1383

1383. [e.] 5. april. Lübeck 333

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 134v – B: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a, vol. 1 fasc. 1a p. 133 – C: tabt – Ca: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 168. Afskrift, hvori mgl. § 14. Ikke forefundet i arkivet.

Tryk: Hanserec. II 312 nr. 258; Poelman, Oostzeehandel I 118 nr. 472 – Nor III:3, 38; Reg. Dan. nr. *3124. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 333; DRB. IV:2 nr. 333 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varianter efter B samt efter Ca ifølge Hanserec:.

Anno domini m^o ccc^o lxxxiii^o dominica misericordia domini. domini nuncii conculares ciuitatum maritimarum infrascriptarum Lubeke ad placita congregati scilicet de Hamborch domini Bertrammus Horborch Ludolphus Holdenstede et Albertus Hoyeri de Rozstok Arnoldus Cropelin et Iohannes van der .A de Stralessundis Bertrammus Wulflam Arnoldus de Zoest et Gregorius Swertingh de Wismaria Hinricus Wesseli Iohannes Dargitzowe et Petrus Stromekendorp de Luneborch Didericus Springintgut et Nycolaus Schomaker de Campen Euerhardus Boze et Goswinus Ludekensson de Dordraco Wilhelmus Molner et Nycolaus Molner de Amstroladamme Giselbertus Schutte de Lubeke Symon Swerting Gerhardus de Attendorn Iohannes Perczeual Hartmannus Pepersak Iohannes Schepenstede Gosscalkus de Attendorn et Hermannus Osenbrugge pertractauerunt hec negocia infrascripta.

<1> Primo so is enes andern dages geramet to holdende hir to Lubeke veerteynnacht na pinxsten negest to komende to sprekende vmme mennigerleye sake vnd beswaringhe de dem copmanne ane liggende sin in Vlandren in Engeland in Norwegen vnd in vele andern landen ♦ Darumme sint breue gesand an den homeister vnd de stede van Prussen ludende also hirna gescreuen steit ♦ Tenor littere misse ciuitatibus Prutzie ♦ Post salutacionem \ ♦ Leuen vrundes (etc. = nr. 335) ♦ Tenor littere misse magistro generali Prutzie ♦ Post salutacionem ♦ Erwerdige here (etc. = Hanserec. II 315 nr. 261).

<2> Item sin breue geramet to sendende an de konningynne van Norwegen aldus ludende. ♦ Post salutacionem ♦ Gnedighe vruwe (etc. = nr. 334).

<3> Item so was vor den steden her Euerd Boze van Campen vnd segede wo dat in iaren de geleden sin der stede vogede vppe Schone des ouereendroghen dat se de houetlude van den sloten wolden sterken mit druttigen gewapent vnd dat men en dar wes vmme doen scholde ♦ Ok segede her Euerd wo dat de van Campen vnd vam Sunde na eren borentale to den tyden de houetlude allene sterkeden vnd begerde dat men en darumme doen wolde wes en boren mochte ♦ Dit schal en iewelk stad eren vogeden beuelen dat se darumme spreken wanner se komen vppe Schone na deme dat yd dar vnstan ys vnd dat se sik denne darumme vorlyken

<4> Item vmme den coggen van Bertold Nyenborges weghen vnd vmme den coggen van Campen dar willen de stede vmme spreken vp dem negesten dage wan de van Prutzen dar by komen

<5> .....

<6> Item so weren vor den steden her Peter Stromekendorp vnd Wulff Wulflam vnd clageden dat do se de slote vppe Schone innemen wo dat de herde belegen to den sloten do sere vorderuet weren vnd se guden dat se des groten schaden nemen vnd vorslugen eren schaden vppe iii^c lodige marc ♦ Dat ys getogert bet vp den negesten dach des de stede hebben geramet to holdende ♦ Ok clageden se wo dat se grote koste darumme gedaen hadden dat se in dem iare lxxxii den market vppe Schone vrededen vnd begereden dat men en darumme bouen de hundert marc de men en dar vore gaf. dede als men den andern vor en gedan hadde. ♦ Des hebben de stede des ouerendreghen dat men en bouen de hundert marc darumme schal geuen l marc Lubesch vppe Schone in dem negesten herueste to komende ♦ Ok heft Wulf Wulflam gesecht dat he de slote vp Schone nicht lenk holden wil wan bette sunte Iacobs dage neghest to komende yt en sy dat men eme des iares wille geuen dusent Lubesche marc als men em dusent Sundesche marc dar beuoren plach to geuende ♦ Dit ys ok getogert bet vp den negesten dach vnd Wulflam de wil des gerne vorbeyden ♦ Item so wolde Wulflam nicht geseyet hebbe den acker to den sloten belegen vppe Schone ♦ Des is he darumme gebeden ♦ Vnd he heft dat geannamet dat he den acker wil seyen vppe aldusdane vorwort Ist also dat he van den sloten kumpt want dat korn vp dem acker steit so schal men eme dar so vele vor doen alse twe in der stede syden vnd twe in syner syden seggen dat mogelik sy

<7-9> .....

