholder deres begyndelse og slutning. Men det er vor vilje, at Du skal sørge for så hurtigt som muligt at give folkene i vort apostoliske kammer sikker underretning om alle de pengesummer, som Du måtte modtage i fornævnte anledning. Givet i Rom den 13. februar i vort femte pontifikatsår.

.....

Fremdeles på samme måde, med samme ordlyd og datering som ovenfor til vor ærværdige broder ærkebiskoppen af Lund o.s.v. i stæderne og stifterne Lund, Roskilde, Odense, Slesvig, Ribe, Reval, Viborg, Århus og Børglum denne vor tilståelse o.s.v. som ovenfor.