Tekst efter Aa:
Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Milo, biskop af Beauvais, og til sine elskede sønner Guillelmus Marteleti, dekan ved kirken i Nevers, boende i Paris, og kantoren ved kirken i Paris, hilsen og apostolisk velsignelse.
Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som vore elskede sønner prioren og brødrene af Vor Frues orden af Karmels bjerg i Paris nærer til os og den romerske kirke, fortjener, at vi viser velvillig nåde over for deres ønsker, særlig dem, som vi ser vilde være formålstjenlige for dem. En ansøgning, der er forelagt os på nævnte priors og brødres vegne, indeholdt da, at deres stiftelse i den grad er beskeden og snæver, at disse og andre brødre af nævnte orden, der for tiden strømmer til denne stiftelse for at studere og gøre fremskridt, i betragtning af deres mængde ikke bekvemt kan hengive sig til at tjene Gud og øve sig i at overholde regelen og udføre deres andre handlinger, og at fordum den daværende abbed og vore elskede sønner konventet i Ste.-Genevièveklostret i Paris af Augustinerordenen på kanonisk vis overgav et hus, der støder op til fornævnte stiftelse, og som da med retmæssig adkomst tilhørte samme abbed og konvent, til vore elskede sønner kollegiet af magistre og studerende klerke fra Danmarks rige i Paris under en vis årlig afgift, som evindelig skal betales til den til enhver tid værende abbed i nævnte kloster og til samme konvent, med den tilføjelse blandt andre betingelser, at det ikke skulde være tilladt disse magistre og studerende med en afhændelses adkomst frivilligt at overføre eller skille sig af med omtalte hus til nogle kirkelige personer, kirker, kollegier eller klostre. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, samme magistre og studerende gerne vilde sælge samme hus, som de bebor, og som de tvinges til at afstå på grund af den sammenstyrtning, som vides at true det, og dets ringe størrelse, hvis det måtte være dem tilladt at sælge det, og dette hus vilde være såre nødvendigt og ligeledes formålstjenligt for samme prior og brødre med henblik på at forøge og udvide fornævnte stiftelse, har man på nævnte prior og brødres vegne ydmygt bønfaldet os om, at vi af apostolisk velvilje vilde værdiges at tilstå fornævnte magistre og studerende tilladelse til at sælge samme hus til nævnte prior og brødre og samme prior og brødre tilladelse til at købe det og føje det til deres nævnte stiftelse og anvende det til deres evige brug og beboelse og desuden at befale, at der fastsættes og anordnes, hvad der måtte være retfærdigt angående fornævnte afgift og iøvrigt angående den ret, der hører såvel til samme abbed og konvent som til vor elskede søn sognepræsten ved St. Etiennes kirke i Paris, i hvis sogn nævnte hus ligger. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, og eftersom vi ikke har nogen sikker kundskab om det fornævnte, pålægger vi Eder, gode mænd, hvem vi i dette og i andre anliggender nærer særlig tillid til i Herren, som befaling ved apostolisk brev, at hvis I alle tre eller to eller blot en af Eder personlig eller ved en eller flere andre ved en summarisk undersøgelse finder, at det fornævnte er sandt, skal I med apostolisk myndighed tilstå fornævnte magistre og studerende tilladelse til at sælge fornævnte hus til samme prior og brødre og desuden denne prior og disse brødre tilladelse til at købe det og evindelig føje det til deres fornævnte stiftelse og anvende det til deres brug og beboelse og lige så vel angående fornævnte afgift og ret med samme myndighed fastsætte og ligeledes anordne, hvad der i overensstemmelse med Gud vil synes Eder at være til gavn, hvorom vi bebyrder Eders samvittighed, uanset vor forgænger – salig ihukommelse – pave Bonifacius 8.s bestemmelse, hvori han forbyder, at brødre af tiggermunkeordenerne i nogen stad, borg eller landsby eller sted drister sig til fra nyt at modtage huse eller steder til at bebo uden det apostoliske sædes særlige tilladelse, som fuldstændigt og udtrykkeligt omtaler dette forbud, og uanset alle andre apostoliske bestemmelser samt fornævnte betingelser, som strider herimod. Givet i Avignon den 7. maj i vor femte pontifikatsår.