<10> Item so is de sake van Langenlouwen ghethogert bet vp den negesten dach.

<11-13> .....

<14> Item vmme de wantsnider vppe Schone dat schal men holden also de recessus inholt gemaket in dem lxxvii iare vp sunte Iohannis dach baptiste to Lubeke ♦ Vnd dat schal en iewelk eren vogeden beuelen dat yd also gheholden werde ♦ Werit also dat yd yemant breke dar scholden de vogeden menliken to helpen dat yd werde gherichtet ♦ Vnd van dem Engelschen wande des schal en iewelk heel laken holden xliiii elne vnd dat halue laken xxii elne.

I det Herrens år 1383 søndagen Misericordia domini forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte søstæder i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Hamburg de herrer Bertram Horborg, Ludolf Holdenstede og Albrecht Hoyers, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan van der Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam, Arnold v. Soest og Gregor Swerting, fra Wismar Henrik Wessels, Johan Dargetzow og Peter Strömekendorp, fra Lüneburg Didrik Springintgud og Nicolaus Schomaker, fra Kampen Evert Bose og Goswin Luutginssen, fra Dordrecht Willem Molner og Nicolas Molner, fra Amsterdam Gijsbrecht Schutte, fra Lübeck Simon Swerting, Gerhard v. Attendorn, Johan Pertzeval, Hartman Pepersak, Johan Schepenstede, Godskalk v. Attendorn og Herman Osenbrugge og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1> For det første er der fastsat et andet møde, der skal holdes her i Lübeck 14 dage efter førstkommende pinse, for at man kan drøfte mange slags sager og krænkelser, som vedrører købmanden i Flandern, England, Norge og mange andre lande. Derom er der sendt breve til højmesteren og stæderne i Preussen, lydende som det står skrevet herefter. Ordlyden af det brev, der er sendt til stæderne i Preussen: Efter hilsen. Kære venner (o.s.v. = nr. 335). Ordlyden af det brev, der er sendt til højmesteren i Preussen: Efter hilsen. Ærværdige herre (o.s.v. = Hanserec. II 315 nr. 261).

<2> Fremdeles er der aftalt at sende brev til dronningen af Norge, lydende således: Efter hilsenen. Nådige frue (o.s.v. = nr. 334).

<3> Fremdeles var herr Evert Bose fra Kampen for stæderne og sagde, at i de forgangne år blev stædernes fogeder i Skåne enige om, at de vilde styrke høvedsmændene på borgene med 30 væbnede mænd, og at man vilde give dem noget derfor. Desuden sagde herr Evert, at de fra Kampen og Stralsund efter rimeligt forhold den gang alene styrkede høvedsmændene, og han begærede, at man vilde give dem derfor, hvad der kunde tilkomme dem. Dette skal enhver stad befale sine fogeder, at de skal drøfte det, når de kommer til Skåne, eftersom det er opstået der, og at de skal forliges derom.

<4> Fremdeles om koggen på Bertold Nienborgs vegne og om koggen fra Kampen vil stæderne holde drøftelse på næste møde, når de fra Preussen kommer med.

<5> .....

<6> Fremdeles var herr Peter Strömekendorp og Wulf Wulflam for stæderne og klagede over, at da de overtog borgene i Skåne, da var de herreder, der lå til borgene, meget fordærvede, og de sagde, at de led stor skade deraf, og anslog deres skade til 300 lødige mark. Det er udsat til det næste møde, som stæderne har bestemt at holde. Desuden klagede de over, at de havde haft store udgifter derved, at de i året (182 fredeliggjorde markedet i Skåne, og de begærede, at man af den grund tildelte dem mere end de 100 mark, som man gav dem før, på samme måde som man havde tildelt de andre det før dem. Desangående blev stæderne enige om, at man ud over de 100 mark skal give dem 50 mark lybsk derfor i Skåne i førstkommende efterår. Desuden har Wulf Wulflam sagt, at han ikke vil holde borgene i Skåne længere end til førstkommende sankt Jakobs dag, medmindre man vil give ham 1000 lybske mark om året, på samme måde som man tidligere plejede at give ham 1000 stralsundske mark. Dette er også udsat til næste møde, og Wulflam vil gerne afvente det. Fremdeles vilde Wulflam ikke have tilsået den ager, der ligger til borgene i Skåne. Det blev han dog bedt om. Og han har indvilget i, at han vil tilså ageren på den betingelse, at hvis han kommer fra borgene, når kornet står på marken, så skal man give ham så meget for det, som to mænd fra stædernes side og to fra hans side siger det er rimeligt.

<7-9> .....

<10> Fremdeles er sagen om Langelow udsat til næste møde.

<11-13> .....

<14> Fremdeles om skrædderne i Skåne skal man forholde sig, som den reces indeholder, der blev udfærdiget i Lübeck i året (177 på sankt Johannes døberens dag. Og det skal enhver befale deres fogeder, at det bliver overholdt. Hvis nogen bryder det, da skal alle fogederne være behjælpelige med, at det bliver pådømt. Og af det engelske klæde skal ethvert helt 'laken' holde 44 alen og et halvt 'laken' 22 alen.