1383

[o. 1383. 5. april]. 334

Søstædernes rådsudsendinge meddeler dronning Margrete, at de har bedt Stralsund varetage forhandlingerne med hendes og Danmarks riges råds befuldmægtigede, som ventes til denne by.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 135v – Ab: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a, vol. 1 fasc. 1a p. 136 – Ac: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 168. Ikke forefundet i arkivet.

Tryk: Hanserec. II 314 nr. 259 – Reg. Dan. nr. *3125. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 334; DRB. IV:2 nr. 334 (i oversættelse).

Brevet er optaget i recessen 1383. [Efter] 5. april, nr. 333.

Tekst efter Aa, varianter efter Ab, samt efter Ac ifølge Hanserec.:

Post salutacionem ♦ Gnedighe vruwe ♦ Iuwen bref den gy vns gesand hebben vnd dat werff dat Wulf Wulflammes vppe de credencien de gy eme gegeuen hebben an vns van iuwer weghen geworuen heft dat hebbe wi wol vornomen ♦ Vnd also gy wol wetet dat wy iu dicke vnd vil geclaget hebben wo dat dem menen kopmanne grot schade geschen ys vt dem rike van Denemarken vnd dar wedder in van den sloten des rikes vnd dar wedder vp vnd van den inwoneren des rikes also clage wy yd iu noch vnd yst also dat gy vnd des rikes rad wene wulmechtich ouer senden willen to den Stralessunde so hebbe wy de van dem Sunde dar vmme gebeden dat se yd scolen mit en handelen vnd kan den steden lyk vnd beteringe wederuaren vor vnlik vnd den schaden de en geschen ys so vormode wy vns des dat de stede des nicht en vorspreken.

Efter hilsenen.

Nådige frue. Eders brev, som I har sendt os, og det budskab, som Wulf Wulflam ud fra det akkreditiv, som I har givet ham, har fremført for os på Eders vegne, det har vi fuldt ud forstået. Og ligesom I godt ved, at vi tit og ofte har klaget til Eder over, at der er sket hansekøbmanden stor skade ud fra Danmarks rige og ind i det igen, fra rigets borge og op på dem igen og fra rigets indbyggere, så klager vi stadig til Eder over det, og hvis I og rigets råd vil sende nogen med fuldmagt herover til Stralsund, så har vi bedt dem fra Stralsund om, at de skal drøfte det med dem, og kan der vederfares stæderne ret og erstatning for den uret og skade, der er sket dem, så regner vi med, at stæderne ikke går imod det.